Webstedsskabeloner i Microsoft Office SharePoint Server 2007

Når du opretter et nyt Microsoft Office SharePoint Server 2007-websted, kan du starte med at vælge en af flere forskellige typer webstedsskabeloner. De webstedsskabeloner, der findes i Office SharePoint Server 2007, indeholder sider, lister, biblioteker og andre elementer eller funktioner, der understøtter de specifikke behov for specifik indholdsudgivelse, indholdsstyring, datastyring eller business intelligence, som din organisation har.

Webstedsskabelonerne i Microsoft Office SharePoint Server 2007 er opdelt i følgende kategorier: Samarbejde, Møder, Virksomhed og Udgiv. Du kan finde flere oplysninger om de funktioner, som skabelonerne i hver kategori indeholder, i følgende afsnit.

Denne artikel indeholder

Samarbejde

Møder

Virksomhed

Udgiv

Brugerdefineret

Samarbejde

Webstedsskabelonerne i gruppen Samarbejde er designet til at hjælpe teams i en organisation med at arbejde på projekter, samarbejde om dokumenter eller dele oplysninger.

Websted for team

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et websted, som teams kan bruge til at oprette, organisere og dele oplysninger. Skabelonen indeholder et dokumentbibliotek, en meddelelsesliste, en kalender, en liste over kontaktpersoner og en hyperlinksliste.

Eksempel på anvendelse     Denne skabelon til alle formål kan opfylde mange forskellige behov. Den kan gemme langsigtede rutineoplysninger for en enkelt afdeling eller kortsigtede oplysninger om et bestemt projekt, der går på tværs af flere afdelinger. En marketingafdeling kan f.eks. gemme og administrere dens planlægnings- og budgetdokumenter, spore problemer og opgaver og dele hyperlinks og kontaktpersoner.

Toppen af siden

Tomt websted

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et websted med en tom startside, som du vil tilpasse. Du kan bruge et webdesignprogram, der er kompatibelt med Microsoft Windows SharePoint Services, f.eks. Microsoft Office SharePoint Designer 2007, til at tilføje interaktive lister eller andre funktioner. Denne skabeloner indeholder webdelen Billede på websted og værktøjer til at indsætte andre webdele.

Eksempel på anvendelse     Et tomt websted kan hjælpe dig, når du planlægger at oprette et brugerdefineret websted, og du ikke vil bruge en af de eksisterende skabeloner, Webdel, lister eller biblioteker som udgangspunkt.

Toppen af siden

Dokumentarbejdsområde

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et websted, der kan hjælpe dig med at koordinere udviklingen af et eller flere relaterede dokumenter med andre personer. Webstedsskabelonen indeholder værktøjer til at dele og opdatere filer og til at orientere om status for disse filer. Den indeholder et dokumentbibliotek, en meddelelsesliste, en opgaveliste, en medlemsliste og en hyperlinksliste.

Eksempel på anvendelse     Et websted til et dokumentarbejdsområde kan hjælpe dig med at samarbejde med andre personer om et dokument eller et sæt af dokumenter. Du kan også bruge et websted til et dokumentarbejdsområde til at udgive meddelelser, tildele opgaver, dele relevante hyperlinks og modtage beskeder om ændringer af webstedsindhold.

Toppen af siden

Wiki-websted

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et websted, hvor brugere hurtigt og nemt kan tilføje, redigere og oprette kæder til websider. Skabelonen indeholder sider, som brugerne hurtigt kan redigere for at registrere og sammenkæde oplysninger via nøgleord. Når du redigerer siderne, registreres versionerne, så du kan gendanne indhold, hvis du ønsker det. Et wiki-websted indeholder wiki-sider, en hyperlinksliste og et wiki-sidebibliotek.

Eksempel på anvendelse     Et wiki-websted kan fungere som et gruppewebsted, hvor organisationen kan brainstorme og dele ideer til et nyt projekt. På et wiki-websted er det nemt at oprette og formatere sider, så personer nemt kan dele arbejde med hinanden for at registrere oplysninger.

