Tillæg til erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for Microsoft Lync Web App 2010

Senest opdateret: oktober 2010

Indhold

Logføring på klientsiden

Deling af skrivebord/program

Deling af styring af skrivebord/program

I møde (chat med flere deltagere)

Vedhæftede filer på møde

Udgående opkald fra møde/Inviter via telefon

Forespørgsel

PowerPoint-samarbejde

Optagelse

Samarbejde med whiteboards

Denne side er et tillæg til Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for Microsoft Lync-produkter. For at forstå de fremgangsmåder, der benyttes i forbindelse med indsamling og anvendelse af data for et bestemt Microsoft Lync-produkt eller en bestemt Microsoft Lync-tjeneste, bør du læse både Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for Microsoft Lync-produkter og dette tillæg.

Dette tillæg til erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger er rettet mod installation og brug af Microsoft Lync Web App-kommunikationssoftwaren, når Microsoft Lync Server 2010 er installeret af den virksomhed, som er vært for mødet. Hvis virksomheden, som har oprettet mødet, bruger Lync Server 2010 som en tjeneste (med andre ord er en tredjepart [f.eks. Microsoft] vært for de servere, hvor softwaren kører), sendes oplysningerne til denne tredjepart. Hvis du vil vide mere om anvendelsen af de data, der sendes til denne tredjepart, skal du kontakte virksomhedsadministratoren for den part, som er vært, eller din tjenesteudbyder.

Logføring på klientsiden

Hvad denne funktion bruges til: Med logføring på klientsiden kan du logføre Lync Web App-brugsoplysninger i Lync Web App-programhukommelsen, og du får mulighed for at gemme logge på en placering, du vælger. Hvis du beslutter at give oplysninger om logføring til Microsofts supportteam, kan de bruges til at foretage fejlfinding af ethvert Lync Web App-problem, som du oplever.

Oplysninger, der indsamles, behandles eller overføres: Hvis du aktiverer logføring på klientsiden, vil oplysninger såsom følgende blive gemt på den placering, du angiver: mødeemne, placering, SIP-meddelelser (Session Initiation Protocol), oplysninger i brevhoved, oplysninger om afsenderen og modtageren af hver Lync Web App-meddelelse, meddelelsens rute, navne på programmer, som du deler, navne på vedhæftede filer, som du deler, navne på Microsoft PowerPoint-filer, som du deler, navne på whiteboards, som du deler, navne på afstemninger, som du deler, afstemningsspørgsmål, der blev delt, og et indeks over valg, du har stemt for. Indholdet af dine Lync Web App-chatsamtaler eller andet indhold fra møder logføres aldrig. Ingen oplysninger sendes automatisk til Microsoft, men du kan vælge manuelt at sende loggene.

Oplysninger, der indsamles, behandles eller overføres: Hvis du aktiverer Logføring på klientsiden, bliver oplysninger såsom følgende gemt på den placering, du angiver: mødeemne og -sted, SIP-meddelelser (Session Initiation Protocol), oplysninger i brevhoved, oplysninger om afsender og modtager for hver Lync Web App-meddelelse og meddelelsernes rute. Indholdet af dine Lync Web App-chatsamtaler eller andet indhold fra møder logføres aldrig. Ingen oplysninger sendes automatisk til Microsoft, men du kan vælge manuelt at sende loggene.

Brug af oplysninger: Klientens logge kan bruges til at foretage fejlfinding af Lync Web App-problemer.

Valg/styring: Logføring på klientsiden er som standard deaktiveret og skal aktiveres af brugeren på følgende måde:

  1. Klik på Indstillinger fra menuen Gearkasse.

  2. Markér afkrydsningsfeltet Aktivér logføring. Hvis markeringen i dette afkrydsningsfelt fjernes, logføres brugsoplysninger ikke.

  3. Klik på OK.

Deling af skrivebord/program

Hvad denne funktion bruges til: Deling af skrivebord/program giver dig mulighed for at dele en visning af computerens skærm eller specifikke programmer, som du kører, med andre deltagere i din Lync Web App-samtale.

Deling af skrivebord/program i Lync Web App er kun mulig, hvis du installerer et plug-in-program. Den første gang, du forsøger at starte deling af skrivebord/program, bliver du bedt om at installere plug-in-programmet. Du behøver ikke at installere plug-in-programmet for at få vist et delt skrivebord eller program.

