Tilstanden Konfliktløsning i Word

Når to eller flere personer arbejder på det samme dokument, foretager de muligvis ændringer, der er i konflikt med hinanden. Der kan f.eks. opstå konflikter, når den ene person arbejder offline og derefter gemmer dokumentet på serveren. Der kan også opstå konflikter, når to personer arbejder på den samme del af et dokument på samme tid.

Når der opstår konflikter mellem ændringer, skifter Word til tilstanden Konfliktløsning, næste gang du gemmer dokumentet. Konflikterne skal løses, inden du kan gemme dokumentet på serveren.

Bemærk: Alle ændringerne i dokumentet gemmes på din computer, også selvom dokumentet indeholder konflikter. Ændringerne gemmes dog ikke på serveren, før konflikterne er løst.

Når der opstår konflikter, får du besked om det på følgende måde:

  • En meddelelseslinje

  • En meddelelse på statuslinjen

  • En meddelelse i Backstage-visningen

Hvis du klikker på et af disse indgangspunkter, skiftes der til tilstanden Konfliktløsning, hvor du kan løse konflikterne. I tilstanden Konfliktløsning vises konflikterne på en liste i løsningsruden, og fanen Konflikt vises på båndet.

Når du klikker på en konflikt i ruden, markeres den del af dokumentet, hvor konflikten findes. De ændringer, du har foretaget, er markeret med pink, og de ændringer, der er foretaget af andre forfattere, er markeret med grøn. Alle andre registrerede ændringer i dokumentet er midlertidigt skjulte.

Klik på Acceptér under fanen Konflikt for at bevare ændringerne, eller klik på Afvis for at fjerne ændringerne.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×