Tilpasse et udgivelsessidelayout

Udgivelsessidelayout kan brugerdefineres fuldt ud i Microsoft Office SharePoint Designer 2007. I denne artikel kan du se, hvordan du hurtigt kan åbne et sidelayout i Office SharePoint Designer 2007, og hvordan du kan tilføje brugerdefineret indhold. I denne artikel kan du også se, hvordan du kan indsætte sidefelter og indholdsfelter, hvilket gør det muligt for indholdsejere at bidrage med indhold via browseren.

Vigtigt: For at kunne oprette et udgivelsessidelayout skal du arbejde i et websted, der er placeret på en server, der kører Microsoft Office SharePoint Server 2007, og udgivelse skal være aktiveret i webstedet på øverste niveau i gruppen af websteder. Endvidere skal du have redigeringstilladelse for webstedet på øverste niveau for at kunne oprette indholdstyper (som du anvender til at definere det indhold, som indsættes på din udgivelsesside). Hvis du opdager, at du ikke kan oprette et sidelayout, skal du kontakte din serveradministrator.

I denne artikel

Hvad er et sidelayout?

Åbne et sidelayout til redigering

Tilføje brugerdefineret indhold til et sidelayout

Indsætte et sidefelt

Indsætte et indholdsfelt

Hvad er et sidelayout?

Når du aktiverer udgivelse og indstiller sidelayout, kan indholdsejere bruge disse layout til at oprette websider til dit websted i Office SharePoint Server 2007 ved kun at bruge browseren. Sidelayout er sideskabeloner, der definerer, hvordan en side skal se ud, hvilke sidefelter og indholdsfelter, der er tilgængelige, og præcis hvilke elementer, der skal findes på siden (som f.eks. lister og biblioteker). Du kan f.eks. indstille et sidelayout til rejserapporter, et andet sidelayout til nyhedsartikler og et tredje sidelayout til planopdateringer. Autoriserede brugere kan derefter oprette nye udgivelsessider, der er baseret på disse sidelayout, og deres nye sider med hver sin specifikke type af indhold, vil følge et ensartet format.

Udgivelse i Office SharePoint Server 2007 automatiserer arbejdsprocessen og gør det let i browseren at oprette nye sider, der er baseret på en udgivelsesside. Når siden er blevet oprettet og redigeret, sender indholdsejeren siden til gennemsyn. Når korrekturlæseren har godkendt artiklen og udgivet den, bliver siden synlig for andre brugere på webstedet.

Efter at du har oprettet et sidelayout, kan du fuldt ud brugerdefinere det gennem at bruge Office SharePoint Designer 2007.

Du kan finde flere oplysninger om udgivelsessider og indholdstyper i artiklen Oprette et udgivelsessidelayout.

Toppen af siden

Åbne et sidelayout til redigering

Under gennemsyn af en udgivelsesside, der blev oprettet fra et sidelayout, ser du måske fra tid til anden noget, der får dig til at ville ændre det underliggende sidelayout. Alle udgivelsessider på et websted lagres i dokumentbiblioteket Sider på webstedsniveau, hvor du kan identificere, hvilket sidelayout, der blev brugt til at oprette hver side.

  1. Gå til dit websted i browseren, og klik på Vis alt indhold på webstedet i menuen Webstedshandlinger, og klik derefter på dokumentbiblioteket Sider.

    Eller du kan gå direkte til http://dit_websted/sider/formularer/alleelementer.aspx, hvor dit_websted er URL-adressen til dit websted, som f.eks. fabrikamweb/oekonomi for det underordnede websted http://fabrikamweb/oekonomi.

    Dokumentbiblioteket Sider oprettes automatisk af udgivelsesfunktionen og indeholder alle siderne på et websted, der er oprettet fra sidelayout. I kolonnen Sidelayout kan du se, hvilket sidelayout, der blev brugt til at oprette en specifik side, og derefter klikke på linket for at se den side i browseren.

