Video: Angive postkilden for en formular eller en rapport

Din browser understøtter ikke video. Installer Microsoft Silverlight, Adobe Flash Player eller Internet Explorer 9.

Postkilden er en tabel, forespørgsel eller SQL-sætning, som indeholder de faktiske data, der vises i en formular eller en rapport. En formular eller en rapport, som viser poster, siges at være “bundet" til en postkilde. Hvis der ikke er nogen postkilde, siges formularen eller rapporten at være “ubundet”.

Denne video indeholder

Angive en formulars eller rapports egenskab for postkilde

Bemærk! Hvis du ændrer postkilden for et eksisterende element, kan det blive ubrugeligt. Sørg derfor for at lave en sikkerhedskopi af elementer, du vil forsøge at ændre.

  1. Åbn formularen eller rapporten i layoutvisning.

  2. Højreklik et hvilket som helst sted på elementet, og klik dernæst på Formularegenskaber eller Rapportegenskaber, afhængigt af hvilken type element du arbejder med.

    Egenskabsarket vises. Egenskaben Postkilde er tilgængelig øverst under fanen Alle. Hvis egenskaben Postkildeer tom, betyder det, at formularen eller rapporten er ubundet.

  3. Klik på egenskabsfeltet Postkilde, og klik dernæst på rullepilen for at få vist en liste med tabeller og navngivne forespørgsler.

  1. Hvis en af tabellerne eller forespørgslerne på rullemenuen indeholder de felter, du vil have vist om elementet, skal du vælge fra listen. Hvis ikke, skal du vælge en tabel, der indeholder nogle af de ønskede felter og dernæst klikke på knappen Generer Knapflade for at oprette en forespørgsel, som indeholder de andre tabeller, du skal bruge.

Noter

  • Hvis egenskabsfeltet Postkilde indeholder et tabelnavn, kan du ved at klikke på knappen Generer Knapflade oprette en forespørgsel, som indeholder denne tabel. Hvis du vil, kan du tilføje andre relaterede tabeller til forespørgslen.

  • Hvis Postkilden indeholder et forespørgselsnavn eller en SQL-sætning, kan du åbne forespørgslen i Forespørgselsgenerator, så du kan redigere den, ved at klikke på knappen Generer Knapflade .

  • Hvis du opretter eller redigerer en forespørgsel til brug som postkilden, kan du enten gemme den som en navngiven forespørgsel (hvor den så vil være tilgængelig til brug for andre elementer i databasen), eller du kan gemme den som en SQL-sætning i egenskaben Postkilde for formularen eller rapporten (hvor den så ikke vil være tilgængelig til brug for andre elementer).

    Sådan gemmer du forespørgslen som en navngiven forespørgsel:

    1. Klik på Gem som i gruppen Luk under fanen Design.

    2. Skriv et navn på forespørgslen, og klik på OK.


Sådan gemmer du forespørgslen som en SQL-sætning i egenskaben Kontrolelementkilde for elementet:

  • Klik på Luk i gruppen Luk under fanen Design.

Klik på Ja i dialogboksen, hvor du bliver spurgt, om du vil gemme ændringerne i SQL-sætningen og opdatere egenskaben.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×