Vejledning til udtrykkenes syntaks

Når du bruger Microsoft Access, vil du opleve situationer, hvor du skal arbejde med værdier, der ikke befinder sig direkte i dine data. Du har måske brug for at beregne momsen for en ordre eller beregne den samlede værdi af selve ordren. Du kan beregne disse værdier ved hjælp af udtryk.

Hvis du vil bruge udtryk, skal du først skrive dem ved at bruge den korrekte syntaks. Syntaks er et sæt regler, som ordene og symbolerne i et udtryk korrekt kombineres efter.

Tænk på det på denne måde: Når du ønsker, at Access gør noget, skal du tale dens sprog. Antag f.eks., at du vil fortælle Access "Kig på feltet Fødselsdato i tabellen Kunder, og fortæl mig kundens fødselsår". Du kan skrive dette udtryk som DatePart("åååå",[Kunder]![Fødselsdato]). Dette udtryk består af funktionen DatePart og to argumentværdier – "åååå" (en konstant) og [Kunder]![Fødselsdato].

Lad os undersøge udtrykket mere detaljeret.

Eksempel på et udtryk

1. DatePart er en funktion, der undersøger en dato og returnerer en bestemt del.

Tip: Fra og med Access 2010 indeholder Udtryksgeneratoren IntelliSense, så du kan se, hvilke argumenter dit udtryk kræver.

2. Intervalargumentet fortæller Access, hvilken del af datoen der skal returneres – i dette tilfælde fortæller "åååå" Access, at du kun vil have delen "år" af datoen returneret.

3. Datoargumentet fortæller Access, hvor der skal ledes efter datoværdien – i dette tilfælde fortæller [Kunder]![Fødselsdato] Access, at der skal søges efter datoen i feltet Fødselsdato i tabellen Kunder.

Som du kan se, bruger udtryk i Access et sprog, som i starten er lidt svært at læse. Det bliver meget nemmere med en god forståelse af udtrykkenes syntaks og lidt øvelse.

Der er et par nøglekoncepter, som du skal forstå, før du forsøger at skrive udtryk. I denne artikel introduceres de begreber, du har brug for for at forstå, hvordan du bruger korrekt syntaks, og drøfter den syntaks, som du bruger i udtryk.

Denne artikel omhandler ikke syntaksen for Structured Query Language (SQL) og er ikke beregnet som vejledning til Visual Basic for Applications-syntaks (VBA).

I denne artikel

Introduktion

Objekter, samlinger og egenskaber

Identifikatorer

Funktioner, operatorer og konstanter

Introduktion

Hvis du vil oprette et udtryk, kan du kombinere id'er ved hjælp af funktioner, operatorer og konstanter. Et gyldigt udtryk skal indeholde mindst én funktion eller mindst ét id og kan også indeholde konstanter eller operatorer. Du kan også bruge et udtryk som en del af et andet udtryk – typisk som et argument for en funktion.

  • Identifikatorer i udtryk    Den generelle form af et id i et udtryk er [Samlingsnavn]![Objektnavn].[Egenskabsnavn].

    Bemærk: Du behøver kun at angive nok dele af et id for at gøre det unikt i konteksten af udtrykket. Det er ikke ualmindeligt, at et id tager formen [Objektnavn].

  • Funktioner i udtryk    Den generelle form af et udtryk, der anvender en funktion, er Funktion(argument, argument), hvor et af argumenterne normalt er et id eller et udtryk.

    Bemærk: Nogle funktioner kræver ingen argumenter.

    Før du bruger en bestemt funktion, skal du gennemgå den tilsvarende Hjælp-artikel for specifikke oplysninger om den pågældende funktions syntaks.

  • Operatorer i udtryk    Den generelle form af et udtryk, der bruger en operator, er Idoperatorid. Der er undtagelser til denne form, som beskrevet i de tabeller, der er vist i sektionen Operatorer.

  • Konstanter i udtryk    Den generelle form af et udtryk, der bruger en konstant, er Id sammenligningsoperator konstant.