  2. Du kan benytte en af de følgende metoder til at åbne det sidelayout, som du vil brugerdefinere, i Office SharePoint Designer 2007:

    • Klik på siden i dokumentbiblioteket Sider, og klik derefter på Rediger i Microsoft Office SharePoint Designer. Klik på Rediger sidelayout, når du bliver bedt om det.

    • Gå til Oversigt over mastersider i webstedet på det øverste niveau i gruppen af websteder, som indeholder alle sidelayout, der er tilgængelige for gruppen af websteder. Peg på Indstillinger for websted i menuen Webstedshandlinger, og klik derefter på Rediger alle indstillinger for websted. Klik på Mastersider og sidelayout under Gallerier. Klik på det sidelayout, som du ønsker, og klik derefter på Rediger i Microsoft Office SharePoint Designer.

      Eller du kan gå direkte til http://dit_websted_på_øverste_niveau/_catalogs/masterside/sidelayout_filnavn, hvor dit_websted_på_øverste_niveau er URL-adressen til dit websted, som f.eks. fabrikam for webstedet på øverste niveau http://fabrikam. Denne URL-adresse fortæller dig, at sidelayoutet er placeret i mappen masterside, som er placeret i mappen _catalogs på webstedet på det øverste niveau. Denne URL-adresse angiver også, at du skal have tilladelse til at åbne og redigere webstedet på det øverste niveau for at kunne redigere sidelayoutet.

Toppen af siden

Tilføje brugerdefineret indhold til et sidelayout

Når du har åbnet et sidelayout til redigering i Office SharePoint Designer 2007, kan du redigere det som en hvilken som helst anden side, der er knyttet til en masterside. Når du tilføjer brugerdefineret indhold til et sidelayout, vises dette indhold på alle udgivelsessider, der efterfølgende oprettes fra dette sidelayout.

  1. Mens sidelayoutet er åbent i SharePoint Designer, skal du klikke på den pladsholder, som du vil tilføje indhold i, klikke på pilen, der vises, og derefter klikke på Opret brugerdefineret indhold for at låse pladsholderen op til redigering.

    Pladsholder med indholdsmenu aktiveret

  2. Du kan nu redigere dette afsnit af siden ved at bruge de funktioner, som du normalt anvender til at redigere disse. Du kan f.eks. bruge de følgende:

    • Tabeller    Klik på indstillingen Indsæt tabel i menuen Tabel for at oprette tabeller til at hjælpe til med at justere indhold.

    • Grafik    Klik og træk billeder fra billedmappen til dette afsnit af siden.

    • Tekst    Klik og skriv derefter, hvor du ønsker at tekst skal vises.

    • Webdelszone    Indsæt en webdelszone for at give besøgere på siden mulighed for at tilføje eller fjerne webdele, som f.eks. visninger af dokumentbiblioteker og lister.

    • Webdele    Indsæt visninger af dokumentbiblioteker, lister m.v. på siden.

  3. Gem siden ved at klikke på Gem i menuen Fil. Du kan også trykke på CTRL+S.

Toppen af siden

Indsætte et sidefelt

Udgivelse i Office SharePoint Server 2007 er et system til at flytte webindhold fra kladdeniveauet gennem godkendelse og derefter videre til udgivelse. Hvis du er ansvarlig for oprettelse af webindhold, ønsker du måske at vise oplysninger om selve websiden på den webside. Hvis du f.eks. har ansvaret for et nyhedswebsted, vil du måske på en artikelside ikke blot vise artiklens indhold, men også et kontaktnavn, eller filnavnet, eller den dato, på hvilken det er planlagt at udgive siden eller fjerne den fra webstedet. Du kan opnå alt dette gennem at indsætte sidefelter i dit sidelayout.

