Udføre processen til marketing og produktkrav

Vigtigt: Denne artikel er maskinoversat. Se ansvarsfraskrivelsen. Du kan finde den engelske version af denne artikel her til din orientering.

Af Mike Gospe

Det er en kunst at kunne styre dynamikken i et produktteam    – især når dokumentet med markedskrav og dokumentet med produktkrav skal udarbejdes. Som den tidligere præsidentfrue Hillary Clinton ville sige, kræver det en hel landsby at indsamle, afstemme og prioritere de mange markeds- og produktkrav, der skal bruges til at drive denne proces. Hvis produktteamlederen (f.eks. en produktchef eller en marketingansvarlig) forsøger at gøre det alene, ender det i fiasko.

Hvordan kan en produktteamleder samle et team og manøvrere rundt i politik og procedurer, så kimen til succes bliver sået? Denne artikel fremhæver fem anbefalede fremgangsmåder til at sikre udarbejdelse og godkendelse af effektive dokumenter med markedskrav og produktkrav.

Produktteamlederens rolle

Hvis udarbejdelsen af dokumenterne med markedskrav og produktkrav blev sidestillet med at bygge et hus, er produktteamlederen arkitekten og entreprenøren. Teammedlemmerne er underleverandørerne med strategisk og taktisk ekspertise på bestemte områder, ikke ulig elektrikere, blikkenslagere og murere.

Produktteamlederen holder øje med og koordinerer strategien, budgettet og den taktiske plan for at sikre fremdrift i processen for markedskravene og produktkravene. Med strategisk indsigt, taktisk koordinering og styring for at understøtte dette tværfunktionelle team og dets mål udfører produktteamlederen følgende handlinger:

  • Laver målsætninger, strategier og tidslinjer i forbindelse med udarbejdelsen af dokumenterne med markedskrav og produktkrav.

  • Leder et tværorganisatorisk team, som skal synkronisere prioriteter og arbejdsindsats.

  • Identificerer problemområder.

  • Tildeler handlingspunkter for at afhjælpe problemer.

  • Kommunikerer status til produktstyregruppen.

Toppen af siden

Fem anbefalede fremgangsmåder

Selvom produktudviklingsprocesser varierer fra branche til branche, er der nogle fælles anbefalede fremgangsmåder, som bruges af næsten alle succesrige teamledere. Ved at indarbejde dem i den daglige rytme driver teamet fremad, begrænser risikoen og forbedrer chancen for at fremskynde godkendelsen, så dokumenterne med markedskrav og produktkrav kan komme videre til næste fase.

1. Opbyg et centralt team med Michael Laudrup-typer

Det er et enormt arbejde at udarbejde dokumenter med markedskrav og produktkrav. Det kræver evner og viden fra folk, der sidder i alle krinkelkroge af virksomheden. For at få succes skal produktteamlederen samle de bedste eksperter og derefter organisere og styre dem.

Rekrutteringen af teammedlemmer afhænger af, hvilke oplysninger der skal bruges i dokumenterne til markedskrav og produktkrav. Rutinerede produktteamledere er dog klar over, at et kompakt og dygtigt centralt team er mere værdifuldt end et større team med begrænsede eller tvivlsomme evner.

Afhængigt af kompleksiteten af virksomheden eller produktet kan et produktteam bestå af op til 50 folk eller helt ned til 2. Normalt indeholder det centrale team folk fra product marketing, product management, support, økonomi og salg. Andre bidragydere kan deltage efter behov, afhængigt af det påkrævede input. En teamleder kan f.eks. få hjælp fra en produktunderviser for at diskutere konsekvenserne af at træne salgspartnerorganisationerne.

Erfarne produktteamledere afsætter tid til at kommunikere ofte med teammedlemmer, beder om deres holdninger og feedback og anerkender deres individuelle eller fælles bidrag. Disse nemme, men ofte oversete handlinger kan holde teamet motiveret for at gøre deres arbejde så godt som muligt.

Toppen af siden

2. Identificer interessenterne

Det er lige så vigtigt at holde styr på organisationens politiske holdninger som at styre selve udarbejdelsen af dokumenterne med markedskrav og produktkrav. Sørg for, at du identificerer og samarbejder med de vigtigste interessenter fra tværfunktionelle teams gennem hele processen. Disse beslutningstagere kan være medlemmer af produktstyregruppen eller andre topledere, hvis holdninger har størst vægt, når I skal vurdere, nå til enighed om eller diskutere uenigheder om anbefalingerne i dokumenterne med markedskrav og produktkrav.

Når du har med interessenter at gøre, skal du ikke antage, at de kender produktoplysningerne lige så godt som dig. Nogle teamledere begår den fejl at gå ud fra, at deres egen viden er noget, som alle i hele virksomheden ved.

