Oversigt over formler

Formler er ligninger, som udfører beregninger af værdier i regnearket. En formel starter med et lighedstegn (=). Den følgende formel ganger f.eks. 2 med 3 og lægger derefter 5 til resultatet.

=5+2*3

En formel kan også indeholde én eller flere af følgende: funktioner, referencer, operatorer og konstanter.

En formels bestanddele

En formels bestanddele

1. Funktioner: Funktionen PI() returnerer værdien af pi: 3,142...

2. Referencer: A2 returnerer værdien i cellen A2.

3. Konstanter: Tal- eller tekstværdier, der er indtastet direkte i en formel, f.eks. 2.

4. Operatorer: Operatoren ^ (indsætningstegn) ophøjer et tal til en potens, og operatoren * (stjerne) ganger.

Denne artikel indeholder

Bruge konstanter i formler

Bruge beregningsoperatorer i formler

Bruge funktioner og indlejrede funktioner i formler

Bruge referencer i formler

Bruge navne i formler

Bruge matrixformler og matrixkonstanter

Bruge konstanter i formler

En konstant er en værdi, der ikke beregnes. Datoen 10-09-2008, tallet 210 og teksten "Kvartalsvis omsætning" er alle konstanter. Et udtryk, eller en værdi, der er opstået ved et udtryk, er ikke en konstant. Hvis du bruger konstantværdier i formlen i stedet for referencer til cellerne (f.eks. =30+70+110), ændres resultatet kun, hvis du ændrer selve formlen.

Toppen af siden

Bruge beregningsoperatorer i formler

Operatorer angiver den beregningstype, der skal udføres på en formels elementer. Der findes en standardrækkefølge, som beregninger udføres i, men du kan ændre denne rækkefølge ved hjælp af parenteser.

Typer af operatorer

Der er fire forskellige typer beregningsoperatorer: matematisk, sammenlignings, tekstsammenføjnings og reference.

Matematiske operatorer

Hvis du vil udføre grundlæggende matematiske operationer, f.eks. addition, subtraktion eller multiplikation, kombinere tal og frembringe numeriske resultater, skal du bruge følgende aritmetiske operatorer.

Matematisk operator

Betydning

Eksempel

+ (plustegn)

Addition

3+3

– (minustegn)

Subtraktion
Negation

3–1
–1

* (stjerne)

Multiplikation

3*3

/ (skråstreg)

Division

3/3

% (procenttegn)

Procent

20 %

^ (indsætningstegn)

Eksponentiering

3^2

Sammenligningsoperatorer

Du kan sammenligne to værdier ved hjælp af følgende operatorer. Når to værdier sammenlignes ved hjælp af disse oper

sammenligningsoperator

Betydning

Eksempel

= (lighedstegn)

Lig med

A1=B1

> (større end)

Større end

A1>B1

< (mindre end)

Mindre end

A1<B1

>= (større end eller lig med)

Større end eller lig med

A1>B1

<= (mindre end eller lig med)

Mindre end eller lig med

A1<B1

<> (forskellig fra)

Forskellig fra

A1<>B1

atorer, er resultatet en logisk værdi, der enten er SAND eller FALSK.

Tekstsammenføjningsoperator

Brug &-tegnet, hvis du vil sammenkæde eller sammenføje en eller flere tekststrenge, så de frembringer én tekstværdi.

Tekstoperator

Betydning

Eksempel

& (og-tegn)

Forbinder eller sammenkæder to værdier og frembringer en sammenhængende tekstværdi

"Norden"&"vind"

Referenceoperatorer

Kombiner celleområder til beregninger ved hjælp af følgende operatorer.

