Tjekke en fil ind eller ud fra et SharePoint-bibliotek

Når du tjekker en fil ud fra et bibliotek på et Microsoft Windows SharePoint Services-websted, sikrer du, at andre ikke kan foretage ændringer i filen, mens du redigerer den. Når filen er tjekket ud, kan du redigere den, lukke den, åbne den igen og endda arbejde med den på din harddisk. Andre brugere kan ikke ændre filen eller se dine ændringer, før du tjekker filen ind.

Denne artikel indeholder

Oversigt

Tjekke en fil ud fra et SharePoint-bibliotek

Tjekke en fil ind i et SharePoint-bibliotek

Ændre den placering, hvor du arbejder på filer, der er tjekket ud

Oversigt

Ved at tjekke filer ud, før du arbejder på dem, undgår du de konflikter og den forvirring, der kan opstå, når flere arbejder på det samme sæt filer. Når en fil tjekkes ud til dig, er det kun dig, der kan foretage ændringer i den. Du kan tjekke enhver fil på et SharePoint-websted, som du har tilladelse for, ud, og du kan tjekke filer ud direkte fra følgende 2007 Microsoft Office-systemprogrammer: Word, Excel, PowerPoint og Visio.

Når du tjekker en fil ind, kan du skrive kommentarer til de ændringer, du har foretaget i filen. På den måde kan andre bedre forstå, hvad der er ændret i filen fra version til version. Det er især nyttigt, hvis flere brugere arbejder på en fil, eller hvis filen højst sandsynligt skal igennem flere revisioner. Hvis dit bibliotek sporer filversioner, bliver dine kommentarer en del af filens versionshistorik, hvilket kan være nyttigt, hvis andre har brug for at få vist eller gendanne en tidligere version.

Din organisation kræver eventuelt, at du tjekker en fil ud, før du redigerer den. Hvis det kræves, at du tjekker ud, skal du tjekke nye filer ind, når du opretter dem i et bibliotek eller sender dem til et bibliotek.

Så længe en fil er tjekket ud til dig, er de ændringer, du foretager, ikke synlige for andre, før du tjekker filen ind igen. Der kan være situationer, hvor du vil tjekke filen ind, så andre kan se dine ændringer, men hvor du vil beholde filen tjekket ud, så du kan fortsætte med at arbejde på den. Når du tjekker en fil ind, kan du vælge at fortsætte med at arbejde på filen, medmindre dit bibliotek sporer både overordnede og underordnede versioner, og du vil tjekke en overordnet version ind. En overordnet version er som regel blevet ændret betydeligt i forhold til den forrige, overordnede version, hvorimod en underordnet version som regel kun er blevet ændret en smule i forhold til den forrige version. En overordnet version kan f.eks. indeholde en stor mængde nyt indhold, hvorimod en underordnet version måske kun indeholder rettede stavefejl.

Når du bruger et Office-program til at tjekke en fil på et Windows SharePoint Services 3.0-websted ud, gemmes filen som standard på din harddisk i en kladdemappe i mappen Dokumenter. Du kan ændre placeringen til en anden på harddisken eller netværket, eller du kan angive, at filer, der er tjekket ud, skal gemmes på webserveren, når du arbejder på dem. Administratoren angiver eventuelt en brugerdefineret placering eller forhindrer, at placeringen ændres, afhængigt af organisationens behov.

Når du tjekker en fil ud fra et Microsoft Windows SharePoint Services 2.0-websted, gemmes filen på serveren, mens du arbejder på den, men du skal alligevel tjekke filen ind, før andre kan se dine ændringer. Når du tjekker en fil ud fra et Windows SharePoint Services 3.0-websted, modtager du i de fleste tilfælde en meddelelse om, hvor filen gemmes, mens den er tjekket ud til dig. Du modtager ikke en meddelelse af denne slags, når du tjekker en fil ud fra et Windows SharePoint Services 2.0-websted.

Når et dokument er tjekket ud, indeholder opgaveruden Dokumenthåndtering i Office-programmet en kommando til at tjekke filen ind igen.

Hvis både overordnede og underordnede filversioner spores, bliver du eventuelt bedt om at vælge, om du vil tjekke versionen ind som overordnet eller underordnet.

Toppen af siden

Tjekke en fil ud fra et SharePoint-bibliotek

Benyt følgende fremgangsmåde til at tjekke en fil, der allerede er åben i et Office-program, ud. Du kan også tjekke en fil ud fra biblioteket på SharePoint-webstedet.

Benyt følgende fremgangsmåde i disse 2007 Office-udgivelsesprogrammer:

Word, Excel eller PowerPoint

  1. Klik på Microsoft Office-knappen Office-knapflade , klik på Server, og klik derefter på Tjek ud.

    Word-dokumenter åbnes ofte i visningen Fuldskærmslæsning som standard. I så fald skal du eventuelt klikke på Udskriftslayout for at skifte til visningen Udskriftslayout, før du kan gennemføre dette trin.

  2. Hvis der vises en meddelelse om, hvor filen gemmes, mens den er tjekket ud, skal du klikke på OK.

    Meddelelsen vises i de fleste tilfælde, hvis du tjekker en fil ud fra et Windows SharePoint Services 3.0-websted.

