Se et tosidet opslag

Begrebet "tosidet opslag" kan give anledning til nogen forvirring. Derfor kan du med fordel læse de to første afsnit, hvor begrebet forklares, inden det sidste afsnit, der beskriver, hvordan du får vist et tosidet opslag.

Hvad er et tosidet opslag?

Du kan oprette et tosidet opslag ved hjælp af en særlig udskrivningsmetode, hvor to sider, der kommer hhv. før eller efter hinanden, udskrives som modstående sider på et ark til et indbundet eller foldet projekt, f.eks. en bog, et hæfte, et nyhedsbrev eller et kort. Siderne i et tosidet opslag er ofte spejlvendte i forhold til hinanden.

Side 2 og 3 i dette nyhedsbrev på fire sider udgør f.eks. et tosidet opslag.

Two-page spread in a newsletter

Hvis du sammenligner placeringen af sidetal, løbende titler og margener på side 2 og 3, kan du se, at side 3 er spejlvendt i forhold til side 2.

Det er imidlertid ikke alle tosidede opslag, der har et spejlvendt layout.

Two-page spread in a top fold greeting card

I dette kort, der åbnes fra bunden mod toppen, er indersiden af kortet et tosidet opslag.

Sidesorteringen (kontrolelementet med sideformede ikoner nederst til venstre i publikationsvinduet) ser ud på følgende måde for både nyhedsbrevet på fire sider og kortet.

Page Sorter with two-page spread

Hver side i nyhedsbrevet repræsenteres af et sideikon i sidesorteringen. I forbindelse med kortet betragtes hver overflade med entydigt indhold som en side. Bemærk, at ikonet for side 2 og 3 ligner modstående sider.

Hvad er et tosidet opslag ikke?

Et tosidet opslag er ikke blot to sider i en publikation. Et eksempel:

  • I publikationer som f.eks. postkort og brochurer, der har en for- og bagside, er disse to sider ikke et tosidet opslag. Hver side har et entydigt indhold, men det er ikke meningen, at siderne skal ses på samme tid.

    Front side of a post card publication

    Du kan se enten forsiden eller bagsiden på postkortet.

    Sidesorteringen for postkortet ser ud på følgende måde:

    Page Sorter without two-page spreads

    Kortets forside og bagside repræsenteres af to separate sideikoner. Selvom du angiver, at et postkort skal være et tosidet opslag, vil du ikke kunne se begge sider af postkortet på samme tid.

  • Webpublikationer består af en række enkeltsider, der ikke kan vises som tosidede opslag.

    Bemærk: Du kan se på titellinjen, om du arbejder i en Webpublikation. Afhængigt af publikationstypen står der enten Publikation, der kan udskrives, eller Webpublikation.

    Three Web pages from a Web publication

    På et websted er hver side et selvstændigt element. Det giver ikke mening at designe to websider, der skal ses på samme tid. Derfor er indstillingen Tosidet opslag i menuen Vis ikke tilgængelig, når den åbne publikation er en webpublikation.

Tip!  I forbindelse med postkort, brochurer og webpublikationer er det ikke muligt at få vist og arbejde på to sider på samme tid. Hvis du vil have vist to eller flere sider på samme tid, så du kan se dem i forhold til hinanden, skal du bruge funktionen Vis udskrift. Klik på Vis udskrift i menuen Filer. Klik på knappen Flere sider, og vælg derefter det antal sider, der skal vises.

Hvordan får jeg vist et tosidet opslag?

  • Vælg Tosidet opslag i menuen Vis.

Bemærk: 

  • Hvis indstillingen Tosidet opslag ikke vises i menuen Vis, arbejder du i en webpublikation. Du kan ikke få vist en webpublikation som et tosidet opslag.

  • Det er ikke muligt at se for- og bagsiden til publikationer som postkort og brochurer på samme tid. Derfor har det ingen effekt, hvis du vælger indstillingen Tosidet opslag i forbindelse med denne type publikationer.

  • Publikationen skal bestå af mindst tre sider, ellers kan du ikke bruge indstillingen Tosidet opslag.

  • Hvis det er første side i en publikation med flere sider, der vises, kan du muligvis ikke se, at indstillingen Tosidet opslag har gjort nogen forskel. Klik på side 2 og 3 i sidesorteringen for at få vist et tosidet opslag.

  • Det er ikke muligt at få vist to sider, der ikke er fortløbende, på samme tid.

  • Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Tosidet opslag i menuen Vis for igen at få vist én side ad gangen.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×