Oplysninger, der indsamles, behandles eller overføres: Hvis du starter en delingssession, vil alle samtaledeltagerne kunne se skærm(e), hele skrivebordet eller valgte programmer på computerens skærm afhængigt af, hvad du deler. Der sendes ingen oplysninger til Microsoft.

Brug af oplysninger: Du kan bruge deling af skrivebord/program til at samarbejde med samtaledeltagere.

Valg/styring:

Sådan startes deling af skrivebord/program under et igangværende Lync Web App-møde:

  1. Klik på knappen Del i samtalevinduet.

  2. Vælg Skrivebord eller Program fra menuen.

  3. Vælg en skærm (hvis du deler skrivebordet og har mere end én skærm) eller et eller flere programmer (hvis du deler et program) i dialogboksen, der åbnes.

Sådan stoppes deling af dit skrivebord/program:

  1. Vælg Stop deling på delingslinjen øverst på skærmen.

Vigtigt: Dokumenter eller billeder, der er åbne på skrivebordet, og som er beskyttet af software til administration af digitale rettigheder, kan være synlige for andre, som du deler skrivebordet med i en Lync Web App-samtale.

Deling af styring af skrivebord/program

Hvad denne funktion bruges til: Med deling af styring kan du give styringen af dit skrivebord eller et program til en anden på det samme møde, som enten bruger en Microsoft Lync 2010-klient, en Lync Web App-klient eller en Microsoft Lync 2010 Attendee-klient på en anden computer.

Oplysninger, der indsamles, behandles eller overføres: Når du har tildelt styringen til en anden, kan denne person styre din computer eller det valgte program og foretage ændringer på samme måde, som hvis han eller hun brugte computeren direkte med deres tastatur og mus. Dig og andre deltagere i din Lync Web App-samtale vil kunne se disse ændringer, efterhånden som de foretages. Der sendes ingen oplysninger til Microsoft.

Brug af oplysninger: Du kan bruge deling af styring for at give andre styringen af dit skrivebord eller dine programmer afhængigt af, hvad du deler, mens du og andre samtaledeltagere kigger med.

Valg/styring:

Benyt følgende fremgangsmåde for at dele styringen af dit skrivebord i samtalen:

1.Klik på knappen Del i samtalevinduet, og del derefter det, du ønsker at dele (f.eks. dit skrivebord).

2.Vælg personen i menuen Giv kontrol på delingslinjen øverst på skærmen.

Sådan tilbagekaldes styringen af dit skrivebord fra en ekstern part:

1.Klik på menuen Giv kontrol på delingslinjen øverst på skærmen.

2.Vælg Overtag styringen igen.

I møde (chat med flere deltagere)

Hvad denne funktion bruges til: Med funktionen I møde (chat med flere deltagere) kan du sende og modtage sms-beskeder til og fra deltagere i et Lync Web App-møde. Beskeder sendes til alle deltagere

Oplysninger, der indsamles, behandles eller overføres: Chatbeskeder sendes til alle samtaledeltagere (undtagen dem, der kun deltager via telefon). Der sendes ingen oplysninger til Microsoft.

Brug af oplysninger: Du kan bruge chat til at samarbejde med andre deltagere ved bla. at dele skrevet tekst som f.eks. en webadresse, kladde til et dokument osv.

Valg/styring: Hvis du vil aktivere funktionen I møde (chat med flere deltagere), skal brugeren klikke på chatknappen i samtalevinduet.

Vigtigt:  Med Lync Web App kan brugeren ikke gemme chatafskrifter, men deltagere, der bruger Lync, kan muligvis gemme chatsamtaleafskriften på deres computer.

Vedhæftede filer på møde

Hvad denne funktion bruges til: Du kan dele filer med mødedeltagere ved at sende dem som vedhæftede filer.

Oplysninger, der indsamles, behandles eller overføres: Vedhæftede filer gemmes på Lync Server 2010 ifølge udløbspolitikker for mødeindhold, som de er defineret af virksomhedens administrator for den, der er vært for mødet. Du kan vælge at sende vedhæftede filer. Vedhæftede filer hentes af dig eller andre på mødet. Der sendes ingen oplysninger til Microsoft.