    Tip: I meddelelsen, hvori det angives, hvor filen gemmes, mens den er tjekket ud, kan du ændre indstillingerne for arbejde i filer, der er tjekket ud.

Visio

  1. Klik på Tjek ud i menuen Filer.

  2. Hvis der vises en meddelelse om, hvor filen gemmes, mens den er tjekket ud, skal du klikke på OK.

    Meddelelsen vises i de fleste tilfælde, hvis du tjekker en fil ud fra et Windows SharePoint Services 3.0-websted.

    Tip: I meddelelsen, hvori det angives, hvor filen gemmes, mens den er tjekket ud, kan du ændre indstillingerne for arbejde i filer, der er tjekket ud.

Toppen af siden

Tjekke en fil ind i et SharePoint-bibliotek

Benyt følgende fremgangsmåde til at tjekke en fil ind, mens den er åben i et Office-program. Du kan også tjekke en fil ind i biblioteket på SharePoint-webstedet.

Benyt følgende fremgangsmåde i disse 2007 Office-udgivelsesprogrammer:

Word, Excel eller PowerPoint

  1. Klik på Microsoft Office-knappen Office-knapflade , klik på Server, og klik derefter på Tjek ind.

    Word-dokumenter åbnes ofte i visningen Fuldskærmslæsning som standard. I så fald skal du eventuelt klikke på Udskriftslayout for at skifte til visningen Udskriftslayout, før du kan gennemføre dette trin.

  2. Hvis du bliver spurgt, om du vil tjekke en overordnet eller underordnet version ind, skal du klikke på Underordnet version, hvis du har foretaget en mindre ændring, eller på Overordnet version, hvis du har foretaget en større ændring.

  3. Skriv eventuelle kommentarer, som du har til dine ændringer, i boksen Versionskommentarer.

    Kommentarerne vises som en del af filens versionshistorik i SharePoint-biblioteket, hvilket kan være nyttigt, hvis du eller andre har brug for at se oplysninger om tidligere versioner.

  4. Hvis afkrydsningsfeltet Lad dokumentet være tjekket ud, efter at du har tjekket denne version ind er tilgængeligt, kan du markere det, hvis du har tænkt dig at arbejde videre med filen.

    Indstillingen er tilgængelig, hvis biblioteket ikke sporer versioner, hvis det sporer alle versioner på samme måde, eller hvis du tjekker en underordnet version ind. Indstillingen er ikke tilgængelig, hvis du tjekker en overordnet version ind eller udgiver en fil.

Visio

  1. Klik på Tjek ind i menuen Filer.

Med denne indstilling ændres den placering, hvor du arbejder på den næste fil, du tjekker ud. Hvis du aktuelt arbejder på en fil, der er tjekket ud, ændres dens placering ikke med denne procedure.

Benyt følgende fremgangsmåde i disse 2007 Office-udgivelsesprogrammer:

Word, Excel eller PowerPoint

  1. Klik på Microsoft Office-knappen Office-knapflade , og klik derefter på indstillingerne for programmet: Word-indstillinger, Excel-indstillinger eller PowerPoint-indstillinger.

  2. Klik på Gem i den dialogboks, der åbnes.

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder i afsnittet Indstillinger for offlineredigering for serverfiler til dokumenthåndtering:

    • Benyt følgende fremgangsmåde til at arbejde med filer, der er tjekket ud, på din harddisk eller en netværksplacering:

      1. Klik på Placeringen af serverkladderne på computeren under Gem filerne her efter udtjekning.

      2. Skriv den placering på harddisken, hvor du vil arbejde med udtjekkede filer, i boksen Placering af serverkladder, eller klik på Gennemse for at finde placeringen.

    • Hvis du vil arbejde med udtjekkede filer på en webserver, skal du klikke på Webserveren under Gem filerne her efter udtjekning.

      Hvis du vælger denne indstilling, arbejder du med de udtjekkede filer på den webserver eller det websted, hvor filerne er gemt. Du kan ikke tilpasse den specifikke placering.

  4. Klik på OK.

Visio

  1. Klik på Indstillinger i menuen Funktioner.

  2. Klik på fanen Generelt i dialogboksen Indstillinger, og klik derefter på Tjenesteindstillinger.

  3. Klik på Indstillinger for offlineredigering i den dialogboks, der åbnes.

  4. Benyt en af følgende fremgangsmåder i afsnittet Indstillinger for offlineredigering for serverfiler til dokumenthåndtering:

    • Benyt følgende fremgangsmåde til at arbejde med filer, der er tjekket ud, på din harddisk eller en netværksplacering:

      1. Hvis du vil arbejde med udtjekkede filer på harddisken, skal du klikke på Placeringen af serverkladderne på computeren under Gem filerne her efter udtjekning.

      2. Skriv den placering på harddisken, hvor du vil arbejde med udtjekkede filer, under Placering af serverkladder, eller klik på Gennemse for at finde placeringen.

    • Hvis du vil arbejde med udtjekkede filer på en serverplacering, skal du klikke på Webserveren under Gem filerne her efter udtjekning.

      Hvis du vælger denne indstilling, arbejder du med de udtjekkede filer på den webserver eller det websted, hvor filerne er gemt. Du kan ikke tilpasse den specifikke placering.

  5. Klik på OK.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×