Vejledning til udtrykkenes syntaks

Vigtigt: Denne artikel er maskinoversat. Se ansvarsfraskrivelsen. Du kan finde den engelske version af denne artikel her til din orientering.

Når du arbejder med Microsoft Office Access 2007, kommer du ud for, at du skal bruge værdier, der ikke findes direkte i dine data. Det kan f.eks. være, at du skal beregne moms for en ordre eller det samlede ordrebeløb. Du kan beregne disse værdier ved hjælp af udtryk.

Udtryk skal skrives med den korrekte syntaks, ellers har de ingen effekt. En syntaks er et sæt regler, der angiver, hvordan ordene og symbolerne i et udtryk skal kombineres.

Tænk på det på denne måde: Når du vil have adgang til at gøre noget, du har til at tale sproget. Antag f.eks., du vil fortælle Access "se på Fødselsdato i tabellen kunder og Fortæl mig år kundens fødselsdatoen." Du kan skrive dette udtryk som DatePart(""åååå", [kunder]! [Fødselsdato]). Dette udtryk består af den funktionen DatePart og to argumentværdier – "åååå" og [kunder]! [BirthDate].

Lad os kigge lidt nærmere på udtrykket.

Eksempel på et udtryk

1. DatePart er en funktion, der undersøger en dato og returnerer en bestemt del.

Tip: Udtryksgenerator har i Access 2010 IntelliSense, så du kan se hvilke argumenter, der kræver, at dit udtryk.

2. Intervalargumentet fortæller Access, hvilken del af datoen til at returnere – i dette tilfælde "åååå" fortæller Access, du vil kun årstallet for datoen returneres.

3. datoargumentet fortæller Access, hvor du vil søge efter værdien for den dato – i dette tilfælde [kunder]! [BirthDate] fortæller Access til at søge efter datoen i feltet Fødselsdato i tabellen kunder.

Det sprog, der benyttes til udtryk i Access, kan i begyndelsen være lidt svært at forstå. Med lidt øvelse og et godt kendskab til udtrykkenes syntaks bliver det imidlertid meget nemmere.

Der er nogle få nøglebegreber, som du skal kende, inden du begynder at skrive udtryk. I denne artikel introduceres disse begreber, og udtrykssyntaksen beskrives nærmere, så du kan lære at bruge den korrekt.

Denne omhandler ikke SQL-syntaks (Structured Query Language) og er heller ikke tænkt som en vejledning til VBA-syntaks (Visual Basic for Applications).

Denne artikel indeholder

Introduktion

Objekter, samlinger og egenskaber

Id'er

Funktioner, operatorer og konstanter

Introduktion

Når du opretter et udtryk, kombinerer du id'er ved hjælp af funktioner, operatorer og konstanter. Et gyldigt udtryk skal indeholde mindst én funktion eller mindst ét id og kan desuden indeholde konstanter og operatorer. Du kan også bruge et udtryk som en del af et andet udtryk – det vil typisk være som et argument til en funktion. 

  • Id'er i udtryk    Generelle form af et id i et udtryk, der er [navn på samling]! [Objektnavn]. [Egenskabsnavn].

    Bemærk: Du kun skal angive nok dele af et id for at gøre det entydigt i konteksten af udtrykket. Det er ikke usædvanlige for et id tage formularen [Objektnavn].

  • Funktioner i udtryk    Generelle form af et udtryk, der anvender en funktion er funktionen(argument, argument), hvor et af argumenterne normalt et id eller et udtryk.

    Bemærk: Nogle funktioner kræver ikke argumenter.

    Inden du anvender en bestemt funktion, bør du læse den tilhørende artikel i Hjælp for at få oplysninger om denne funktions specifikke syntaks.

  • Operatorer i udtryk    Generelle form af et udtryk, der bruger en operator er id operator id. Der er undtagelser til denne formular, som beskrevet i tabellerne vises i sektionen operatorer .

  • Konstanter i udtryk    Generelle form af et udtryk, der bruger en konstant er id comparison_operator konstant.