Referenceoperator

Betydning

Eksempel

: (kolon)

Områdeoperator, som opretter en reference til alle cellerne mellem de to referencer, inklusive de to referencer

B5:B15

, (komma)

Foreningsmængdeoperator, som kombinerer flere referencer til én reference

SUM(B5:B15,D5:D15)

(mellemrum)

Skæringspunktoperator, som opretter en reference til de celler, der er fælles for de to referencer

B7:D7 C6:C8

Den rækkefølge operationer i Excel udføres i

I nogle tilfælde kan rækkefølgen, hvormed beregningen udføres, påvirke formlens returværdi. Det er derfor vigtigt at forstå, hvordan rækkefølgen fastsættes, og hvordan du kan ændre denne rækkefølge for at opnå de ønskede resultater.

Beregningsrækkefølge

Formler beregner værdier i en bestemt rækkefølge. En formel i Excel begynder altid med et lighedstegn (=). Lighedstegnet fortæller Excel, at de følgende tegn udgør en formel. Efter lighedstegnet står de elementer, der skal beregnes (operatorerne). De er adskilt af beregningsoperatorer. Excel beregner formlen fra venstre til højre ud fra en bestemt rækkefølge for hver operator i formlen.

Operator forrang

Hvis du kombinerer flere operatorer i én formel, udføres handlingerne i den rækkefølge, de vises i, i følgende tabel. Hvis en formel indeholder flere operatorer, f.eks. både en multiplikations- og en divisionsoperator, læses operatorerne automatisk fra venstre mod højre.

Operator

Beskrivelse

: (kolon)

(mellemrum)

, (komma)

Referenceoperatorer

Negation (som i –1)

%

Procent

^

Eksponentiation

* og /

Multiplikation og division

+ og –

Addition og subtraktion

&

Forbinder to strenge med tekst (sammenkædning)

=
< >
<=
>=
<>

Sammenligning

Bruge parenteser

Hvis du vil ændre rækkefølgen, skal den del af formlen, der skal beregnes først, omsluttes af en parentes. Følgende formel giver f.eks. 11, fordi der i Excel beregnes multiplikation før addition. Formlen multiplicerer 2 med 3 og adderer derefter 5 til resultatet.

=5+2*3

Men hvis du bruger parenteser til at ændre syntaksen, vil der i Microsoft Excel adderes 5 og 2, og resultatet vil derefter multipliceres med 3, hvilket giver 21.

=(5+2)*3

I eksemplet nedenfor tvinger parenteserne omkring formlens første del Microsoft Excel til først at beregne B4+25 og derefter dividere resultatet med summen af værdierne i celle D5, E5 og F5.

=(B4+25)/SUM(D5:F5)

Toppen af siden

Bruge funktioner og indlejrede funktioner i formler

Funktioner er foruddefinerede formler, der udfører beregninger ved hjælp af bestemte værdier, også kaldet argumenter, i en bestemt rækkefølge eller struktur. Funktioner kan bruges til at udføre enkle eller komplekse beregninger.

Funktionssyntaks

Følgende eksempel med funktionen AFRUND, der afrunder et tal i celle A10, illustrerer syntaksen for en funktion.

Funktionsstruktur

Funktionsstruktur

1. Struktur. En funktions struktur begynder med et lighedstegn (=) efterfulgt af funktionsnavnet, en venstreparentes, argumenterne for funktionen adskilt med semikoloner og en højreparentes.

2. Funktionsnavn. Du kan få vist en liste over tilgængelige funktioner ved at klikke på en celle og trykke på SKIFT+F3.

3. Argumenter. Argumenter kan være tal, tekst, logiske værdier (f.eks. SAND eller FALSK), matrixer, fejlværdier (f.eks. #I/T) eller cellereferencer. Det angivne argument skal frembringe en gyldig værdi for argumentet. Argumenter kan også være konstanter, formler eller andre funktioner.

4. Værktøjstip til argumenter. Der vises et værktøjstip med syntaks og argumenter, når du skriver funktionen. Hvis du f.eks. skriver =AFRUND(, vises værktøjstippet. Værktøjstip vises kun for indbyggede funktioner.

Indtaste funktioner

Når du opretter en formel, der indeholder en funktion, kan du bruge dialogboksen Indsæt funktion til af få hjælp til regnearksfunktioner. Når du indtaster en funktion i formlen, viser dialogboksen Indsæt funktion navnet på funktionen, hvert af dens argumenter, en beskrivelse af funktionen og hvert argument, det aktuelle resultat af funktionen og det aktuelle resultat af hele formlen.