Tilbage til toppen

Objekter, samlinger og egenskaber

Alle tabeller, forespørgsler, formularer, rapporter og felter i en Access-database kaldes for objekter. Hvert objekt har et navn. Nogle objekter har allerede et navn, f.eks tabellen Kontakter i en database, der er oprettet ud fra skabelonen Kontaktpersoner i Microsoft Office Access. Når du opretter et nyt objekt, skal give du den et navn.

Sættet af alle medlemmer af en bestemt type objekt kaldes en samling. F.eks. er sættet af alle tabeller i en database en samling. Nogle objekter, der er medlem af en samling i databasen, kan også være samlinger, der indeholder andre objekter. F.eks. er en tabelobjekt en samling, der indeholder feltobjekter.

Objekter har egenskaber, som beskriver og gør det muligt at ændre objektets egenskaber. F.eks. har et forespørgselsobjekt egenskaben Standardvisning, der både beskriver og lader dig angive, hvordan forespørgslen vises, når du kører den.

Følgende diagram illustrerer forholdet mellem samlinger, objekter og egenskaber:

Relationer mellem samlinger, objekter og egenskaber

1. En samling

2. Et objekt

3. En egenskab

Tilbage til toppen

Identifikatorer

Når du bruger et objekt, en samling eller en egenskab i et udtryk, refererer du til dette element ved hjælp af et id. Et id indeholder navnet på det element, som du identificerer, og også navnet på det element, det tilhører. Id'et for et felt indeholder f.eks. navnet på feltet og navnet på den tabel, feltet tilhører. Et eksempel på sådan et id findes i det foregående eksempel på et udtryk: [Kunder]![Fødselsdato].

I nogle tilfælde fungerer navnet på et element selv som id. Det er tilfældet, når navnet på elementet er entydigt i konteksten af et udtryk, du opretter. Resten af id'et antydes af konteksten. Hvis du f.eks. udformer en forespørgsel, der kun bruger én tabel, fungerer feltnavne alene som identifikatorer, fordi feltnavnene i en tabel skal være unikke i den pågældende tabel. Eftersom du kun bruger én tabel, er navnet på tabellen antydet i et hvilket som helst id, som du kan bruge i forespørgslen til at referere til et felt.

I andre tilfælde skal du være eksplicit om dele af et id, for at en reference kan fungere. Det er tilfældet, når et id ikke er unikt i udtrykkets kontekst. Når der er tvetydighed, skal du eksplicit angive nok dele af id'et til at gøre det unikt i konteksten. Antag f.eks., at du udformer en forespørgsel, der bruger en tabel med navnet Produkter og en tabel med navnet Ordrer, og begge tabeller har et felt med navnet ProduktID. I så fald skal det id, som du bruger i forespørgslen til at referere til et af felterne ProduktID, indeholde tabelnavnet foruden feltnavnet – f.eks. [Produkter]![ProduktID].

Id-operatorer    Der er tre operatorer, du kan bruge i et id.

  • Udråbstegn-operatoren (!)

  • Prik-operatoren (.)

  • Operatoren kantede parenteser ([])

Du kan bruge disse operatorer ved at omgive hver del af id'et med kantede parenteser og derefter forbinde dem ved hjælp af enten et udråbstegn- eller en prik-operator. F.eks. kan et id for et felt med navnet Efternavn i tabellen Medarbejdere udtrykkes som [Medarbejdere]![Efternavn]. Prik-operatoren fortæller Access, at det, der følger, er et objekt, der tilhører den samling, som indleder udråbstegnsoperatoren. I dette tilfælde er [Efternavn] et feltobjekt, som tilhører samlingen [Medarbejdere], der er et tabelobjekt i sig selv.

Bemærk: Strengt taget behøver du ikke altid at skrive kantede parenteser omkring et id eller et delvist id. Hvis der er ikke er nogen mellemrum eller andre specialtegn i id'et, tilføjer Access automatisk de kantede parenteser, når den læser udtrykket. Det er dog en god idé selv at skrive de kantede parenteser. Dette hjælper dig med at undgå fejl og fungerer også som en visuel ledetråd om, at en bestemt del af et udtryk er et id.

Tilbage til toppen

Funktioner, operatorer og konstanter

Hvis du vil oprette et udtryk, har du brug for mere end identifikatorer – du skal udføre en handling af en slags. Du kan bruge funktioner, operatorer og konstanter til at udføre handlinger i et udtryk.