Toppen af siden

Objekter, samlinger og egenskaber

Alle tabeller, forespørgsler, rapporter og felter i en Access-database er objekter. Alle objekter har et navn. Nogle af objekterne har et foruddefineret navn, f.eks. tabellen Kontaktpersoner i en database, der oprettes vha. skabelonen Kontaktpersoner i Access. Når du opretter et nyt objekt, skal du navngive det.

Objekter af en bestemt type kaldes en samling. Alle tabellerne i en database udgør f.eks. en samling. Nogle af de objekter, der er medlem af en samling i en database, kan selv være samlinger, som indeholder andre objekter – f.eks. er et tabelobjekt en samling, der indeholder feltobjekter.

Objekter har egenskaber, som beskriver og giver mulighed for at ændre objektets karakteristika. Et forespørgselsobjekt har f.eks. egenskaben Standardvisning, der beskriver forespørgslen og giver dig mulighed for at angive, hvordan den skal vises, når du kører den.

I diagrammet nedenfor vises forholdet mellem samlinger, objekter og egenskaber:

Relationer mellem samlinger, objekter og egenskaber

1. En samling

2. Et objekt

3. En egenskab

Toppen af siden

Id'er

Når du bruger et objekt, en af websteder eller en egenskab i et udtryk, referere du til dette element ved hjælp af et id. Et id indeholder navnet på det element, som du identificere, og navnet på det element, som den tilhører. For eksempel indeholder id for et felt navnet på feltet, og navnet på den tabel, som feltet tilhører. Et eksempel på sådanne et id findes i det foregående eksempel af et udtryk: [kunder]! [Fødselsdato].

I nogle situationer fungerer navnet på elementet som et id. Dette er tilfældet, når elementnavnet er entydigt i konteksten, dvs. i forbindelse med det aktuelle udtryk. I så fald er resten af id'et implicit i det angivne elementnavn. Hvis du f.eks. opretter en forespørgsel, der kun anvender én tabel, kan feltnavnet alene fungere som id, fordi feltnavne skal være entydige i den tabel, de forekommer i – og da du kun bruger én tabel, vil tabelnavnet altid være implicit i et id, som henviser til et felt i tabellen.

Du skal være eksplicit om delene i et id for en reference til at arbejde i andre tilfælde. Dette er sand, når et id ikke er entydige i konteksten af udtrykket. Når der er tvetydighed, skal du eksplicit angiver nok dele af id'et at gøre det entydigt i kontekst. Antag f.eks., du er ved at designe en forespørgsel, der bruger en tabel med navnet produkter og en tabel med navnet ordrer, og begge tabeller har et felt med navnet ProductID. I så fald det id, som du kan bruge i forespørgslen til at referere til enten ProductID felt skal indeholde tabelnavnet ud over feltnavnet – for eksempel [produkt]! [Produkt-id].

Id-operatorer    Der er tre operatorer, som kan bruges i et id.

  • Udråbstegn (!)

  • Punktum (.)

  • Kantparenteser ([ ])

Du kan bruge disse operatorer ved den omgivende hver del af id med kantede parenteser og deltage dem ved hjælp af en investeringer eller et punktum. For eksempel et id for et felt med navnet efternavn i en tabel med navnet medarbejdere kan udtrykkes som [medarbejdere]! [Efternavn]. Operatoren investeringer fortæller Access, hvad følger er et objekt, der hører til samlingen, der står foran operatoren investeringer. I dette tilfælde er [Efternavn] et feltobjekt, der hører til samlingen [medarbejdere], som er selve et objekt med tabeller.

Bemærk: Du behøver strengt taget ikke altid at indtaste kantparenteser omkring et id eller en del af et id. Hvis id'et ikke indeholder mellemrum eller andre specialtegn, tilføjer Access automatisk parenteserne, når udtrykket læses. Det er imidlertid en god ide, at du selv angiver parenteserne – på denne måde kan du undgå fejl og nemmere se, hvilke dele af udtrykket der er et id. 

Toppen af siden

Funktioner, operatorer og konstanter

Ud over id'er skal et udtryk også indeholde en handling. Du kan benytte funktioner, operatorer og konstanter til at udføre handlinger i et udtryk. 