Du kan bruge autofuldførelse for formler til at gøre det lettere at oprette og redigere formler samt minimere indtastningsarbejdet og syntaksfejl. Efter du har indtastet et = (lighedstegn) og de første bogstaver eller en visningsudløser, viser Microsoft Office Excel en dynamisk rulleliste med gyldige funktioner, argumenter og navne, der svarer til bogstaverne eller udløseren, under cellen. Du kan så indsætte et element fra rullelisten i formlen.

Indlejre funktioner

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at bruge en funktion som et af argumenterne i en anden funktion. Den følgende formel anvender f.eks. en indlejret funktion, MIDDEL, og sammenligner resultatet med værdien 50.

Indlejrede funktioner

1. Funktionerne MIDDEL og SUM er indlejret i funktionen HVIS.

Gyldige returneringer     Når en indlejret funktion anvendes som argument, skal det returnere samme type værdi, som argumentet anvender. Hvis argumentet f.eks. anvender værdien SAND eller FALSK, skal den indlejrede funktion returnere SAND eller FALSK. Hvis den ikke gør det, viser Microsoft Excel fejlen #VÆRDI!.

Begrænsning for indlejring     En formel kan indeholde op til syv niveauer af indlejrede funktioner. Hvis Funktion B anvendes som argument i Funktion A, er Funktion B en andetniveaufunktion. Funktionerne MIDDEL og SUM er f.eks. begge andetniveaufunktioner, fordi de er argumenter for funktionen HVIS. En funktion, der er indlejret under funktionen MIDDEL, er en tredjeniveaufunktion osv.

Toppen af siden

Bruge referencer i formler

En reference identificerer en celle eller et celleområde i et regneark og fortæller Microsoft Excel, hvor der skal ledes efter de værdier eller data, du vil bruge i formlen. Ved hjælp af referencer kan du bruge data fra forskellige dele af regnearket i en formel eller bruge værdien fra en celle i flere formler. Du kan også referere til andre celler i andre ark i den samme projektmappe og til andre projektmapper. Referencer til celler i andre projektmapper kaldes kæder eller eksterne referencer.

Referencetype A1

Standardreferencetype     Som standard bruges i Excel referencetypen A1, der refererer til kolonner med bogstaver (A til og med XFD, i alt 16.384 kolonner) og til rækker med tal (1 til og med 1.048.576). Disse bogstaver og tal kaldes række- og kolonneoverskrifter. Hvis du vil referere til en celle, skal du indtaste kolonnebogstavet efterfulgt af rækkenummeret. B2 refererer f.eks. til cellen ved skæringen mellem kolonne B og række 2.

Hvis du vil referere til...

Skal du bruge

Cellen i kolonne A og række 10

A10

Celleområdet i kolonne A og rækkerne fra og med 10 til og med 20

A10:A20

Celleområdet i række 15 og kolonnerne fra og med B til og med E

B15:E15

Alle celler i række 5

5:5

Alle celler i rækkerne fra og med 5 til og med 10

5:10

Alle celler i kolonne H

H:H

Alle celler i kolonnerne fra og med H til og med J

H:J

Celleområdet i kolonnerne fra og med A til og med E og rækkerne fra og med 10 til og med 20

A10:E20

Reference til et andet regneark     I det følgende eksempel beregner regnearksfunktionen MIDDEL gennemsnitsværdien for området B1:B10 i regnearket Marketing i den samme projektmappe.

