Hvorfor fastlåses OneDrive-kontoen?

Hvorfor fastlåses OneDrive-kontoen?

Din OneDrive-konto fastlåses, hvis du ikke bruger den inden for et år, eller hvis du overskrider din OneDrive-lagergrænse i mere end tre måneder. 

Hvorfor er OneDrive fastlåst?

Din OneDrive-konto kan være fastlåst, fordi:

  • Dit abonnement er udløbet, eller fornyelsen mislykkedes. Se dine Microsoft Office-kontooplysninger.

  • Din Samsung-bonus på 100 GB er udløbet. Det var en fast tidsperiode og den kan ikke fornys.

  • Ekstra lagerplads på OneDrive, som du har købt eller fået gennem en markedsføringskampagne, er udløbet.

  • Du har ikke logget på i den seneste tid. Hvis du vil undgå, at OneDrive bliver fastlåst, skal du enten:

    • Logge på OneDrive-webstedet mindst en gang om året. 

    • Bruge OneDrive på din computer, Xbox eller mobilenhed mindst en gang om året.

Bemærk!: Hvis du mener, at du har modtaget en meddelelse ved en fejl, skal du læse Hvorfor har jeg fået en mail om, at min konto bliver slettet?

Hvordan frigør jeg kontoen?

Hvis OneDrive er fastlåst, fordi du ikke længere bruger den, skal du logge på OneDrive-webstedet og følge anvisningerne på skærmen for at frigøre den. 

Hvis OneDrive er fastlåst, fordi du har overskredet din lagergrænse, har du to muligheder:

Hvis du øger din lagerkvote, så frigøres kontoen. Du kan opnå dette ved at bruge en producentbonus, en henvisningsbonus eller købe et abonnement.

Log på Administrere din lagerplads for at se hvilke planer og tilbud, der er tilgængelige for dig. 

Har du brug for mere end 1 TB? Med et Office 365 Home-abonnement får du 6 TB: 1 TB for hver af de 6 brugere. Du kan dele den samlede lagerplads og bruge mere end 1 TB ved at dele mapper mellem brugere og føje de delte mapper til dit eget OneDrive.

Du kan også frigøre din konto via OneDrive-mobilappen eller købe ekstra lagerplads, hvis det er nødvendigt. 

  • Frigør din konto ved at trykke på Frigør kontoen. Bemærk, at du har 30 dage til at fjerne tilstrækkeligt med filer til at komme under lagergrænsen, før din konto fastlåses igen. Tryk på Frigør for at anerkende påmindelsen.

  • Køb ekstra lagerplads ved at trykke på Få 1000 GB lagerplads på OneDrive med Office 365.

  • Hvis du vil anvende en producentbonus, kan du læse om 100 GB OneDrive-bonus med Samsung.

Bemærk!: Efter du har anmodet om frigørelse af en konto eller købt ekstra lagerplads, kan det tage op til et døgn at frigøre din konto.

Log på OneDrive-websitet, og vælg Frigør kontoen for at få midlertidig adgang til dine filer. Du har 30 dage til at fjerne tilstrækkeligt mange filer, så du igen kommer inden for din lagergrænse.

Bemærkninger!: 

  • Efter du har anmodet om frigørelse af en konto eller købt ekstra lagerplads, kan det tage op til et døgn at frigøre din konto.

  • Hvis din konto fastlåses igen, og du har spørgsmål, skal du sende en mail til OneDrive-supportteamet.

Hvad sker der, når OneDrive fastlåses?

Bare rolig, dine filer er stadig tilgængelige. Du skal blot frigøre din konto for at få adgang til dine filer igen.

Du skal frigøre din konto for at undgå, at dine filer bliver slettet til sidst.

Hvor lang tid tager det at frigøre min OneDrive-konto?

Når du frigør kontoen, gendannes de fleste konti inden for 24 timer.

Hvis din konto ikke er gendannet efter 24 timer, kan du sende en mail til OneDrive-supportteamet.

Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg holder mig inden for lagergrænsen?

Kontrollér og sammenlign mængden af OneDrive-lagerplads med den tilgængelige diskplads på din pc. Hvis du ikke har nok ledig plads på dit OneDrive eller på din pc, er du nødt til at flytte eller slette nogle filer eller reducere antallet af filer og mapper.

Hvis du ikke har nok ledig plads på din OneDrive, kan du:

Hvad sker der, hvis jeg ikke gør noget, når min OneDrive fastlåses?

OneDrive-kontoen og alle filerne i den (herunder OneNote-notesbøger lagret på OneDrive) bliver slettet på eller efter datoen, der er angivet på OneDrive.com, når du logger på. Dette påvirker ikke det indhold, du måtte have på andre Microsoft-tjenester såsom Outlook.com eller Xbox.

Har du brug for mere hjælp?

Online

Få hjælp online
Se flere supportsider til OneDrive.
Til OneDrive-mobilappen skal du se Fejlfinding af OneDrive-mobilapp.

Ikon for mailsupport

Mailsupport
Hvis du stadig har brug for hjælp, skal du ryste din mobilenhed, mens du er i OneDrive-appen eller sende en mail til OneDrive-supportteamet.

Office 365-communityforummer

Kontosupport
Få hjælp til din Microsoft-konto eller dine abonnementer ved at gå til Hjælp til Microsoft-konto.

Udvid dine Office-færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×