Funktioner

En funktion er en procedure, som du kan bruge i et udtryk. Nogle funktioner som dato, kræver ikke yderligere input for at kunne arbejde. De fleste funktioner, der dog kræver input, kaldet argumenter. I eksemplet i starten af denne artikel, bruger funktionen DatePart to argumenter: argument interval (med værdien "yyyy") og en datoargumentet (med værdien af [kunder]! [Fødselsdato]). Funktionen DatePart kræver mindst disse to argumenter (interval og dato), men kan acceptere op til fire argumenter.

Bemærk: Hvis en funktion har mere end ét argument, adskilles disse med kommaer.

På listen nedenfor vises nogle af de mest anvendte funktioner. Hvis du vil have flere oplysninger om en funktion og dens syntaks, skal du klikke på hyperlinket ud for den pågældende funktion.

  • Dato Funktionen dato bruges til at indsætte dags dato i et udtryk. Det bruges normalt sammen med funktionen Format , og bruges også sammen med felt-id'erne for felter, der indeholder data, dato og klokkeslæt.

  • DatePart Funktionen DatePart bruges til at bestemme eller udtrække en del af en dato – som regel en dato, der er hentet fra et felt-id, men nogle gange en datoværdi, der returneres af en anden funktion som dato.

  • DateDiff Funktionen DateDiff bruges til at bestemme forskellen mellem to datoer – som regel mellem en dato, der er hentet fra et felt-id og en dato, der opnås ved hjælp af funktionen dato .

  • Formatér Funktionen Format bruges til at anvende et format på et id, og anvende et format til resultaterne af en anden funktion.

  • IIf Funktionen IIf bruges til at evaluere et udtryk som SAND eller FALSK, og derefter returnere en bestemt værdi, hvis udtrykket evalueres som SAND, og en anden angivne værdi, hvis udtrykket evalueres som FALSK.

  • InStr Funktionen InStr bruges til at søge efter placeringen af et tegn eller streng i en anden streng. Den streng, der søges efter hentes normalt fra et felt-id.

  • Venstre, midtog højre disse funktioner, der bruges til at udtrække tegn fra en streng starter med tegnet længst til venstre (venstre), en bestemt placering i midten (midt), eller med tegnet længst til højre (højre). De bruges ofte sammen med funktionen InStr . Den streng, hvor disse funktioner udtrække tegn er som regel hentet fra et felt-id.

Du kan finde en kategoriserede liste over funktioner, i artiklen Funktioner (arrangeret efter kategori).

Operatorer

En operator er et ord eller symbol, der angiver en specifik aritmetisk eller logisk relation mellem de andre elementer i et udtryk. Operatorerne kan være:

  • Aritmetiske operatorer, f.eks. plustegnet (+).

  • Sammenligningsoperatorer, f.eks. lighedstegnet (=).

  • Logiske operatorer, f.eks. Not.

Operatorerne anvendes generelt til at angive relationer mellem to id'er. I tabellerne nedenfor vises de operatorer, der kan bruges i Access-udtryk.

Aritmetiske operatorer   

De aritmetiske operatorer bruges til at beregne en værdi ud fra to eller flere tal eller ændre et tals fortegn fra positivt til negativt.

Operator

Formål

Eksempel

+

Lægger to tal sammen.

[Subtotal]+[Moms]

-

Finder forskellen mellem to tal eller angiver den negative værdi af et tal.

[Pris]-[Rabat]

*

Ganger to tal med hinanden.

[Antal]*[Pris]

/

Dividerer det første tal med det andet tal.

[Total]/[AntalVarer]

\

Afrunder begge tal til heltal og dividerer derefter det første tal med det andet tal. Resultatet afrundes til et heltal.

[Tilmeldte]\[Værelser]

Mod

Dividerer det første tal med det andet tal og returnerer resten.

[Tilmeldte] Mod [Værelser]

^

Opløfter et tal til en eksponent.

Tal ^ Eksponent

Sammenligningsoperatorer   

Sammenligningsoperatorerne bruges til at sammenligne værdier, og de returnerer et resultat, der er sandt, falsk eller Null (en ukendt værdi).

Operator

Formål

<

Bestemmer, om den første værdi er mindre end den anden værdi.

<=

Bestemmer, om den første værdi er mindre end eller lig med den anden værdi.

>

Bestemmer, om den første værdi er større end den anden værdi.