Toppen af siden

Blog

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et websted, hvor brugere hurtigt kan anbringe oplysninger og give andre personer mulighed for at kommentere dem. Blogs kaldes også weblogs og er onlinejournaler, hvor du hurtigt kan dele dine ideer i et uformelt og kronologisk format. Et blogwebsted indeholder en liste over meddelelser til at gemme blogmeddelelser, en blogliste med hyperlinks til andre blogs, en kategoriliste, en kommentarliste, en hyperlinksliste med links til relaterede ressourcer, et fotobibliotek og værktøjer til at administrere meddelelser og andre ressourcer.

Eksempel på anvendelse     Et blogwebsted kan hjælpe ledelsen med at sine deres ideer og visioner i et motiverende journalformat, hvor medarbejderne kan stille spørgsmål eller indsætte kommentarer.

Toppen af siden

Udgivelseswebsted

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et tomt websted og hurtigt udgive websider. Denne skabelon omfatter dokument- og billedbiblioteker til lagring af webudgivelsesaktiver. Bidragydere kan arbejde på kladdeversioner af sider og udgive dem, så de bliver synlige for læserne. Webstedet indeholder dokument- og billedbiblioteker til lagring af webudgivelsesaktiver.

Eksempel på anvendelse     Opret et udgivelseswebsted, hvis du vil føje et afsnit med pressemeddelelser til dit websted, hvor websiderne med de fem seneste pressemeddelelser automatisk vises på velkomstsiden. Du kan oprette og redigere websiderne med pressemeddelelser ved hjælp af en browser. Brug HTML-editoren til at formatere indholdet, og vælg hyperlinks og billeder til siderne fra biblioteker. Brug webdelen til indholdsforespørgsel til at præsentere bestemte websider med pressemeddelelser på velkomstsiden.

Toppen af siden

Møder

Webstedsskabelonerne i gruppen Møder er designet til at hjælpe teams i en organisation med at administrere forskellige typer møder. Skabelonerne i denne gruppe understøtter alt lige fra almindelige møder til beslutningsfokuserede møder eller endda sociale begivenheder.

Almindeligt mødearbejdsområde

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et websted, der kan hjælpe dig med at planlægge, organisere og registrere mødet sammen med resten af teamet. Skabelonen indeholder en målsætningsliste, en deltagerliste, en dagsorden og et dokumentbibliotek.

Eksempel på anvendelse     Et websted til et almindeligt mødearbejdsområde er et godt valg til de fleste typer generelle møder, f.eks. ugentlige statusmøder.

Toppen af siden

Tomt mødearbejdsområde

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et websted til et tomt mødearbejdsområde, som du kan tilpasse til dine behov. Skabelonen indeholder en side, du kan føje indhold til og tilpasse.

Eksempel på anvendelse     Et websted til et tomt mødearbejdsområde kan hjælpe dig, når du opretter et brugerdefineret mødearbejdsområde, og du ikke vil bruge nogle af de eksisterende skabeloner, webdele, lister eller biblioteker som udgangspunkt.

Toppen af siden

Mødearbejdsområde til beslutningstagning

Vælg denne skabelon, hvis du vil oprette et websted, der er ideelt til revision af dokumenter og registrering af beslutninger, der træffes på et møde. Skabelonen indeholder en målsætningsliste, en deltagerliste, en dagsorden, et dokumentbibliotek, en opgaveliste og en beslutningsliste.

Eksempel på anvendelse     Et websted til et mødearbejdsområde til beslutningstagning indeholder værktøjer, som kan hjælpe teams med at træffe og registrere beslutninger og registrere handlingspunkter. Dette er en god skabelon, hvis du vil sikre, at teamet forbliver fokuseret på resultatet af mødet.

