Udgåede funktioner og ændret funktionalitet i Outlook 2010

Hvis du kender til Microsoft Office Outlook 2007 eller tidligere versioner af Microsoft Outlook, kan du på nedenstående liste finde en beskrivelse af funktioner og funktionalitet, som er udgået eller blevet ændret i Microsoft Outlook 2010.

  • Menuen Søg    Menuen Søg er blevet fjernet. Hvis du vil skifte mellem visningerne i Outlook, f.eks. Post, Kalender og Kontaktpersoner, skal du bruge Navigationsrude. Tastaturgenvejene for hver visning er stadigvæk tilgængelige. Peg på knapperne i navigationsrudevisningen, og lad musen hvile på dem for at få vist tastaturgenvejene.

  • DAV-forbindelse og HTTP-konti     Outlook 2010 understøtter ikke DAV-protokollen til oprettelse af forbindelse til HTTP-baserede e-mail-konti. Hvis du vil oprette forbindelse til dine Windows Live Hotmail-konti i Outlook, skal du installere og bruge Outlook Connector.

  • Exchange 2000-understøttelse     Outlook 2010 kan benyttes sammen med Microsoft Exchange Server 2003, Exchange Server 2007 eller Exchange 2010. Hvis du forsøger at bruge Outlook 2010 sammen med Exchange 2000, får du vist en fejlmeddelelse om, at serverversionen ikke understøttes. Kontakt din Exchange-administrator, hvis du har nogle spørgsmål om din Exchange-konto.

    Note:  Visse funktioner er tilgængelige eller tilbyder udvidet funktionalitet med nyere versioner af Exchange.

  • Hurtig visning     Understøttelse af den generiske filfremviser Hurtig visning er udgået. Hurtig visning understøttes ikke af nogen af de operativsystemer, der kræves af Outlook 2010.

  • ScanOST     Hjælpeværktøjet ScanOST er udgået. Hvis du har problemer med en offline Outlook-datafil (.ost), anbefaler vi, at du opretter filen igen.

  • Det gamle format af Outlook-datafilen (.ost) i offlinetilstand      Alle offline Outlook-datafil (.ost) oprettes med det sidste nye filformat, som omfatter Unicode-understøttelse og en større filkapacitet. Dette nye format blev introduceret i Microsoft Office Outlook 2003.

  • Gamle tastaturgenveje    Båndet bruges i alle dele af Outlook 2010. Gamle tastaturgenveje som f.eks. Alt+R for menuen Rediger er ikke tilgængelige, fordi menuerne erstattes af båndet. Adgang til kommandoer vha. tastaturet er muligt, men ikke med de samme tastaturgenveje, der blev brugt sammen med den gamle værktøjslinje og menubrugergrænsefladen. Tastaturgenveje, der skifter mellem postvisninger – Post (Ctrl+1), Kalender (Ctrl+2), Kontaktpersoner (Ctrl+3) – kan fortsat benyttes.

  • Kopiere mappedesign    Denne funktion er udgået. Du kan som alternativ bruge kommandoen Anvend visning på andre mapper.

  • Den senest åbnede mappe for en anden bruger    Når en anden Exchange-brugers mapper åbnes, vises der ikke en list over de senest åbnede mapper.

  • Få vist URL-adresse for webside    Du kan ikke få vist Webside-URL-adresser i Outlook. Værktøjslinjen Web, som omfatter URL-adresselinjen og kommandoerne Opdater, Stop, Startside og Søg på World Wide Web, er ikke tilgængelig.

  • Exchange-klientudvidelser     ECE (Exchange Client Extensions) understøttes ikke længere i Outlook 2010. ECE'er er en udvidelsesfunktion, der blev introduceret sammen med den Microsoft Exchange-e-mail-klient, der eksisterede før Outlook. ECE'er kan ikke indlæses i Outlook 2010. ECE'er i Outlook 2010, f.eks. Stedfortræderadgang, gendannelse af slettede emner, Exchange-udvidelseskommandoer og egenskabssider for Exchange-udvidelser, er blevet konverteret til oprindelig Outlook-kode. Hvis tredjepartsløsninger skal ændres, skal udviklerne omskrive ECE til et COM-tilføjelsesprogram vha. oprindelig eller administreret kode eller som et Windows-tjenesteprogram vha. oprindelig kode eller MAPI.

Post

  • Samtalevisning     En forbedret samtalevisning er nu standardvisningen for alle postmapper. Denne nye version af samtalevisning præsenterer emner i en enkelt visning, herunder sendte emner, uanset hvilken mappe der indeholder emnet. Du kan ændre visningen for den enkelte mappe, så den sorteres efter dato.

  • Ruden Organiser    Ruden Organiser er blevet fjernet. Kommandoerne vises nu på båndet.

