Delsætningen HAVING

HAVING-delsætningen i Access angiver, hvilke grupperede poster der skal vises i en SELECT-sætning, som indeholder en GROUP BY-delsætning. Når GROUP BY har kombineret poster, viser HAVING de poster, der er grupperet ved hjælp af GROUP BY-delsætningen, og som opfylder betingelserne i HAVING-delsætningen.

Syntaks

SELECT feltliste
FROM tabel
WHERE udvælgelseskriterier
GROUP BY grupperingsfeltliste
[HAVING grupperingskriterier]

En SELECT-sætning, der indeholder en HAVING-delsætning, består af følgende dele:

Del

Beskrivelse

feltliste

Navnet på det eller de felter, der skal hentes sammen med vilkårlige feltnavnealiasser, SQL-aggregatfunktioner, udvælgelsesprædikater (ALL, DISTINCT, DISTINCTROW eller TOP) eller andre SELECT-sætningsindstillinger.

tabel

Navnet på den tabel, som posterne skal hentes fra.

udvælgelseskriterier

Udvælgelseskriterier. Hvis sætningen indeholder en WHERE-delsætning, grupperer Microsoft Access-databaseprogrammet værdierne, når WHERE-betingelserne er blevet anvendt på posterne.

grupperingsfeltliste

Navnene på op til 10 felter, der bruges til at gruppere poster. Feltnavnenes rækkefølge i grupperingsfeltliste bestemmer grupperingsniveauerne fra det højeste til det laveste grupperingsniveau.

grupperingskriterier

Et udtryk, der bestemmer, hvilke grupperede poster der skal vises.

Bemærkninger

HAVING er valgfrit.

HAVING fungerer som WHERE, som bestemmer, hvilke poster der vælges. Når poster grupperes ved hjælp af GROUP BY, bestemmer HAVING, hvilke poster der skal vises.

SELECT CategoryID,
Sum(UnitsInStock)
FROM Products
GROUP BY CategoryID
HAVING Sum(UnitsInStock) > 100 And Like "BOS*";

En HAVING-delsætning kan indeholde op til 40 udtryk, der er kædet sammen ved hjælp af logiske operatorer, f.eks. And og Or.

Udvid dine Office-færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×