Sammenligne grupper

Du kan administrere disse type af grupper i sektionen Grupper i Office 365 Administration:

Type af gruppe

Definition

Her skal du oprette den

Office 365-gruppe

Bruges til at kommunikere, samarbejde og planlægge begivenheder med kollegaer. Brugere kan oprette, søge efter og deltage i grupper direkte fra deres indbakke eller kalender og dele filer på en dedikeret OneDrive for Business-side. Disse grupper er som regel oprettet af brugere. Når de er oprettet, vises grupperne i sektionen Grupper i Office 365 Administration. Hvis du vil deltage i grupper, skal du både have en OneDrive for Business-licens og en Exchange Online-licens.

Office 365 Outlook, Personer, Kalender, OneDrive for Business eller Office 365 Administration

Distributionsliste

Bruges, når du vil sende mails til en gruppe personer uden at skulle skrive hver enkelt modtagers navn, distributionslister organiseres efter et bestemt diskussionsemne (f.eks. "Hundeelskere") eller efter brugere, der deler en fælles arbejdsstruktur, der kræver, at de kommunikerer ofte. Distributionslister kaldes af og til distributionsgrupper.

Office 365 Administration eller Exchange Administration

Delte postkasser

Delte postkasser i Office 365 gør det nemt for en gruppe af personer at overvåge og sende mails fra en fælles mailadresse som f.eks. info@contoso.com, support@fourthcoffee.com eller contact@contoso.com. Når en person i gruppen besvarer en meddelelse, der er sendt til den delte postkasse, ser mailen ud til at være afsendt fra den delte postkasse og ikke fra den enkelte bruger.

Office 365 Administration, Exchange Administration

Sikkerhedsgruppe

Giv adgangstilladelser til en gruppe af brugere. Du kan f.eks. oprette en gruppe af designere for et SharePoint Online-websted og derefter tildele læse/skrive-rettigheder til den pågældende gruppe. Alle i gruppen vil kunne se og redigere webstedet. Et andet eksempel er, når du konfigurerer administration af mobilenheder (MDM), så oprettes der en sikkerhedsgruppe for sikkerhedspolitikken. Det er meget hurtigere og mere effektivt at tildele tilladelser til grupper end at tildele tilladelser til individuelle brugere én ad gangen.

Office 365 Administration

Mailaktiveret sikkerhedsgruppe

Bruges til at give adgangstilladelser til ressourcer i Active Directory. Hvis du mailaktiverer sikkerhedsgruppen, kan du sende mails til alle medlemmer af den pågældende gruppe. Hvis du opretter en sikkerhedsgruppe, der giver medlemmerne adgang til computerne i et bestemt serverlaboratorium, vil du muligvis gerne kunne sende mails til denne gruppe for eksempelvis at informere dem om et strømsvigt i laboratoriet.

Office 365 Administration, Exchange Administration

Relaterede emner

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×