Brug af oplysninger: Oplysninger i vedhæftede filer, der er sendt til mødet, deles med andre deltagere på et Lync 2010-møde.

Valg/styring:

Præsentationsværter kan begrænse tilgængeligheden af vedhæftede filer ifølge mødedeltagernes roller (arrangør, præsentationsværter, alle). Hvis en vedhæftet fil ikke er tilgængelig for din rolle, kan du ikke se den på listen over vedhæftede filer.

Udgående opkald fra møde/Inviter via telefon

Hvad denne funktion bruges til: Med funktionen Udgående opkald fra møde kan Lync Web App-brugere, der er til stede på et møde, deltage i mødets lyddel ved at anmode om, at mødet ringer til PSTN- eller mobilnummeret, som brugeren angiver.

Med funktionen Inviter via telefon kan Lync Web App-brugere, der er til stede på et møde, føje et PSTN- eller mobilnummer til et eksisterende AV-møde (lyd/video).

Oplysninger, der indsamles, behandles eller overføres: Når den PSTN-bruger, der inviteres til AV-mødet, modtager opkaldet, modtager vedkommende opkalds-id'et for AV-mødearrangøren (og ikke nødvendigvis opkalds-id'et for den part, der føjer dem til mødet). I tilfælde af internationale opkald, er det muligt, at gatewaynummeret vises som opkalds-id. Så snart PSTN-brugeren besvarer telefonen, deltager han eller hun straks i mødet. Der oprettes en post på mødelisten med telefonnummeret for den inviterede deltager, og den er synlig for andre deltagere på mødet, hvis funktionen Inviter via telefon bruges.

Brug af oplysninger: Arrangørens opkalds-id sendes ud til den PSTN-bruger, der inviteres til mødet. Der sendes ingen oplysninger til Microsoft.

Valg/styring: Der er ingen bruger- eller virksomhedsadministratorstyring for denne funktion. Hvis det er muligt, kan du, før en PSTN-bruger tilføjes, sende en chatbesked eller e-mail til PSTN-brugeren for at spørge, om de vil deltage i AV-mødet, så de er klar over, at de kommer til at deltage i et møde. PSTN-brugeren kan også vælge ikke at acceptere opkaldet.

Forespørgsel

Hvad denne funktion bruges til: Lync Web App-brugere kan udføre en afstemning og indsamle anonyme svar fra deltagerne under onlinemøder og -samtaler.

Oplysninger, der indsamles, behandles eller overføres: Individuelle stemmer er anonyme. De samlede afstemningsresultater ses af alle præsentationsværter og kan vises for alle deltagere af enhver præsentationsvært. Afstemninger gemmes på Lync Server 2010 ifølge udløbspolitikker for mødeindhold, som de er defineret af virksomhedens administrator for den, der er vært for mødet. Der sendes ingen oplysninger til Microsoft.

Brug af oplysninger: Med forespørgselsfunktionen udvides samarbejdet ved at give præsentationsværter mulighed for hurtigt at bestemme deltagernes præferencer.

Valg/styring:

  • Præsentationsværter kan begrænse mulighederne for afstemning ifølge deltagernes rolle (arrangør, præsentationsværter, alle), når afstemningen ikke vises for alle deltagere. Hvis en afstemning ikke er tilgængelig for din rolle, kan den ikke ses på din indholdsliste, når den ikke deles i øjeblikket, og afstemningen kan ikke gemmes på den lokale computer.

  • Præsentationsværter kan på ethvert tidspunkt åbne eller lukke en afstemning eller rydde afstemningsresultaterne.

PowerPoint-samarbejde

Hvad denne funktion bruges til: Lync Web App-brugere kan se og anmærke PowerPoint-præsentationer under en onlinesamtale eller et onlinemøde. Lync Web App-brugere har ikke mulighed for at sende og præsentere en PowerPoint-præsentation fra deres computer. Men hvis præsentationen er tilgængelig på mødet (hvis den er sendt til mødet af en Lync-bruger), kan Lync Web App-brugere præsentere.