Funktioner

En funktion er en procedure, som du kan bruge i et udtryk. Nogle funktioner, f.eks. Dato, kræver ikke input for at fungere. De fleste funktioner kræver dog input. Disse kaldes argumenter. I eksemplet i starten af denne artikel bruger funktionen DatePart to argumenter: et interval-argument (med en værdi på "åååå") og et dato-argument (med værdien [Kunder]![Fødselsdato]). Funktionen DatePart kræver mindst disse to argumenter (interval og dato), men kan acceptere op til fire argumenter.

Bemærk: Når en funktion indeholder mere end ét argument, er disse argumenter adskilt med semikolon.

Følgende liste viser nogle funktioner, der ofte bruges i udtryk. Klik på linket for hver funktion for at få flere oplysninger om den syntaks, du bruger med den pågældende funktion.

  • Dato Funktionen Dato bruges til at indsætte dags dato i et udtryk. Den bruges ofte sammen med funktionen Format og bruges også sammen med feltidentifikatorer for felter, der indeholder data om dato og klokkeslæt.

  • DatePart Funktionen DatePart bruges til at bestemme eller udtrække en del af en dato – som regel en dato, der er hentet fra et felt-id, men nogle gange en datoværdi, der returneres af en anden funktion, f.eks. Dato.

  • DateDiff Funktionen DateDiff bruges til at bestemme forskellen mellem to datoer – som regel mellem en dato, der er hentet fra et felt-id, og en dato, der er hentet ved hjælp af funktionen Dato.

  • Format Funktionen Format bruges til at anvende et format på et id og også anvende et format på resultaterne fra en anden funktion.

  • IIf Funktionen IIf bruges til at evaluere et udtryk som sandt eller falsk og returnerer derefter en angivet værdi, hvis udtrykket evalueres som sandt, og en anden angivet værdi, hvis udtrykket evalueres som falsk.

  • InStr Funktionen InStr bruges til at søge efter placeringen af et tegn eller streng i en anden tekststreng. Den streng, der søges efter, hentes normalt fra et felt-id.

  • Venstre, Midt og Højre Disse funktioner bruges til at udtrække tegn fra en streng, startende med tegnet længst til venstre (Venstre), en bestemt position i midten (Midte), eller med tegnet længst til højre (Højre). De bruges ofte sammen med InStr-funktionen. Den streng, hvorfra disse funktioner udtrækker tegn, er normalt hentet fra et felt-id.

Du kan finde en kategoriseret liste over funktioner i artiklen Funktioner (arrangeret efter kategori).

Operatorer

En operator er et ord eller et symbol, der angiver en bestemt matematisk eller logisk relation mellem de andre elementer i et udtryk. Operatorer kan være:

  • Matematiske, f.eks. plustegnet (+).

  • Sammenligningsoperatorer, f.eks. et lighedstegn (=).

  • Logiske operatorer, f.eks Ikke.

Operatorer bruges normalt til at angive en relation mellem to identifikatorer. I følgende tabel beskrives de operatorer, du kan bruge i Access-udtryk.

Matematiske operatorer   

Du bruger de matematiske operatorer til at beregne en værdi ud fra to eller flere tal eller for at skifte tegn på et tal fra positivt til negativt.

Operator

Formål

Eksempel

+

Lægger to tal sammen.

[Subtotal]+[Moms]

-

Finder differencen mellem to tal eller angiver den negative værdi af et tal.

[Pris]-[Rabat]

*

Ganger to tal.

[Antal]*[Pris]

/

Dividerer det første tal med det andet tal.

[Total]/[AntalVarer]

\

Afrunder begge tal til heltal, dividerer det første tal med det andet tal og afrunder derefter resultatet til et heltal.

[Tilmeldte]\[Værelser]

Mod

Dividerer det første tal med det andet tal og returnerer kun resten.

[Tilmeldte] Mod [Værelser]

^

Opløfter et tal til en eksponent.

Tal ^ Eksponent

Sammenligningsoperatorer   

Du bruger sammenligningsoperatorerne til at sammenligne værdier og returnere et resultat, der er enten sandt, falsk eller Null (en ukendt værdi).

