Udvikle praktiske, realistiske og troværdige kvalitetsstandarder

Vigtigt: Denne artikel er maskinoversat. Se ansvarsfraskrivelsen. Du kan finde den engelske version af denne artikel her til din orientering.

Af Lonnie Pacelli

En af mine tidligere kunder havde en stor IT-organisation, der var dedikeret til kvalitetsstyring. Informationschefen besluttede, at alle projekter skulle have en kvalitetsansvarlig, for at sikre, at projektet overholdt de gældende standarder. Da mit teams projekt gik i gang, gav den kvalitetsansvarlige os en lang liste med standarder. Da vi kiggede den igennem, kunne vi se, at mange af standarderne ikke var relevante for vores projekt, eller de var så vage, at vi ikke kunne forstå, hvordan vi skulle implementere dem. Mange af de folk, der var blevet allokeret til projektet, afviste kvalitetsstandarderne som en overspringshandling og ignorerede dem simpelthen. Andre prøvede at forstå, hvordan standarderne kunne anvendes på projektet, og gjorde en stor indsats for at vise, at de overholdt dem. Men selvom vores projekt bestod kvalitetsstandardgennemgangen, var det distraherende for teamet og tilførte ikke ret meget værdi.

Kvalitet betyder noget

På trods af denne oplevelse er jeg stadig en markant fortaler for kvalitetsstandarder. De hjælper rigtig meget, når man skal indfri forventningerne under produktudviklingen, og hvis produktet skal ændres. Men kvalitetsstandarder må ikke komme til at leve deres eget liv, så de kræver meget ekstra arbejde for at overholde en standard uden veldefineret og relevant værdi. Ja, der er behov for kvalitetsstandarder, og projekterne skal overholde dem. Men disse standarder skal være tilgængelige for alle, og de skal være praktiske, opnåelige og troværdige. Endnu vigtigere – gruppen skal kunne se den værdi, som kvalitetsstandarderne tilfører. Hvis værdien ikke kan opfattes eller dokumenteres, er det svært for projektgruppen at acceptere og implementere den nødvendige kvalitet.

Toppen af siden

Retningslinjer for udvikling af kvalitetsstandarder

Hvordan kan du indføre praktiske, opnåelige og troværdige kvalitetsstandarder? Overvej følgende retningslinjer, når du skal til at gå i gang:

  • Se, om der allerede findes kvalitetsstandarder i din organisation.    Hvis du arbejder i en stor organisation, er der gode chancer for, at en anden allerede har udviklet kvalitetsstandarder for den type projekter, du styrer. Spørg teammedlemmer, ledere og andre interessenter om, hvorvidt de nødvendige standarder findes. Hvis du finder nogen, kan du overveje at tage dem til dig eller bruge dem som udgangspunkt.

  • Udnævn en styregruppe for kvalitetsstandarder.     Du kan samle en styregruppe blandt de interessentgrupper, der bliver påvirket af de projekter, du styrer. Dit mål skal ikke være at dele arbejdsbyrden med denne gruppe, men at bruge dem som rådgivere for at sikre, at de kvalitetsstandarder, du definerer, er, som du gerne vil have, at de skal være.

  • Forstå, hvordan dine interessenter opfatter kvalitet.    Hold møder med hver interessentgruppe for at forstå forventningerne til leverancerne. Med hensyn til IT-kvalitetsstandarder kan du f.eks. diskutere forventninger med ledere fra usability, produktionssupport og andre vigtige sponsorer. Spørg dem om, hvad de synes, at der skal til for at kunne levere et vellykket projekt. Det virker måske som et indlysende spørgsmål, men nogle af svarene kan give dig indsigt i interessenternes værdier og samtidig afdække, hvad der ikke er vigtigt for dem. Du skal ikke undervurdere, hvor effektive disse møder kan være: de kan hjælpe med at justere din opfattelse af kvalitet i forhold til dine interessenter.

  • Start med en skabelon.     Der er mange standardkvalitetsplaner og -skabeloner derude, så det burde ikke være nødvendigt at starte helt forfra. Brug en god, robust skabelon med forskellige valgmuligheder, som du kan vælge, hvis de er relevante for din organisation og dit projekt.

  • Sørg for at udvikle en konsekvens for hver kvalitetsstandard.    Jeg kalder det her for "Er det ikke ligegyldigt?"-testen. For hver standard, du identificerer, skal du udtænke en logisk, gennemtænkt konsekvens, som sker, hvis den ikke overholdes. Hvis du og din styregruppe ikke kan identificere et realistisk udfald, eller hvis konsekvensen ikke er så væsentlig, kan du overveje at redigere eller slette standarden. Det er for nemt at sætte alt på listen over kvalitetsstandarder. Det er kvalitet, det handler om – ikke kvantitet. Så sørg for at fokusere på det vigtigste.

  • Evaluer kvalitetsstandarderne som en fast del af opfølgningen efter projektafslutningen.    At få praktiske standarder på plads er et vigtigt første skridt på vejen mod at indfri interessenternes forventninger. Så hvis du vil sikre, at dine kvalitetsstandarder fortsat skal give udbytte, er det vigtigt at udføre en gennemgang som en del af opfølgningen efter projektafslutningen. Stil spørgsmål som:

    • Blev nogen af kvalitetsstandarderne ignoreret? Hvis ja, var konsekvenserne væsentlige?

    • Blev produktet udviklet med kvalitetsstandarderne i baghovedet, eller blev standarderne anvendt, efter produktet var blevet udviklet og skulle testes?

    • Tog teamet kvalitetsstandarderne alvorligt, eller fulgte de retningslinjerne, fordi de var nødt til det?


      Hvis du sørger for at få et godt indblik i, hvordan projektteams opfattede kvalitetsstandarderne, har du bedre muligheder for at forbedre disse mål, og over tid udvikler de sig sammen med din organisation.

Toppen af siden

Konklusion

Kvalitetsstandarder er en vigtig del af din projektledelsesmetode. For at målingerne skal være effektive, skal de være praktiske, troværdige og opnåelige. Hvis du udarbejder kvalitetsstandarder, der ikke afspejler virkeligheden, vil dine projektteams begynde at kigge efter smuthuller eller simpelthen ignorere dem helt.

Toppen af siden

Om forfatteren     Lonnie Pacelli er virksomhedsindehaver, konsulent og forfatter. Han har over 20 års erfaring med projektstyring. Han har arbejdet med Fortune 500-virksomheder, bl.a. Microsoft, Accenture, Motorola, Hughes Electronics, AT&T og Northrop Grumman, og han har styret projekter, der spænder lige fra installation af komplekse IT-systemer til mindre procesforbedringer. Han er i øjeblikket adm. direktør i Banzai Sushi i Seattle. Lonnie har skrevet The Project Management Advisor: 18 Major Project Screw-ups and How to Cut Them Off at the Pass (Prentice Hall, 2004), The Truth About Getting Your Point Across (Prentice Hall, 2006) og Leadership Made Simple (Amazon.com, 2006).

Bemærk: Ansvarsfraskrivelse for maskinoversættelse: Denne artikel er blevet oversat af et computersystem uden menneskelig indgriben. Microsoft tilbyder disse maskinoversættelse for at hjælpe ikke-engelsktalende brugere til at kunne nyde indhold om Microsofts produkter, tjenester og teknologier. Da artiklen er maskinoversat, kan den indeholde forkerte ord eller syntaks- eller grammatikfejl.

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×