Sumværdi baseret på flere betingelser

Hvis du vil beregne summen af værdier med mere end én betingelse, f.eks. summen af salget af et bestemt produkt i et bestemt område, skal du bruge funktionen SUM.HVISER i en formel.

Her er et eksempel, hvor vi har to betingelser: Vi vil beregne summen af salg af Kød (fra kolonne C) i området Syd (fra kolonne A).

Data i et Excel-regneark

Her er den formel, du skal bruge:

=SUM.HVISER(D2:D11,A2:A11,”Syd”,C2:C11,”Kød”)Resultatet er 14719, og sådan fungerer formlen.

=SUM.HVISER er en aritmetisk formel. Den beregner tal, som i dette tilfælde er placeret i kolonne D. Start med at oplyse formlen om, hvor tallene er:

  • =SUM.HVISER(D2:D11,

Med andre ord vil du gerne have, at formlen lægger tallene i den pågældende kolonne sammen, hvis de opfylder betingelserne. Celleområdet er det første argument eller dataelement, som funktionen skal bruge til at køre.

Derefter vil du gerne finde data, der opfylder de to betingelser, så du angiver din første betingelse ved at oplyse, hvor data befinder sig (A2:A11), og hvad betingelsen er ("Syd"). Bemærk kommaerne mellem hvert argument.

  • =SUM.HVISER(D2:D11,A2:A11,"Syd",

Anførselstegn omkring "Syd" fortæller Excel, at der anvendes tekstdata.

Til sidst skal du angive argumenterne for den anden betingelse – celleområdet (C2:C11), der indeholder ordet "kød", og selve ordet (omgivet af anførselstegn), så Excel kan matche det. Afslut denne formel med en afsluttende parentes )og tryk derefter på Enter for at få resultatet 14719.

  • =SUM.HVISER(D2:D11,A2:A11,”Syd”,C2:C11,"Kød")

Når du angiver funktionen SUM.HVISER, er der hjælp at hente, hvis du glemmer argumenterne. Når du har angivet =SUM.HVISER( vises Autofuldførelse af formel under formlen, med listen over argumenter i korrekt rækkefølge.

Når du ser på billedet af Autoudførelse af formel og listen over argumenter, er sumområdet D2:D11 i vores eksempel, kolonnen for de tal, du vil lægge sammen, og kriterieområde1 er A2.A11, den datakolonne hvor kriterie1 "Syd" befinder sig.

Bruge Autofuldførelse af formel til at angive funktionen SUM.HVISER

Mens du skriver, vises resten af argumenterne i Autofuldførelse af formel; kriterieområde2 er C2:C11, den datakolonne, hvor kriterie2 “Køb” er.

Prøv det

Kopiér alle data i tabellen nedenfor, og indsæt dem i celle A1 i et nyt regneark. Du kan tilpasse kolonnebredderne, så du bedre kan se formlerne.

Område

Sælger

Type

Salg

Syd

Ito

Drikkevarer

3571

Vest

Lannin

Mejeriprodukter

3338

Øst

Makovec

Drikkevarer

5122

Nord

Makovec

Mejeriprodukter

6239

Syd

Jordan

Landbrugsprodukter

8677

Syd

Lannin

Kød

450

Syd

Lannin

Kød

7673

Øst

Makovec

Landbrugsprodukter

664

Nord

Lannin

Landbrugsprodukter

1500

Syd

Jordan

Kød

6596

Formel

 

Beskrivelse

Resultat

'=SUM.HVISER(D2:D11;A2:A11;
"Syd"; C2:C11;"Kød")

Summerer salget af kød i
kolonne C i området Syd
i kolonne A (resultatet er 14719).

=SUM.HVISER(D2:D11;A2:A11;
"Syd"; C2:C11;"Kød")

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×