Toppen af siden

Mødearbejdsområde til social begivenhed

Vælg denne skabelon, hvis du vil oprette et websted, som kan hjælpe dig med at planlægge og koordinere sociale begivenheder. Skabelonen indeholder en deltagerliste, ruteplan, billede/logo, liste over ting, der skal medbringes, og et billedbibliotek til foto.

Eksempel på anvendelse     Et websted til et mødearbejdsområde til social begivenhed kan hjælpe dig med at administrere sociale arrangementer, f.eks. et velgørenhedsarrangement eller en firmafest.

Toppen af siden

Mødearbejdsområde med flere sider

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et websted, der kan hjælpe dig med at planlægge, organisere og registrere resultaterne af et komplekst møde eller en serie af møder. Skabelonen indeholder en en målsætningsliste, en deltagerliste, en dagsorden og to sider, der kan tilpasses (du kan tilføje op til 10 sider pr. møde).

Eksempel på anvendelse     Et mødearbejdsområde med flere sider kan hjælpe dig med at administrere møder, der kræver omfattende støttematerialer, som du vil gemme på separate sider, f.eks. sider til administration af projekter eller sporing af problemer.

Toppen af siden

Virksomhed

Webstedsskabelonerne i gruppen Virksomhed er designet til at understøtte behov for dokumentstyring, datastyring og administration af oplysninger på virksomhedsniveau.

Dokumentcenter

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et enkelt websted, hvor du centralt kan administrere alle dokumenter i virksomheden. Et websted til dokumentcenter er optimeret til oprettelse og brug af et stort antal dokumenter. Funktionerne i denne skabelon omfatter:

  • Dokumentbibliotek

  • Webdelen Relevante dokumenter, der opretter en personlig visning af dokumenter, der er tjekket ud af, oprettet af eller sidst redigeret af den aktuelle bruger. Du kan konfigurere webdelen til at bruge mere end ét kriterium.

  • Webdelen Kommende opgaver, der genererer en personlig visning af dokumentrelaterede opgaver, der er tildelt den aktuelle bruger.

  • Navigation med trævisning, som gør der nemmere at finde og navigere i indhold.

  • Anbefalende dokumentstyringsfunktioner er som standard slået til (f.eks. overordnede og underordnede versioner, påkrævet udtjekning og understøttelse af flere indholdstyper).

Eksempel på anvendelse     Et dokumentcenter kan hjælpe dig med at oprette et omfattende miljø til oprettelse af dokumenter, hvor brugerne aktivt kan redigere 50.000 eller flere dokumenter på tværs af 500 eller flere mapper. Versionering er slået til, og typisk findes der 10 eller flere tidligere versioner af hvert dokument. Dokumenter tjekkes ofte ind og ud, og arbejdsprocesser bruges til at styre deres livscyklus. Der kan bruges 20 eller flere indholdstyper på webstedet.

Toppen af siden

Datacenter

Vælg denne skabelon, hvis du vil oprette et websted til datastyring i organisationen. Et datacenter er beregnet til at fungere som et centralt lager, hvor en organisation kan lagre og administrere alle dens data. Det understøtter hele datastyringsprocessen, lige fra indsamling af data via administration af data til bortskaffelse af data. Et datacenter designes og konfigureres ofte af organisationens datastyringseksperter og it-medarbejdere for at understøtte organisationens filplan. Denne skabelon indeholder:

  • Opbevaringsmuligheder, som hjælper med at sikre integriteten af de data, der er lagret i datacenteret.

  • Gennemtvingelse af politikker for administration af oplysninger.

  • Listen Venteposition, som suspenderer data, der er genstand for søgsmål eller undersøgelser, fra udløb eller sletning.

  • Postdistributionsliste, der automatisk distribuerer data, der er sendt til datacenteret, til den rigtige placering.

  • Biblioteket Ikke-klassificerede poster, som indeholder data, der er sendt til datacenteret, som ikke svarer til andre poster på distributionslisten.

