Redigere celleindhold

Du kan redigere indholdet af en celle direkte i cellen. Du kan også redigere indholdet af en celle i formellinje.

Bemærk: Når du er i redigeringstilstand, bliver mange båndkommandoer deaktiveret, og du kan ikke bruge dem.

  1. Når du vil sætte indholdet af en celle i redigeringstilstand, skal du benytte en af følgende fremgangsmåder:

    • Dobbeltklik på den celle, som indeholder de data, der skal redigeres.

    • Klik på den celle, der indeholder de data, du vil redigere, og klik derefter et vilkårligt sted i formellinjen.

      Dermed placeres indsætningspunktet i cellen eller formellinjen.

  2. Tip!    Hvis du vil flytte indsætningspunktet til slutningen af celleindholdet, kan du klikke på cellen og trykke på F2.

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder, når du vil redigere celleindholdet:

    • Hvis du vil slette tegn, skal du klikke der, hvor du vil slette dem og derefter trykke på TILBAGE, eller du kan markere tegnene og trykke på DELETE.

    • Hvis du vil indsætte tegn, skal du klikke der, hvor du vil indsætte dem, og indtaste de nye tegn.

    • Hvis du vil erstatte bestemte tegn, skal du markere dem og derefter indtaste de nye tegn.

    • Hvis du vil aktivere Overskriv, så eksisterende tegn erstattes af de nye tegn, mens du skriver, skal du trykke på INSERT.

      Bemærk: Overskriv kan aktiveres og deaktiveres, når du er i redigeringstilstand. Hvis Overskriv er aktiveret, fremhæves tegnet til højre for indsætningspunktet i formellinjen, og det bliver overskrevet, når du skriver.

    • Hvis du vil starte på en ny tekstlinje et bestemt sted i en celle, skal du klikke der, hvor du vil afbryde linjen, og derefter trykke på ALT+ENTER.

  4. Tryk på ENTER for at aktivere dine ændringer.

    Tip!    Inden du trykker på ENTER, kan du annullere de eventuelle ændringer, du har foretaget, ved at trykke på ESC. Når du har trykket på ENTER, kan du annullere de foretagne ændringer ved at klikke på Fortryd KnapfladeVærktøjslinjen Hurtig adgang.

Bemærk: 

  • Når en celle indeholder data med et talformat, der er bredere end kolonnebredden, vises der måske ##### i cellen. Hvis du vil have vist hele teksten, skal du øge kolonnebredden.

    Sådan ændres kolonnebredden

    1. Klik på den celle, hvis kolonnebredde du vil ændre.

    2. Klik på Format på fanen Startside i gruppen Celler.

      Billede af båndet i Excel

    3. Benyt en af følgende fremgangsmåder under Cellestørrelse:

      • Klik på Autotilpas kolonnebredde for at få al tekst til at være i cellen.

      • Hvis du vil udvide kolonnebredden, skal du klikke på Kolonnebredde og derefter angive den ønskede bredde i boksen Kolonnebredde.

  • Du kan få vist flere tekstlinjer i en celle ved at ombryde teksten.

    Sådan ombrydes tekst i en celle

    1. Klik på den celle, hvor du vil ombryde teksten.

    2. Klik på Ombryd tekst i gruppen Justering på fanen Startside.

      billede af båndet i excel

      Bemærk: Hvis teksten er ét enkelt langt ord, ombrydes tegnene ikke. Du kan øge kolonnebredden eller mindske skrifttypens størrelse for at få vist al tekst. Hvis ikke al tekst kan ses, efter du har ombrudt teksten, bliver du måske nødt til at justere rækkehøjden. Klik på Format i gruppen Celler på fanen Startside, og klik derefter på Autotilpas rækker under Cellestørrelse.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×