Slette overskydende staffagetrykfarver

Microsoft Office Publisher tillader højst 12 staffagefarver i en publikation. Når du ændrer farveudskrivningsindstillingerne for en publikation fra Enhver farve (RGB) til Staffagefarver (i Farveudskrivning under Trykkeriværktøjer), bliver alle de farver, der er brugt i publikationen, staffagetrykfarver. Hvis der bruges mere end 12 farver i publikationen, skal du reducere antallet af staffagetrykfarver til 12 eller derunder.

Benyt en af følgende fremgangsmåder under fanen Trykfarver i dialogboksen Farveudskrivning under Trykkeriværktøjer:

Slette overskydende staffagetrykfarver manuelt

  1. Klik på pilen ud for den staffagetrykfarve, du vil slette, og klik derefter på Slet.

    Der sker ét af følgende:

    • Hvis staffagetrykfarven har etiketten Ikke i brug, slettes den.

    • Hvis staffagetrykfarven har etiketten I brug, åbnes dialogboksen Erstat trykfarve, hvor du skal vælge en staffagetrykfarve i stedet for den, du har slettet.

      Sådan gør du

      1. Klik på den staffagetrykfarve, som skal erstatte den slettede farve, i dialogboksen Erstat trykfarve.

      2. Gør ét af følgende:

        • Klik på Bevar lysstyrke, hvis du vil have den samme lysstyrkeværdi i erstatningstrykfarven som i den slettede trykfarve. Klik f.eks. på denne indstilling, hvis du vil erstatte en 100% tonfarve af gul med en 10% tonfarve af blå.

          maintain luminosity

        • Klik på Behold tonfarveprocent, hvis du vil have den samme tonfarve i erstatningstrykfarven som i den slettede trykfarve. Klik f.eks. på denne indstilling, hvis du vil erstatte en 100% tonfarve af gul med en 100% tonfarve af blå.

          keep tint percentage

      3. Klik på OK.

  2. Klik på OK.

Slette overskydende staffagetrykfarver automatisk

  • Klik på Slet overskydende trykfarver under fanen Trykfarver.

    Publisher fletter staffagetrykfarver, indtil der kun er 12 tilbage.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×