Eksempel på anvendelse     Et websted af typen Datacenter kan hjælpe dig med at implementere en datastyringsstrategi og filplan for din organisation. Dette websted kan hjælpe med at understøtte organisationens overholdelse af lovgivnings- eller myndighedskrav vedrørende opbevaring og håndtering af bestemte typer dokumenter. Indhold kan sendes til datacenteret gennem en webtjeneste ved hjælp af SOAP-protokollen eller via e-mail ved hjælp af SMTP-protokollen.

Toppen af siden

Tilpasningswebsted

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et websted til levering af personlige visninger, data og navigation fra denne gruppe af websteder til Mit websted. Den indeholder personaliseringsspecifiekke webdele og navigation, der er optimeret til websteder af typen Mit websted.

Eksempel på anvendelse     Et tilpasningswebsted kan hjælpe dig med at vise indhold, der er tilpasset eller målrettet til individuelle brugere på deres websteder af typen Mit websted.

Toppen af siden

Liste over websteder

Vælg denne skabelon, hvis du vil oprette et websted, der viser og kategoriserer vigtige websteder. Den indeholder forskellige visninger til kategoriserede websteder, topwebsteder og et webstedskort.

Bemærk: Denne webstedsskabelon er kun tilgængelig, hvis du opretter en gruppe af websteder inden for den centrale administration.

Eksempel på anvendelse     En liste over websteder kan hjælpe dig med at give de besøgende på webstedet et centralt sted, hvor de kan få vist eller finde alle webstederne i gruppen af websteder.

Toppen af siden

Rapportcenter

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et websted til oprettelse, administration og visning af websider, instrumentbrætter og KPI-indikatorer, der formidler oplysninger om målinger, mål og business intelligence. Webstedet Rapportcenter er et centralt sted til oplysninger vedrørende business intelligence. Denne skabelon indeholder specielle dokumentbiblioteker til at gemme rapporter, lister og forbindelser til eksterne datakilder. Den giver også adgang til sideskabeloner og webdele, der kan hjælpe dig med at oprette sider og lister, der indeholder forretningsoplysninger. I rapportcenteret kan brugerne søge efter elementer ved hjælp af kategorier, få vist en kalender med kommende begivenheder og abonnere på relevante rapporter.

Eksempel på anvendelse     Et rapportcenter kan hjælpe dig med at oprette en aktiv og interaktiv BI-portal (business intelligence), som samler og viser forretningsoplysninger fra forskellige kilder ved hjælp af integrerede BI-funktioner, f.eks. instrumentbrætter, webdele, KPI-indikatorer og teknologier for forretningsdataforbindelser. Dette websted giver brugerne ét sted, hvor de kan finde de seneste rapporter, regneark og KPI-indikatorer.

Toppen af siden

Søgecenter med faner

Vælg denne skabelon, hvis du vil oprette et websted, der kan vise søgeoplevelsen. Hovedvelkomstsiden indeholder en simpel søgeboks midt på siden. Webstedet indeholder to faner: en fane til generelle søgninger og en anden fane til søgninger efter oplysninger om personer. Du kan tilføje og tilpasse faner, hvis du vil fokusere på andre søgeområder eller resultattyper.

Eksempel på anvendelse     Et søgecenter kan hjælpe med at vise elementer kun på dit websted og dermed eliminere resultater, der ikke gælder for din søgning. Du kan også søge i forskellige samlinger af oplysninger separat ved hjælp af faner.

Toppen af siden

Søgecenter

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et websted, der kan vise søgeoplevelsen. Hovedvelkomstsiden indeholder en simpel søgeboks midt på siden. Webstedet indeholder sider til søgeresultater og avanceret søgning.

Eksempel på anvendelse     Et søgecenter kan hjælpe med at vise elementer kun på dit websted og dermed eliminere resultater, der ikke gælder for din søgning.

