Styre rangorden af regler for betinget formatering

Hvis du opretter mere end én regel for betinget formatering for et celleområde, er det vigtigt at forstå følgende: Hvordan reglerne evalueres, hvad der sker, når der er konflikt mellem to eller flere regler, hvordan kopiering og indsættelse kan påvirke regelevaluering, hvordan du kan ændre prioriteringen af evalueringer, og hvordan du kan stoppe evalueringen af regler.

Hvad vil du foretage dig?

Lære om rangorden af regler for betinget formatering

Redigere rangorden af regler for betinget formatering

Lære om rangorden af regler for betinget formatering

Du kan oprette, redigere, slette og få vist alle regler for betinget formatering i projektmappen ved at bruge dialogboksen Administrer regler for betinget formatering.Klik på pilen ud for Betinget formatering i gruppen Typografi på fanen Startside, og klik derefter på Administrer regler.Når to eller flere regler for betinget formatering anvendes på et celleområde, evalueres reglerne i den rækkefølge, de er står i i dialogboksen.

En regel højere oppe på listen har højere rangorden end en regel længere nede på listen. Som standard tilføjes nye regler altid øverst på listen, og de har derfor en højere rangorden, men du kan ændre rangordnen ved at bruge pilene Flyt op og Flyt ned i dialogboksen.

Hvad sker der når mere end en regel for betinget formatering evalueres til sand

For et celleområde kan der være en eller flere regler for betinget formatering, som evalueres til sand. Der kan evt. være konflikter mellem reglerne:

Når der ikke er konflikter mellem regler     Hvis f.eks. en regel formaterer en celle med fed skrifttype, og en anden formaterer den samme celle med rød skriftfarve, så formateres cellen med fed rød skrifttype. Da der ikke er nogen konflikt, anvendes begge regler.

Når der er konflikt mellem regler     Hvis f.eks. en regel sætter cellens skriftfarve til rød, og en anden regel sætter skriftfarven til grøn, opstår der en konflikt, og kun den ene regel kan anvendes. Det er reglen med højest rangorden, der anvendes.

Hvordan indsætning, fyldning og formatpenslen påvirker regler for betinget formatering

Når du redigere et regneark, kopierer og indsætter du måske celler, der har betingede formater, du fylder evt. et celleområde med betingede formater eller du bruger formatpenslen. Disse handlinger kan påvirke rangordnen af regler for betinget formatering på følgende måde: Der oprettes en ny regel for betinget formatering baseret på kildecellerne til destinationscellerne.

Hvis du kopierer og indsætter celleværdier, der har betingede formater, i et regneark åbnet i en anden forekomst af Microsoft Office Excel, oprettes der ikke en regel for betinget formatering, og formatet kopieres ikke.

Hvad sker der, når der er konflikt mellem et betinget format og et manuelt format

For et celleområde, der har en regel for betinget formatering, som er sand, har dette højere rangorden end et manuelt format. Du kan tilføje formatering manuelt ved hjælp af kommandoen Formater i gruppen Celler under fanen Startside. Hvis du sletter reglen for betinget formatering, bevares den manuelle formatering af celleområdet.

Bemærk: Manuel formatering vises ikke i dialogboksen Administrer regler for betinget formatering og bruges ikke til at afgøre rangorden.

Kontrollere, hvornår evalueringen af regler stopper, ved hjælp af afkrydsningsfeltet Stop, hvis den er sand

Af hensyn til bagudkompatibilitet kan du markere afkrydsningsfeltet Stop, hvis den er sand i dialogboksen Administrer regler for at simulere, hvordan betinget formatering kan se ud i tidligere versioner af Microsoft Office Excel, som ikke understøtter mere end tre regler for betinget formatering, eller at der anvendes flere regler på det samme område.

Hvis du f.eks. har mere end tre regler for betinget formatering for et celleområde, kan der ske følgende i tidligere versioner af Excel end Office Excel 2007:

  • Der bliver kun evalueret på de første tre regler.

  • Den første regel, der er sand, anvendes først.

  • Regler med lavere prioritering ignoreres, hvis de er sande.

I følgende tabel vises hver mulig betingelse for de tre første regler:

Hvis reglen

Er

Og, hvis reglen

Er

Og, hvis reglen

Er

Et

Sand

To

Sand eller falsk

Tre

Sand eller falsk

Regel et anvendes, og regel to og tre ignoreres.

Et

Falsk

To

Sand

Tre

Sand eller falsk

Regel to anvendes, og regel tre ignoreres.

Et

Falsk

To

Falsk

Tre

Sand

Regel tre anvendes

Et

Falsk

To

Falsk

Tre

Falsk

Ingen regler anvendes

Du kan markere eller fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Stop, hvis den er sand for at ændre standardfunktionen:

  • Hvis du kun vil evaluere den første regel, skal du markere afkrydsningsfeltet Stop, hvis den er sand for den første regel.

  • Hvis du kun vil evaluere den første og den anden regel, skal du markere afkrydsningsfeltet Stop, hvis den er sand for den anden regel.

  • Hvis du kun vil evaluere den første, anden og tredje regel, skal du markere afkrydsningsfeltet Stop, hvis den er sand for den tredje regel.

Bemærk: Du kan ikke markere eller fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Stop, hvis den er sand, hvis reglen formateres ved hjælp af en datalinje, en farveskala eller et ikonsæt.

Toppen af siden

Redigere rangorden af regler for betinget formatering

  1. Klik på pilen ud for Betinget formatering i gruppen Typografi på fanen Startside, og klik derefter på Administrer regler.

    billede af båndet i excel

    Listen over regler for betinget formatering vises for den aktuelle markering, herunder vises regeltypen, formatet, celleområdet reglen gælder for og indstillingen Stop hvis sand.

    Hvis du ikke ser den regel, du har brug for, på listen Vis formateringsregler for, skal du kontrollere at det rigtige celleområde, regneark, tabel eller pivottabelrapport er markeret.

  2. Marker en regel. Der kan kun vælges en regel ad gangen.

  3. Hvis du vil flytte den markerede regel op i rangorden, skal du klikke på Flyt op. Hvis du vil flytte den markerede regel ned i rangorden, skal du klikke på Flyt ned.

  4. Du kan eventuelt stoppe en regelevaluering for en bestemt regel ved at markere afkrydsningsfeltet Stop hvis sand.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×