Operator

Formål

<

Afgør, om den første værdi er mindre end den anden værdi.

<=

Afgør, om den første værdi er mindre end eller lig med den anden værdi.

>

Afgør, om den første værdi er større end den anden værdi.

>=

Afgør, om den første værdi er større end eller lig med den anden værdi.

=

Afgør, om den første værdi er lig med den anden værdi.

<>

Afgør, om den første værdi ikke er lig med den anden værdi.

I alle tilfælde er det sådan, at hvis enten den første værdi eller den anden værdi er Null, bliver resultatet også Null. Da Null repræsenterer en ukendt værdi, er resultatet af enhver sammenligning med Null også ukendt.

Logiske operatorer   

Du bruger de logiske operatorer til at kombinere to værdier og returnere enten resultatet sandt, falsk eller Null. Du ser måske også logiske operatorer blive kaldt for Booleske operatorer.

Operator

Anvendelse

Beskrivelse

Og

Udtryk1 og Udtryk2

Sandt, hvis både Udtryk1 og Udtryk2 er sande.

Eller

Udtryk1 eller Udtryk2

Sandt, hvis enten Udtryk1 eller Udtryk2 er sandt.

Eqv

Udtryk1 Eqv Udtryk2

Sandt, hvis både Udtryk1 og Udtryk2 er sande, eller både Udtryk1 og Udtryk2 er falske.

Ikke

Ikke udtryk

Sandt, hvis Udtryk ikke er sandt.

Xor

Udtryk1 Xor Udtryk2

Sandt, hvis enten Udtryk1 eller Udtryk2 er sandt, men ikke hvis begge udtryk er sande.

Sammenføjningsoperatorer   

Du kan bruge sammenføjningsoperatorer til at kombinere to tekstværdier i én streng.

Operator

Anvendelse

Beskrivelse

<

streng1 og streng2

Kombinerer to strenge for at danne én streng.

+

streng1 + streng2

Kombinerer to strenge til én streng og overfører null-værdier.

Særlige operatorer   

Du bruger de særlige operatorer som beskrevet i følgende tabel.

Operator

Beskrivelse

Få flere oplysninger

Er Null eller Er ikke Null

Bestemmer, om en værdi er Null eller Not Null.

Like "mønster"

Sammenligner strengværdier ved hjælp af jokertegnoperatorer ? og *.

Operatoren Like

Mellem værdi1 og værdi2

Bestemmer, om en numerisk værdi eller en datoværdi falder inden for et interval.

Operatoren Mellem...og

I(streng1, streng2...)

Bestemmer, om en strengværdi er indeholdt i et sæt af værdier.

Operatoren In

Konstanter

En konstant er en kendt værdi, der ikke ændres, og som du kan bruge i et udtryk. Der er fire ofte anvendte konstanter i Access:

  • Sandt    Angiver noget, som er logisk sandt.

  • Falsk    Angiver noget, som er logisk falsk.

  • Null    Angiver manglen af en kendt værdi.

  • "" (tom streng)    Angiver en værdi, der er blevet konstateret som værende tom.

Konstanter kan bruges som argumenter i en funktion og kan bruges i et udtryk som en del af et kriterium. Du kan f.eks. bruge konstanten tom streng ("") som en del af et kriterium for en kolonne i en forespørgsel til at evaluere feltværdierne for den pågældende kolonne ved at angive følgende som kriteriet: <>"". I dette eksempel er <> en operator, og "" er en konstant. Hvis de bruges sammen, angiver de, at det id, som de anvendes med, skal sammenlignes med en tom streng. Det udtryk, der er resultatet, er sandt, når id-værdien er alt andet end en tom streng.

Bemærk: Vær forsigtig med at bruge konstanten Null. I de fleste tilfælde vil brug af Null sammen med en sammenligningsoperator medføre en fejl. Hvis du vil sammenligne en værdi med Null i et udtryk, skal du bruge operatoren Is Null eller Is Not Null.

Du kan få mere at vide om at bruge udtryk i artiklen Opret et udtryk.

Tilbage til toppen

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×