Toppen af siden

Udgiv

Webstedsskabelonerne i gruppen Udgiv sætter organisationer i stand til at designe, installere og administrere virksomhedsbaserede intranetportaler, internetwebsteder for virksomheder og portalwebsteder for afdelinger. Portalkomponenterne gør det også nemt at oprette forbindelse til personer i organisationen, der har de kvalifikationer, den viden og den projekterfaring, du søger. Alle udgivelsesfunktioner er aktiveret i webstedsskabelonerne i gruppen Udgiv, herunder værktøjslinjen til sideredigering, indholdsredigering og udtjekning.

Nyhedswebsted

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et websted, der hurtigt og nemt kan levere nyhedsartikler og hyperlinks til nyhedsartikler. Den indeholder eksempler på nyhedssidelayout og et arkiv til lagring af ældre nyheder. Den indeholder også et brugervenlig layout til læsere og nyhedsudbydere. Denne webstedsskabelon indeholder også to webdele, som understøtter effektiv levering af nyheder: RSS-fremviser og Ugen i billeder.

Eksempel på anvendelse     Et nyhedswebsted kan hjælpe dig med at oprette et enkelt sted til visning af nyheder eller oplysninger. Et nyhedswebsted viser opdaterede oplysninger for hele organisationen.

Toppen af siden

Udgivelseswebsted med arbejdsgang

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et websted til udgivelse af websider ifølge en tidsplan med godkendte arbejdsprocesser. Det omfatter dokument- og billedbiblioteker til lagring af webudgivelsesaktiver. Som standard kan der kun oprettes underordnede udgivelseswebsteder på dette websted.

Eksempel på anvendelse     Et udgivelseswebsted kan forbedre arbejdsprocessen, når du vil oprette et websted til visning af tekniske artikler, der skal revideres af eksperter inden udgivelsen.

Toppen af siden

Samarbejdsportal

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et indledende webstedshierarki for en afdelingsbaseret intranetportal. Den indeholder en startside, et nyhedswebsted, en liste over websteder, et dokumentcenter og et søgecenter med faner. Normalt har dette websted næsten lige så mange bidragydere som læsere og anvendes som vært for gruppebaserede websteder.

Bemærk: Denne webstedsskabelon er kun tilgængelig, hvis du opretter en gruppe af websteder inden for den centrale administration.

Eksempel på anvendelse     En samarbejdsportal kan hjælpe dig, hvis du vil oprette en afdelingsportal, hvor medarbejderne kan samarbejde og udgive dokumenter og websider.

Toppen af siden

Udgivelsesportal

Vælg denne skabelon, hvis du vil oprette et indledende webstedshierarki for et internetbaseret websted eller en stor intranetportal. Webstedet kan let tilpasses med karakteristisk firmamærke. Det indeholder en startside, et underwebsted med eksempler på pressemeddelelser, et søgecenter og en logonside. Webstedet har normalt mange flere læsere end bidragydere og anvendes til at udgive websider med arbejdsprocesser til godkendelse. Som standard kan der kun oprettes underordnede udgivelseswebsteder med processer under websteder, der oprettes med denne webstedsskabelon.

Bemærk: Denne webstedsskabelon er kun tilgængelig, hvis du opretter en gruppe af websteder inden for den centrale administration.

Eksempel på anvendelse     En udgivelsesportal kan hjælpe med at oprette et startwebsted, som sikrer organisationens offentlige tilstedeværelse på internettet. Du kan også oprette en virksomhedsbaseret intranetportal, hvor medarbejderne kan læse og finde oplysninger.

Toppen af siden

Brugerdefineret

Vært for Mit websted

Vælg denne webstedsskabelon, hvis du vil oprette et websted, der bruges som vært for websteder af typen Mit websted.

Bemærk: Denne webstedsskabelon er kun tilgængelig, hvis du opretter en gruppe af websteder inden for den centrale administration.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×