Oplysninger, der indsamles, behandles eller overføres:

Dine handlinger bestemmer alle anvendelser af denne funktion – uanset om du navigerer gennem dias eller anmærker en PowerPoint-præsentation. Enhver fil, der præsenteres i en samtale eller på et møde, sendes til alle mødedeltagere, og de vil kunne gemme den direkte i en mappe på deres computer. Filens ejer eller præsentationsværten kan begrænse andres muligheder for at gemme filen i Lync Web App, men det begrænser dem ikke i at se den på mødet.

Brug af oplysninger: Samarbejde med PowerPoint hjælper samtaledeltagere med at leveret effektive præsentationer og modtage feedback.

Valg/styring:

  • Præsentationsværter kan begrænse anmærkningsprivilegier ifølge deltagerrolle (kun præsentationsværter, alle, ingen) ved at gøre følgende:

    1. Klik på Mødeindstillinger i samtalevinduet i dialogboksen Oplysninger om deltagelse og mødeindstillinger.

    2. Klik på den ønskede indstilling under Rettigheder på rullelisten Anmærkningsrettigheder.

    3. Klik på OK.

  • Præsentationsværter kan begrænse deltagere i at få vist dias, der ikke præsenteres, ved at gøre følgende:

    1. Klik på Mødeindstillinger i dialogboksen Oplysninger om deltagelse og mødeindstillinger.

    2. Klik på den ønskede indstilling under Rettigheder på rullelisten Vis privat.

    3. Klik på OK.

Bemærk:  Denne rettighed kan indstilles ifølge deltagerens rolle (kun præsentationsværter, alle eller ingen).

  • Præsentationsværter kan begrænse en PowerPoint-præsentations tilgængelighed ifølge deltagerrolle (arrangør, præsentationsværter, alle), når PowerPoint-præsentationen ikke deles. Hvis en PowerPoint-præsentation ikke er tilgængelig, kan du ikke se den på din indholdsliste, når den ikke deles, og du kan ikke gemme den på computeren.

Optagelse

Hvad denne funktion bruges til: Med funktionen vises en optagelsesbesked, når nogen bruger en klient (f.eks. Lync), der er kompatibel med optagelse, til at optage tale og indhold på mødet, når du deltager vha. Lync Web App.

Oplysninger, der indsamles, behandles eller overføres: Hvis præsentationsværter vælger at optage, gemmes optagelsen på deres computer. Yderligere videofiler, der genereres fra optagelsen, gemmes som standard på præsentationsværtens lokale computer, men kan også gemmes på en anden computer, hvis det angives af den præsentationsvært, der optager. Når brugere sender indhold til et møde, gives der tilladelse til at føje dette indhold til optagelser, som disse brugere eller andre brugere opretter.

Brug af oplysninger: Optagelsen kan afspilles af alle, der har adgang til den placering, hvor optagelsen er gemt.

Valg/styring: Det er ikke muligt at optage i Lync Web App. Men hvis nogen på mødet bruger en kompatibel klient (f.eks. Lync) og optager, vises en ensartet sidefod, der gør opmærksom på, at “Andre optager...”, sammen med en liste over de 10 første tilgængelige optagere i det viste værktøjstip. Hvis du ikke vil være en del af optagelsen, kan du vælge at afslutte din deltagelse i mødet.

Samarbejde med whiteboards

Hvad denne funktion bruges til: Med denne funktion kan du dele virtuelle whiteboards i Lync Web App og anmærke dem under onlinemøder og -samtaler.

Oplysninger, der indsamles, behandles eller overføres: Anmærkninger, der er lavet på whiteboards, kan ses af alle deltagere. Whiteboards gemmes på Lync Server 2010 ifølge udløbspolitikker for mødeindhold. Der sendes ingen oplysninger til Microsoft.

Brug af oplysninger: Med whiteboardfunktionen udvides samarbejde ved at give mødedeltagere mulighed for at diskutere ideer, lave brainstorm, tage noter osv.

Valg/styring: Præsentationsværter kan begrænse mulighederne for whiteboards ifølge deltagernes rolle (arrangør, præsentationsværter, alle), når et whiteboard ikke vises for alle deltagere. Hvis et whiteboard ikke er tilgængeligt for en bruger, kan han eller hun ikke se det på indholdslisten eller gemme det på computeren.

Toppen af siden

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×