Eksempel arkreference

Reference til et celleområde i et andet regneark i den samme projektmappe

1. Henviser til regnearket Marketing

2. Henviser til celleområdet mellem B1 og B10, begge inkl.

3. Adskiller projektmappereferencen fra celleområdereferencen

Forskellen mellem relative, absolutte og blandede referencer

Relative referencer     En relativ cellereference i en formel, f.eks. A1, baseres på den relative placering af den celle, som indeholder formlen, og den celle, som referencen henviser til. Hvis placeringen af den celle, som indeholder formlen, ændres, ændres referencen. Hvis du kopierer eller fylder med formlen på tværs af rækker og ned langs kolonner, tilpasses referencen automatisk. Som standard bruger nye formler relative referencer. Hvis du f.eks. kopierer eller fylder med en relativ reference i celle B2 til celle B3, tilpasses den automatisk fra =A1 til =A2.

Kopieret formel med relativ reference

Kopieret formel med relativ reference

Absolutte referencer     En absolut cellereference i en formel, f.eks. $A$1, refererer altid til en celle på et bestemt sted. Hvis placeringen af cellen, som indeholder formlen, ændres, forbliver den absolutte reference uforandret. Hvis du kopierer eller fylder med formlen på tværs af rækker og ned langs kolonner, tilpasses den absolutte reference ikke. Som standard bruger nye formler relative referencer, så du kan være nødt til at ændre dem til absolutte referencer. Hvis du f.eks. kopierer eller fylder med en absolut reference i celle B2 til celle B3, forbliver den det samme i begge celler =$A$1.

Kopieret formel med absolut reference

Kopieret formel med absolut reference

Blandede referencer     En blandet reference har enten en absolut kolonne og en relativ række eller en absolut række og en relativ kolonne. En absolut kolonnereference har formen $A1, $B1 osv. En absolut rækkereference har formen A$1, B$1 osv. Hvis placeringen af den celle, der indeholder formlen, ændres, ændres den relative reference, og den absolutte reference forbliver uændret. Hvis du kopierer eller fylder med formlen på tværs af rækker og ned langs kolonner, vil den relative reference tilpasses automatisk, og den absolutte reference tilpasses ikke. Hvis du f.eks. kopierer eller fylder med en blandet reference fra celle A2 til B3, tilpasses den fra =A$1 to =B$1.

Kopieret formel med blandet reference

Kopieret formel med blandet reference

3D-referencetypen

Nem reference til flere regneark   Hvis du vil analysere data i den samme celle eller det samme celleområde i flere regneark i projektmappen, skal du bruge en 3D-reference. En 3D-reference medtager celle- eller områdereferencen efter et interval af regnearksnavne. Excel bruger alle regneark, der ligger fra og med det første og til og med det sidste navn i referencen. F.eks. lægger =SUM(Ark2:Ark13!B5) alle værdier i celle B5 i alle regneark fra og med Ark 2 til og med Ark 13 sammen.

  • Du kan bruge 3D-referencer til at referere til cellerne i andre regneark og til at definere navne og oprette formler ved hjælp af følgende funktioner: SUM, MIDDEL, MIDDELV, TÆL, TÆLV, MAKS, MAKSV, MIN, MINV, PRODUKT, STDAFV, STDAFVV, STDAFVP, STDAFVPV, VARIANS, VARIANSV, VARIANSP og VARIANSPV.

  • 3D-referencer kan ikke benyttes i matrixformler.

  • 3D-referencer kan ikke benyttes sammen med operator forening (mellemrum) eller i formler, som anvender implicit skæringspunkt.

Hvad sker der, når du flytter, kopierer, indsætter eller sletter regneark?     Nedenstående eksempler viser, hvad der sker, når du flytter, kopierer, indsætter eller sletter regneark, som er indeholdt i en 3D-reference. Formlen til sammenlægning af cellerne A2 til A5 i regneark 2 til 6 [=SUM(Ark2:Ark6!A2:A5)] benyttes i eksemplerne.

  • Indsæt eller kopier     Hvis du indsætter eller kopierer regneark mellem Ark2 og Ark6 (det første og sidste i dette eksempel), medtages alle værdier i celle A2 til A5 i de tilføjede ark i beregningen.

  • Slet     Hvis du sletter regneark mellem Ark2 og Ark6, fjernes værdierne i de pågældende ark fra beregningen.