Du kan også bruge sidefelter til at gøre det muligt for indholdsbidragydere at indtaste oplysninger i disse felter via browseren. Med udgivelse kan du f.eks. indstille en startdato for planlægning, så du kan angive, hvornår siden skal udgives. Du kan også indstille en slutdato for planlægning, så du kan angive, hvornår siden ikke længere skal vises på webstedet. Da startdato for planlægning og slutdato for planlægning er sidefelter, som du kan indsætte på din side, kan indholdsejeren ændre disse datoer via en browser for at opnå en umiddelbar opdatering af udgivelsessystemets planlægningsprogram. Gennem at tilføje de felter, som du ønsker, til den indholdstype, som sidelayoutet er forbundet med, og derefter indsætte disse sidefelter i sidelayoutet, kan du hurtigt oprette en måde for indholdsejere til at bidrage med originalt indhold til hver udgivelsesside.

Den følgende illustration viser kolonnerne til en sidelayoutindholdstype i browseren. Kolonnerne i den indholdstype vises som felter i Værktøjskasse i Office SharePoint Designer 2007.

Relation mellem sidelayouttypeoplysninger og og viste felter

Følg disse trin for at indsætte sidefelter i redigerbare områder i et sidelayout:

  1. Mens sidelayoutet er åbent i SharePoint Designer, skal du klikke på den pladsholder, som du vil tilføje indhold i, klikke på pilen, der vises, og derefter klikke på Opret brugerdefineret indhold for at låse pladsholderen op til redigering.

    Bemærk: Når du opretter en tabel, som du vil tilføje til en eksisterende side, er det somme tider lettere først at oprette tabellen på en tom side. På den måde kan du få formateringen og strukturen for oplysningerne sat op, præcis som du vil have dem, og derefter kopiere tabellen og sætte den ind i pladsholderen på den side, hvor du vil udgive den. Derefter kan du følge resten af disse trin til at indsætte sidefelterne i de tildelte pladser i tabellen.

  2. Klik på Værktøjskasse i menuen Opgaveruder, hvis Værktøjskasse er skjult.

  3. Træk det sidefelt, som du ønsker at indsætte, til det redigerbare område fra afsnittet Sidefelter.

    Kontrolelementet indsættes på siden.

    Bemærk: Hvis elementerne i afsnittet Sidefelter i Værktøjskasse ikke er synlige, skyldes det sandsynligvis, at du ikke redigerer et sidelayout. Sidefelter og indholdsfelter er kun tilgængelige for sidelayout.

Toppen af siden

Indsætte et indholdsfelt

Du kan også vise oplysninger om indhold (metadata), som du har indsat i et sidelayout ved at bruge indholdsfelter. Hvis vi bruger eksemplet med et nyhedswebsted: Hvis sidelayoutet omfatter et felt til artiklens brødtekst, kan du også indsætte et andet felt, som viser dato og tid for, hvornår artiklens brødtekst senest blev redigeret, sammen med dette felt. Dette gøres gennem at tilføje et indholdsfelt til et sidelayout. Du kan benytte følgende fremgangsmåde til at tilføje et indholdsfelt til et sidelayout:

  1. Mens sidelayoutet er åbent i SharePoint Designer, skal du klikke på den pladsholder, som du vil tilføje indhold i, klikke på pilen, der vises, og derefter klikke på Opret brugerdefineret indhold for at låse pladsholderen op til redigering.

    Bemærk: Når du opretter en tabel, som du vil tilføje til en eksisterende side, er det somme tider lettere først at oprette tabellen på en tom side. På den måde kan du få formateringen og strukturen for oplysningerne sat op, præcis som du vil have dem, og derefter kopiere tabellen og sætte den ind i pladsholderen på den side, hvor du vil udgive den. Derefter kan du følge resten af disse trin til at indsætte sidefelterne i de tildelte pladser i tabellen.

  2. Klik på Værktøjskasse i menuen Opgaveruder hvis Værktøjskasse er skjult.

  3. Træk det indholdsfelt, som du ønsker at indsætte til det redigerbare område fra afsnittet Indholdsfelter.

    Kontrolelementet indsættes på indholdet på siden.

    Bemærk: Hvis elementerne i afsnittet Sidefelter i Værktøjskasse ikke er synlige, skyldes det sandsynligvis, at du ikke redigerer et sidelayout. Sidefelter og indholdsfelter er kun tilgængelige for sidelayout.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×