De mest effektive teamledere mødes regelmæssigt med individuelle interessenter for at få deres feedback eller opbakning. Det er især vigtigt, hvis der er modstand mod den foreslåede retning i dokumenterne med markedskrav og produktkrav. Teamledere kan minimere risikoen for fiasko ved at kommunikere åbent og direkte, så alle problemer kan blive behandlet i enrum – før de præsenterer deres anbefalinger på et mere formelt møde med produktstyregruppen.

Toppen af siden

3. Spore fremdrift og håndtere oplysningerne

Det siges, at "djævlen ligger i detaljen". De bedste produktteamledere er detaljeorienterede, definerer og sporer milepæle, udvikler og udsender brugbare mødenoter og kommunikerer ofte med de andre teammedlemmer.

Det betyder ikke, at de hele tiden skal kigge teammedlemmerne over skulderen. Slet ikke. I stedet er det bedst at vide, hvordan og hvornår der skal fordeles opgaver. Sørg for at tildele ejere til bestemte dele af dokumenterne med markedskrav og produktkrav i overensstemmelse med de oplysninger, der skal bruges til at indsamle et sammenhængende budskab. Teamlederen kan f.eks. bede en økonomiansvarlig om at lave en cost/benefit-analyse eller en prisoversigt til dokumentet med markedskrav.

Toppen af siden

4. Styr præsentationen for produktstyregruppen

Det er ekstremt vigtigt at få produktstyregruppen til at træffe en beslutning, også selvom beslutningen er, at der er behov for flere oplysninger. Desværre er de fleste præsentationer for produktstyregrupper ustrukturerede eller består af en samling af løst sammenkædede fakta, oversigter og anbefalinger, der ikke fordrer en produktiv gennemgang.

For at få succes kræves det, at du har et klart format for præsentationen af anbefalinger og status til produktstyregruppen. En stramt fokuseret præsentation skal være skarp og kortfattet, og den skal beskrive følgende komponenter:

  • En enkelt, klar målsætning for mødet med produktstyregruppen.

  • Anerkendelse af medlemmer af produktstyregruppen og andre ledere, der har kommenteret eller bakket op om de anbefalinger, som teamlederen skal til at præsentere.

  • En struktureret dagsorden for mødet.

  • Tekniske oplysninger i en logisk format, der er nemt at følge, med så få slides som muligt.

  • En afsluttende slide, der opsummerer de handlinger eller beslutninger, som kræves af produktstyregruppen, for at det er muligt at gå videre med projektet.

Toppen af siden

5. Vid, hvornår teamets arbejde er færdigt

Når der er opnået accept af dokumentet med markedskrav eller produktkrav, kan samarbejdet med produktteamet bringes til ophør. Når teamledere forlænger samarbejdet med produktteamet unødigt eller begynder at give teamet driftsrelaterede pligter og ansvarsområder, kan der opstå mytteri i det skjulte. Teammedlemmer kan protestere mod yderligere mødeindkaldelser, undlade at gennemføre deres handlingspunkter eller beklage sig over processen og teamlederen offentligt og i det skjulte.

Gør dig klart, hvornår og hvordan samarbejdet med teamet skal ophøre, når den sidste milepæl er nået. Sørg for at fejre teamets resultater offentligt med ledelsen, anerkend de vigtigste bidrag, og slip dem derefter løs. Næste gang teamlederen har brug for dem, vil gruppen være klar og have lyst til at yde deres bedste indsats, når du beder dem om det.

Toppen af siden

Sæt det hele sammen

Når det gælder om at styre udarbejdelsen af dokumentet med markedskrav eller produktkrav, skal produktteamlederne manøvrere kyndigt mellem tværfunktionelle teams og de politiske holdninger i organisationen. Med disse fem fremgangsmåder som rettesnor har du bedre muligheder for at få succes med godkendelsesprocessen, samtidig med at du bliver bedre til ledelse.

Toppen af siden

Om forfatteren     Mike Gospe er direktør i KickStart Alliance, et team af erfarne ledere inden for salg og marketing, som hjælper virksomheder i alle størrelser med at udvikle strategier og eksekvere skarpe, målrettede positioneringsprojekter og budskaber, med at skabe efterspørgsel og med at udvikle salgsparathedsprogrammer.

Bemærk: Ansvarsfraskrivelse for maskinoversættelse: Denne artikel er blevet oversat af et computersystem uden menneskelig indgriben. Microsoft tilbyder disse maskinoversættelse for at hjælpe ikke-engelsktalende brugere til at kunne nyde indhold om Microsofts produkter, tjenester og teknologier. Da artiklen er maskinoversat, kan den indeholde forkerte ord eller syntaks- eller grammatikfejl.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×