  • Flyt     Hvis du flytter regneark fra placeringer mellem Ark2 og Ark6 til et sted uden for det regnearksområde, der refereres til, fjernes værdierne i de pågældende ark fra beregningen.

  • Flyt et slutpunkt     Hvis du flytter Ark2 eller Ark6 til et andet sted i projektmappen, justeres beregningen til også at medtage værdierne i de nye mellemliggende regneark.

  • Slet et slutpunkt     Hvis du sletter Ark2 eller Ark6, justeres beregningen, så den kun medtager værdierne i de regneark, der er tilbage.

Referencetypen R1C1

Du kan også bruge en referencetype, hvor både rækkerne og kolonnerne i regnearket er nummererede. Referencetypen R1C1 kan bruges til at beregne række- og kolonneplaceringer i makroer. I typen R1C1 vises i Excel en celles placering med et "R" efterfulgt af et rækkenummer og et "C" efterfulgt af et kolonnenummer.

Reference

Betydning

R[-2]C

En relativ reference til cellen to rækker oppe i samme kolonne

R[2]C[2]

En relativ reference til cellen to rækker nede og to kolonner til højre

R2C2

En absolut reference til cellen i anden række i anden kolonne

R[-1]

En relativ reference til hele rækken over den aktive celle

R

En absolut reference til den aktuelle række

Når du indspiller en makro, indspilles nogle kommandoer i Excel ved hjælp af R1C1-referencetypen. Hvis du f.eks. indspiller en kommando og klikker på knappen Autosum for at indsætte en formel, der lægger værdierne i et celleområde sammen, indspilles formlen i Excel ved hjælp af referencen R1C1, ikke A1.

Du kan aktivere og deaktivere referencetypen R1C1 ved at markere eller fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet R1C1-referencetype under Arbejde med formler i kategorien Formler i dialogboksen Excel-indstillinger, der er tilgængelig fra Microsoft Office-knappen Office-knapflade.

Toppen af siden

Bruge navne i formler

Du kan oprette definerede navne, der skal repræsentere celler, celleområder, formler, konstant-værdier eller Excel-tabeller. Et navn er en relevant forkortelse, der gør det lettere at forstå formålet med en cellereference, konstant, formel eller tabel, som kan være svært af forstå ved første øjekast. Nedenfor vises eksempler på almindelige navne, og hvordan de kan forbedre forståelsen.

Eksempeltype

Eksempel uden navn

Eksempel med navn

Reference

=SUM(C20:C30)

=SUM(SalgFørsteKvartal)

Konstant

=PRODUKT(A5;8,3)

=PRODUKT(Pris,WAMoms)

Formel

=SUM(LOPSLAG(A1,B1:F20,5,FALSK), –G5)

=SUM(Lagerbeholdning,–Ordrebeløb)

Tabel

C4:G36

=BedsteSalg06

Typer af navne

Du kan oprette og bruge flere navnetyper.

Defineret navn     Et navn, der repræsenterer en celle, et celleområde en formel eller en konstantværdi. Du kan oprette dit eget definerede navn, og i visse situationer oprettes der et defineret navn til dig i Excel, f.eks. når du angiver et udskriftsområde.

Tabelnavn     Et navn på en Excel-tabel, som er en samling af data om et bestemt emne, der er gemt i poster (rækker) og felter (kolonner). Der oprettes et standard-Excel-tabelnavn med navnet "Tabel1", "Tabel2" osv., hver gang du indsætter en Excel-tabel, men du kan ændre navnet, så det giver mere mening. Yderligere oplysninger om Excel-tabeller finder du under Bruge strukturerede referencer med Excel-tabeller.

Oprette og angive navne

Du kan oprette et navn ved hjælp af:

  • Navnefelt på formellinjen     Det er bedst at bruge dette felt, når du skal oprette et navn på projektmappeniveau for et markeret område.

  • Oprette et navn fra et udvalg    Du kan nemt oprette navne ud fra eksisterende række- og kolonneetiketter ved hjælp af en markering af celler i regnearket.

