Sende en præsentation til korrektur

Før du sender en præsentation til korrektur, skal du enten medtage alle sammenkædede filer i e-mail-meddelelsen, netværksmappen eller disken, eller også skal du integrere de sammenkædede filer i præsentationen.

  1. Åbn den præsentation, du vil sende til korrektur.

  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    Sende til korrektur via Microsoft Outlook

    1. Peg på Send til i menuen Filer, og klik derefter på Postmodtager (til gennemsyn).

    2. Angiv korrekturlæsernes e-mail-adresser i boksene Til og Cc, og klik derefter på Send Knapflade .

      Tip!

      Hvis du vil tilføje en deadline eller påmindelse i e-mail-meddelelsen, skal du klikke på Opfølgning Button image og derefter vælge de ønskede indstillinger.

    Sende til korrektur i andre e-mail-programmer, på en netværksserver eller diske

    1. Klik på Gem som i menuen Filer.

    2. Omdøb præsentationen i boksen Filnavn, så den angiver den person, der skal korrekturlæse denne kopi, vælg Præsentation til gennemsyn på listen Filtype, og klik derefter på Gem.

    3. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

      • Hvis du vil bruge andre e-mail-programmer til at sende præsentationen til korrektur, skal du gemme alle korrekturfilerne i en mappe på din computer og derefter sende hver korrekturkopi af præsentationen til de respektive korrekturlæsere fra e-mail-programmet ved at benytte fremgangsmåden for vedhæftede filer i e-mail for dette program.

      • Hvis du vil bruge en neværksserver til at sende præsentationen til korrektur, skal du gemme alle korrekturkopierne af præsentationen i en delt mappe på en lokal netværksserver. For at undgå, at to korrekturlæsere ændrer den samme kopi af præsentationen, skal du bede dem om kun at korrekturlæse den kopi af præsentationen, du har tildelt netop dem.

      • Hvis du vil bruge diske til at sende præsentationen til korrektur, skal du gemme hver korrekturkopi af præsentationen på en disk og derefter distribuere diskene til de respektive korrekturlæsere.

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×