Sådan kontrollerer du tjenestetilstanden for Office 365

Du kan få vist tilstanden for Office 365, Microsoft Dynamics CRM og Microsoft Intune-skytjenester på siden Office 365 Tjenestetilstand i Administration. Hvis du får problemer med en skytjeneste, kan du kontrollere tjenestetilstanden for at afgøre, om det er et kendt problem, og om der er igangsat en løsningsproces, før du ringer til support eller bruger tid på problemløsning.

  1. Gå til https://portal.office.com/adminportal/home, og log på med en administratorkonto.

    Bemærk: Personer, der er tildelt rollen som global administrator eller tjenesteadministrator, kan få vist tjenestetilstand. Hvis du vil tillade administratorer af Exchange, SharePoint og Skype for Business at få vist tjenestetilstanden, skal de også have tildelt rollen som tjenesteadministrator.

  2. For at åbne tjenestetilstanden i Administration skal du gå til Tilstand > Tjenestetilstand eller klikke på tjenestetilstandskortet på dashboardet på Startsiden. Dashboardkortet angiver, om der er et aktivt problem med tjenesten og omfatter link til den detaljerede tjenestetilstandsside.

    Dashboardkort for tjenestetilstand
  3. Tilstanden for hver skybaserede tjeneste vises i tabelformat med et ikon, der angiver mulige tilstande.

Tip: Du kan også bruge appen Office 365 Admin på din mobilenhed til at få vist Tjenestetilstand, som du med fordel kan bruge til at holde dig orienteret ved hjælp af pushbeskeder.

I standardvisningen vises alle tjenester og deres tilstande. Du kan filtrere for at få vist tjenester, der i øjeblikket er ramt af hændelser, ved at vælge Hændelser på den skyggelagte linje til venstre. Når du vælger Vejledning, vises kun de tjenester, der i øjeblikket har opslået en vejledning. Når du klikker på den viste tjenestetilstand i visningen Alle tjenester, så åbnes en oversigt over vejledningen eller hændelsen.

Oversigt over de aktuelle problemer i tjenestetilstand

Oversigten over vejledningen eller hændelsen omfatter de følgende oplysninger:

Oversigt over det aktive problem i tjenestetilstand
  1. Problemets identifikator og oversigtserklæring.

  2. Antallet af brugere i organisationen, der kan være berørt.

  3. Den aktuelle status. Du kan se statusdefinitioner i denne artikel for en forklaring af hver potentielle status.

  4. En beskrivelse af, hvordan problemet kan påvirke brugere.

  5. Tidspunktet for problemets opståen og tidspunktet for den seneste opdatering af tjenestetilstandsmeddelelsen. Vi udsender hyppigt meddelelser, så længe problemet varer ved, for at holde dig orienteret om, hvor langt vi er i løsningsprocessen.

  6. Vælg linket Vis detaljer for at se flere detaljer om problemet herunder en historik over alle udsendte meddelelser, mens vi arbejder på en løsning.

Forklaringer tilknyttet tjenestetilstande slås op i realtid og oversættes derfor ikke automatisk til dit sprog, og detaljerne i en tjenestehændelse fås kun på engelsk. For at oversætte forklaringen skal du følge disse trin:

  1. 1. Gå til Oversætter.

  2. På siden Tjenestetilstand skal du vælge en hændelse eller vejledning. Under Vis detaljer skal du kopiere teksten om problemet.

  3. 3. I Oversætter skal du indsætte teksten, og vælge Oversæt.

Relaterede emner

Se og hent rapporter om brug af tjenester i Office 365

Det meste af tiden vises tjenester uden tilstandsproblemer og uden yderligere oplysninger. Når en tjeneste rammes af et problem, angives problemet som enten en vejledning eller en hændelse og viser en aktuel status.

Tip: Planlagte vedligeholdelseshændelser vises ikke i tjenestetilstand. Du kan holde styr på planlagte vedligeholdelseshændelser i Meddelelsescenter. Filtrer meddelelser for at få vist kategorien Plan for ændring for at finde ud af, hvornår ændringen finder sted, hvad den betyder, og hvordan du forbereder dig på den. Se Meddelelsescenter i Office 365 for flere detaljer.