>=

Bestemmer, om den første værdi er større end eller lig med den anden værdi.

=

Bestemmer, om den første værdi er lig med den anden værdi.

<>

Bestemmer, om den første værdi er forskellig fra den anden værdi.

Hvis den første eller anden værdi er Null, vil resultatet i alle tilfælde være Null. Da Null repræsenterer en ukendt værdi, vil en sammenligning med Null give et ukendt resultat.

Logiske operatorer   

Logiske operatorer bruges til at kombinere to værdier, og de returnerer resultatværdien Sand, Falsk eller Null. Logiske operatorer kaldes også for booleske operatorer.

Operator

Brug

Beskrivelse

And

Udtryk1 And Udtryk2

Sand, hvis både Udtryk1 og Udtryk2 er sande.

Or

Udtryk1 Or Udtryk2

Sand, hvis enten Udtryk1 eller Udtryk2 er sandt.

Eqv

Udtryk1 Eqv Udtryk2

Sand, hvis både Udtryk1 og Udtryk2 er sande eller både Udtryk1 og Udtryk2 er falske.

Not

Not Udtryk

Sand, hvis Udtryk ikke er sandt.

Xor

Udtryk1 Xor Udtryk2

Sand, hvis enten Udtryk1 eller Udtryk2 er sandt, ikke hvis begge udtryk er sande.

Sammenkædningsoperatorer   

Sammenføjningsoperatorerne bruges til at kombinere to tekstværdier til én streng.

Operator

Brug

Beskrivelse

&

streng1 & streng2

Kombinerer de to strenge til én streng.

+

streng1 + streng2

Kombinerer de to strenge til én streng og overfører Null-værdier.

Særlige operatorer   

De særlige operatorer bruges som beskrevet i denne tabel.

Operator

Beskrivelse

Yderligere oplysninger

Is Null eller Is Not Null

Bestemmer, om en værdi er Null eller ikke-Null.

Like "mønster"

Sammenligner strengværdier ved hjælp af jokertegnoperatorerne ? og *.

Operatoren Like

Between værdi1 And værdi2

Bestemmer, om en numerisk værdi eller en datoværdi er inden for et interval.

Mellem... Og Operator

In(streng1,streng2...)

Bestemmer, om en strengværdi er indeholdt i et sæt af strengværdier.

Operatoren in

Konstanter

En konstant er en kendt værdi, der ikke ændres, og som kan bruges i et udtryk. Følgende fire konstanter anvendes ofte i Access:

  • Sand    Angiver noget, som er logisk sand.

  • Falsk    Angiver noget, som er logisk falsk.

  • Null-værdi    Angiver manglen for en kendt værdi.

  • "" (tom streng)    Angiver en værdi, der kendes skal være tom.

Konstanter kan anvendes som argumenter til en funktion, og de kan bruges i et udtryk som en del af et kriterium. Du kan f.eks. bruge konstanten for en tom streng ("") som en del af et kriterium i en forespørgsel, der evaluerer feltværdierne i en bestemt kolonne. Dette gøres ved at angive følgende kriterium: <>"". I dette eksempel er <> en operator og "" er en konstant. Når de anvendes sammen, angiver de, at det id, som de er knyttet til, skal sammenlignes med en tom streng. Det resulterende udtryk er sandt, hvis id'ets værdi ikke er en tom streng.

Bemærk: Du skal være forsigtig, når du bruger konstanten Null. I de fleste tilfælde opstår der en fejl, hvis Null anvendes sammen med en sammenligningsoperator. Hvis du vil sammenligne en værdi med Null i et udtryk, skal du bruge operatoren Is Null eller Is Not Null.

Du kan finde flere oplysninger om brug af udtryk i artiklen oprette et udtryk.

Toppen af siden

Bemærk: Ansvarsfraskrivelse for maskinoversættelse: Denne artikel er blevet oversat af et computersystem uden menneskelig indgriben. Microsoft tilbyder disse maskinoversættelse for at hjælpe ikke-engelsktalende brugere til at kunne nyde indhold om Microsofts produkter, tjenester og teknologier. Da artiklen er maskinoversat, kan den indeholde forkerte ord eller syntaks- eller grammatikfejl.

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×