Tilpasse Search Center-webstedet

Skabelonen til Search Center-webstedet er designet, så den let kan tilpasses eller udvides uden brug af kode, så du kan give brugerne den rigtige søgeoplevelse. Denne artikel indeholder en overordnet oversigt over, hvordan Search Center-webstedet fungerer, hvordan du kommer i gang med at tilpasse det, og ressourcer med flere oplysninger.

Hvad vil du foretage dig?

Sådan fungerer Search Center-webstedet

Sådan kan Search Center-webstedet tilpasses

Redigere en side på Search Center-webstedet

Tilføje en en webdel til en side på Search Center-webstedet

Redigere en webdel i dens værktøjsrude

Ressourcer med flere oplysninger

Sådan fungerer Search Center-webstedet

Et helt grundlæggende eksempel kan være, at når en bruger indtaster en forespørgsel i webdelen Søgefelt på søgesiden (default.aspx) på Search Center-webstedet, sender søgemaskinen forespørgslen til søgetjenesten. Søgetjenesten returnerer resultaterne, som vises i diverse webdele på siden med søgeresultater (results.aspx). Den samme proces afvikles, når brugeren opretter en forespørgsel på den siden til avanceret søgning (advanced.aspx). Brugerne ser kun de resultater, de har tilladelse til at få vist.

Alle søgesiderne er webdelssider og er forudkonfigurerede med en eller flere webdele til søgning, som kan konfigureres efter behov. Du kan tilføje og fjerne webdele og flytte dem rundt på siderne. Webdelene er individuelle og adskilte komponenter, der kan vise resultater eller bruges til angivelse af forespørgsler, men de skaber brugeroplevelsen i fællesskab.

Ligesom andre websteder i organisationen nedarver Search Center-webstedet tilladelser. Du kan også konfigurere webstedet til at bruge unikke tilladelser. Brugerne skal tildeles tilladelser, før de kan få adgang til webstedet for at oprette forespørgsler og se resultater.

Toppen af siden

Sådan kan Search Center-webstedet tilpasses

Siderne i Search Center kan tilpasses på flere forskellige måder. En nem måde er at ændre egenskaberne for standardwebdelene. Du kan f.eks. ændre antallet af resultater, som brugerne ser på siden med søgeresultater, ved at ændre egenskaberne for kernewebdelen til resultater.

Visse webdele har en XSL-egenskab for webdele, der gør det muligt at tilpasse udseendet og layoutet yderligere. Hvis du kender lidt til XSLT, kan du ændre, hvordan resultaterne præsenteres på siden. Søgeresultater for standardnøgleord kan f.eks. markeres med fed skrift. Ved at redigere XSL-koden kan du ændre resultaterne, så nøgleordene vises med gult.

Hvis du vil ændre en sides udseende, kan du tilføje, fjerne eller ændre placeringen af webdelene. Der findes adskillige færdige webdele, som er programmeret til at vise resultater og tilbyde funktioner til design af brugergrænsefladen.

Navn på webdel

Beskrivelse

Feltet Avanceret søgning

Startpunket for avanceret søgning. Giver mulighed for mere afgrænsede søgninger, f.eks. på dokumenters metadata.

Søgning på traditionelt/forenklet kinesisk

Søger efter indhold på traditionelt og forenklet kinesisk.

Resultater af samlet søgning

Viser resultater fra en ekstern kilde, f.eks. Live.com, for en søgning, der er angivet i webdelen Søgefelt.

Forbedringspanel

Indeholder en oversigt over resultater, f.eks. efter dokumenttype eller forfatter.

Relaterede forespørgsler

Indeholder en liste med links til forespørgsler, der ligner de nøgleord eller udtryk, der er angivet i søgefeltet.

Søgehandlingslinks

Giver brugeren mulighed for at klikke på hyperlinks i resultatsættet, f.eks. RSS eller Alert Me.

Søg i guldkorn

Indeholder resultater af URL-adresser, der passer til bestemte nøgleord.

Søgefelt

Her indtaster brugerne forespørgsler på nøgleord.

Kerneresultater for søgning

Indeholder et sæt af resultater, tabeldata, metadata og URL-adresser. Indeholder også en beskrivelse af resultater, også kaldet et kodestykke.

Sideopdeling af søgning

Sidetal og frem/tilbage-pile for resultatsættet.

Søgestatistik

Viser det samlede antal resultater for en given forespørgsel, og hvor lang tid det tog at behandle søgningen.

Søgeoversigt

Viser alternative stavemåder til forespørgsler. Kaldes også webdelen "Mente du:".

Øverste resultater af en samlet søgning

Viser en liste med de øverste "x" antal resultater fra den konfigurerede placering.

De webdele, du kan se, kan variere, afhængigt af hvilket produkt der er installeret. Ejeren af webstedet på øverste niveau kan desuden have fjernet webdelen eller ændret navnet på den.

Toppen af siden

Redigere en side på Search Center-webstedet

Du kan redigere sider ved at bruge browseren eller ved at bruge et andet værktøj, som f.eks. SharePoint Designer. Hvis du vil redigere SharePoint-webstedet (default.aspx) eller resultatsiden (results.aspx), skal du have tilladelser som ejer af webstedet eller højere.

  • Klik på Rediger side i menuen Webstedshandlinger på enten startsiden eller resultatsiden for Search Center-webstedet.

Siden er nu i redigeringstilstand, som betyder, at du kan tilføje og fjerne webdele eller ændre deres placering på siden.

Hvis udgivelse er aktiveret på webstedet, skal du tjekke ændringerne ind, før brugerne kan se dem.

Toppen af siden

Tilføje en en webdel til en side på Search Center-webstedet

Webdele er moduler, der indeholder kodestykker, som kan føjes til sider med webdele og redigeres efter behov. Der findes mere end 15 webdele i SharePoint Server 2010, og de er f.eks. webdelen Søgefelt, hvor brugerne indtaster deres forespørgsler, og forskellige typer webdele med søgeresultater. Webdele med resultater giver dig mulighed for at vælge og derefter konfigurere brugernes oplevelse med søgeresultater. Benyt følgende fremgangsmåde for at indsætte en webdel på en side.

  1. Klik på menuen Webstedshandlinger på enten startsiden eller resultatsiden for Search Center-webstedet, og klik derefter på Rediger side.

  2. Klik på Tilføj en webdel i den webdelszone, du vil føje webdelen til.

  3. Vælg Søgning under Kategorier for at få vist webdele til søgning.

  4. Klik på navnet på den webdel, du vil føje til siden.

  5. Klik på Tilføj for at føje webdelen til siden.

Toppen af siden

Redigere en webdel i dens værktøjsrude

Webdele kan konfigureres detaljeret, hvilket betyder, at de er fleksible og kan bruges til forskellige funktioner. Du kan konfigurere en webdel, efter den er føjet til en side, ved at klikke på menuen Rediger og derefter vælge enten Rediger delt webdel eller Rediger webdel.

Alle webdele indeholder mindst én gruppe med unikke egenskaber og flere grupper egenskaber, der er fælles for alle webdele. De fælles egenskaber omfatter indstillinger, som f.eks. udseende og layout.

Toppen af siden

Ressourcer med flere oplysninger

Du kan finde flere oplysninger om at arbejde med webdele og konfigurere fælles egenskaber for webdele i Microsoft SharePoint Foundation 2010 Hjælp.Du kan finde flere oplysninger om at arbejde med webdele til søgning eller oprette et brugerdefineret Search Center-websted, herunder oplysninger om at arbejde med XSLT, i emnerne under Ressourcer på www.microsoft.com\enterprisesearch eller på MSDN på www.microsoft.com.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×