Hændelser og vejledninger

Oplysningsikon for rådgivning

Hvis en tjeneste viser en vejledning, er vi klar over, at et problem påvirker nogle brugere, men tjenesten er stadig tilgængelig. En vejledning omfatter ofte en løsning på problemet, og problemet kan forekomme periodisk eller i begrænset omfang og have en begrænset brugerpåvirkning.

Udråbstegnsikon for hændelse

Hvis en tjeneste viser en aktiv hændelse, er der opstået et kritisk problem, og tjenesten eller en vigtig tjenestefunktion kan ikke benyttes. Brugere kan f.eks. ikke sende og modtage mails, eller de kan ikke logge på. Hændelser har væsentlig indvirkning på brugerne. Når en hændelse er i gang, vil vi offentliggøre opdateringer angående undersøgelsen af den, afhjælpningstiltagene samt bekræftelse af løsningen i dashboardet for tjenestetilstand.

Statusdefinitioner

Status

Definition

Undersøger

Vi er opmærksomme på et potentielt problem og er i gang med at indsamle oplysninger om, hvad der foregår, og omfanget af berørte.

Forringelse af tjenesten

Vi har bekræftet, at der er opstået et problem, der kan påvirke anvendelsen af en tjeneste eller funktion. Du kan f.eks. få vist denne status, hvis en tjeneste fungerer langsommere end normalt, der forekommer periodiske afbrydelser, eller hvis en funktion slet ikke fungerer.

Tjenesten blev afbrudt

Du får vist denne status, hvis vi finder ud af, at der er opstået et problem, der påvirker brugernes mulighed for at få adgang til tjenesten. I dette tilfælde er der opstået et alvorligt problem, der forekommer konstant.

Tjenesten gendannes

Årsagen til problemet er fundet. Vi ved, hvordan problemet afhjælpes, og vi er i gang med at føre tjenesten tilbage til en velfungerende tilstand.

Udvidet gendannelse

Denne status angiver, at der er taget skridt til at gendanne tjenesten for de fleste brugere, men at det vil tage tid at gendanne alle de påvirkede systemer. Du kan også få vist denne status, hvis vi foretager en midlertidig rettelse for at mindske effekten, mens vi vente med at implementere en permanent rettelse.

Afbrudt undersøgelse

Hvis vores detaljerede undersøgelse af et potentielt problem munder ud i en anmodning om yderligere oplysninger fra kunder med henblik på yderligere undersøgelse, så får du vist denne status. Hvis vi har brug for, at du skrider til handling, oplyser vi om, hvilke data eller logge vi har brug for.

Tjenesten er gendannet

Vi har bekræftet, at afhjælpende tiltag har løst det underliggende problem, og at tjenesten er blevet gendannet til den korrekte status. Du kan få vist problemets detaljer for at finde ud af, hvad der gik galt.

Tjenestetilstand giver dig et billede af den aktuelle tilstand og viser historikken for alle tjenestevejledninger og hændelser i de seneste 30 dage. For at få vist tidligere tilstande for alle tjenester skal du vælge Vis historik på siden Tjenestetilstand.

Få vist link til tilstandshistorik

En liste over alle tjenestetilstandsmeddelelser, der er sendt inden for den valgte tidsperiode, vises på følgende måde:

Få vist tjenestens tilstandshistorik

Du kan få vist tilstandshistorikken for enten de seneste syv dage eller seneste 30 dage. Vælg en række for at få vist flere oplysninger om dette problem.

Du kan få mere at vide om vores forpligtelse om oppetid under Gennemsigtige handlinger fra Office 365.

Vores målsætning er at sikre, at de oplysninger, vi leverer til dig om et igangværende problem, er rettidige, præcise og praktisk anvendelige. Du kan give os din vurdering ved at vælge en stjerneklassifikation. Når du har givet os en vurdering på én til fem stjerner, så kan du give feedback i relation til enhver specifik detalje. Vi bruger din feedback til at finjustere vores tjenestetilstandssystem.

Feedbackformular til problemer med tjenestetilstand
Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×