  • Fjernpost     Funktionen Fjernpost er udgået. Cachelagret Microsoft Exchange-tilstand giver en bedre offlineoplevelse og kræver ikke, at Outlook afsluttes og genstartes, når der skiftes mellem online‑ og offlinetilstand.

  • Exchange-meddelelsessikkerhed    Denne funktion er udgået. Brug S/MIME for e-mail-meddelelsessikkerhed.

  • Gamle opbevaringspolitiker     Administratorer kan ikke længere installere Gruppepolitik til administration af opbevaringspolitik. Afsnittet Opbevaringspolitik i dialogboksen Autoarkiver vises ikke længere.

  • Sende hyperlink til offentlig mappe    FunktionenSend hyperlink til denne mappe i genvejsmenuen for den offentlige mappe er blevet fjernet.

  • Ændre størrelsen på vedhæftede billeder     Størrelsen på vedhæftede billeder kan ændres til 1024 x 768 pixel. De tidligere indstillinger på 640 x 480 og 800 x 600 pixel er blevet fjernet.

  • Indstillinger for afsendelse    Når du benyttede en Exchange-konto, gav Indstillinger for afsendelse (ved at højreklikke på en modtagers navn i linjen Til: i en ny e-mail-meddelelse) afsenderen mulighed for at ændre meddelelseskodningen for den pågældende modtager. Denne funktion blev benyttet til afsendelse af meddelelser til personer, der brugte et e-mail-program på en Apple-computer. MIME-kodning er nu standard og kan fortolkes af alle e-mail-programmer.

  • Stempling    Denne funktion er udgået. Outlook e-mailstempel genereres ikke af Outlook 2010. Alle stempelrelaterede politikker er fjernet. Under fanen Indstillinger for uønsket e-mail skal du fjerne markeringen af afkrydsningsfeltet Ved afsendelse af e-mail skal meddelelsen markeres som post for at hjælpe e-mail-klienter med at skelne mellem almindelig e-mail og uønsket e-mail.

  • Søge i opgaveruden Multimedieklip    Feltet Søg i er ikke længere tilgængeligt, hvilket betyder, at du ikke længere kan begrænse søgningen til bestemte indholdssamlinger. Hvis du vil indsnævre søgningen, kan du benytte flere søgeord i feltet Søg efter.

  • Organiser multimedieklip i opgaveruden Multimedieklip   Organiser klip er ikke længere tilgængelig. Hvis du vil åbne Microsoft Clip Organizer fra Windows 7, Windows Vista eller Windows XP, skal du klikke på knappen Start i Windows, klikke på Alle programmer, klikke på Microsoft Office, klikke på Microsoft Office 2010-værktøjer og derefter klikke på Microsoft Clip Organizer.

  • Clip Organizer    Clip Organizer er ikke længere tilgængelig direkte fra opgaveruden Multimedieklip i Microsoft Office-programmer. Herudover er der blevet foretaget følgende ændringer af Clip Organizer:

  • Automatisk organisering    Kommandoen til automatisk søgning efter mediefiler på computeren og organisering af filerne i samlinger findes ikke længere. Du kan dog stadigvæk føje klip manuelt til Clip Organizer eller importere dem fra en scanner eller et kamera.

  • Sende til e-mail-modtager som vedhæftet fil    Kommandoen til afsendelse af klip som en vedhæftet fil i en e-mail-meddelelse er ikke længere tilgængelig.

  • Slette fra samling    Selvom du kan slette klip fra Clip Organizer, kan du ikke længere slette et klip fra en bestemt samling.

  • Søge efter lignende stil    Den kommando, der gjorde det muligt at søge efter en lignende stil, er ikke længere tilgængelig.

  • Visningerne Liste og Detaljer    Visningerne Liste og Detaljer er ikke længere tilgængelige. Alle klip vises i stedet for som miniaturebilleder i vinduet i Clip Organizer.

Kalender

  • Udgive kalender på Office Online     Kalendere kan udgives fra Outlook 2010 på Office.com til deling med andre brugere. Du kan ikke administrere disse kalendere fra Outlook eller slette den delte kalender. Du skal logge på din Office.com-konto i internetbrowseren for at ændre indstillingerne for den delte kalender.

  • Gemme kalender som webside    Denne funktion er udgået.

  • Gruppetidsplan    Kommandoerne Vis gruppetidsplaner og Planlæg et møde, der tidligere blev vist under kalenderen, er blevet fjernet. Disse kommandoer erstattes af den nye funktion Gruppetidsplan, der er integreret i Outlook-kalenderen.

Kontaktpersoner

  • Fanen Aktiviteter i mappen Kontaktpersoner    Denne funktion er udgået.

Toppen af siden

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×