  • Dialogboksen Nyt navn     Det er bedst at bruge denne dialogboks, når du ønsker mere fleksibilitet ved oprettelse af navne, som f.eks. ved angivelse af et område for et lokalt regnearksniveau eller ved oprettelse af en kommentar til et navn.

Bemærk: Som standard bruger navne absolutte cellereferencer.

Du kan angive et navn ved at:

  • Skrive     Skriv f.eks. navnet som et argument til en formel.

  • Bruge autofuldførelse af en formel     Brug rullelisten Autofuldførelse af formel, hvor gyldige navne automatisk angives for dig.

  • Vælge fra kommandoen Brug i formel    Vælg et defineret navn på en liste i kommandoen Brug i formel i gruppen Definerede navne under fanen Formel.

Yderligere oplysninger finder du under Bruge navne til at tydeliggøre formler.

Toppen af siden

Bruge matrixformler og matrixkonstanter

En matrixformel kan udføre flere beregninger og derefter returnere et enkelt resultat eller flere resultater. Matrixformler beregnes på grundlag af to eller flere sæt værdier kaldet matrixargumenter. Hvert matrixargument skal bestå af det samme antal rækker og kolonner. Du opretter matrixformler på samme måde, som du opretter andre formler, bortset fra at du skal trykke på CTRL+SKIFT+ENTER for at indsætte formlen. Nogle af de indbyggede funktioner er matrixformler, og de skal indtastes som matrixer, for at de korrekte resultater opnås.

Matrixkonstanter kan bruges i stedet for referencer, når du ikke vil indtaste hver enkelt konstantværdi i en separat celle i regnearket.

Bruge en matrixformel til at beregne et eller flere resultater

Når du indtaster en matrixformel, indsættes formlen automatisk i klammeparenteser { }.

Beregning af et enkelt resultat     Denne type matrixformel kan forenkle en regnearksmodel ved at erstatte mange forskellige formler med en enkelt matrixformel.

Følgende matrixformel beregner for eksempel den samlede værdi af en matrix med aktiekurser og -antal uden at bruge en række celler til beregning og visning af de individuelle værdier for hver enkelt aktie.

Matrixformel, der bruges til at beregne et enkelt resultat

Matrixformel, der beregner et enkelt resultat

Når du indtaster formlen ={SUM(B2:D2*B3:D3)} som matrixformel, multipliceres antal og kurs for hver aktie. Derefter lægges resultaterne af beregningerne sammen.

Beregning af flere resultater     Visse regnearksfunktioner returnerer matrixværdier eller kræver matrixværdier som argument. Hvis du vil beregne flere resultater med en matrixformel, skal du indtaste matrixen i et celleområde, der har samme antal rækker og kolonner som matrixargumenterne.

Med en række med tre salgstal (i kolonne B) for en række med tre måneder (i kolonne A) udregner funktionen TENDENS f.eks. de lineære værdier for salgstallene. Formlen indsættes i tre celler i kolonne C (C1:C3) for at alle dens resultater kan vises.

Matrixformel, der bruges til at beregne flere resultater

Matrixformel, der beregner flere resultater

Når du indtaster formlen =TENDENS(B1:B3;A1:A3) som matrixformel, returnerer den tre forskellige resultater (22196, 17079 og 11962) baseret på de tre salgstal og de tre måneder.

Bruge matrixkonstanter

I en normal formel kan du indtaste en reference til en celle, der indeholder en værdi, eller selve værdien, også kaldet en konstant. På samme måde kan du i en matrixformel indtaste en reference til en matrix eller indtaste den værdimatrix, der er indeholdt i cellerne, også kaldet en matrixkonstant. Matrixformler accepterer konstanter på samme måde som ikke-matrixformler, men du skal indtaste matrixkonstanterne i et bestemt format.

Matrixkonstanter kan indeholde tal, tekst, logiske værdier som SAND og FALSK eller fejlværdier som #I/T. En matrixkonstant kan indeholde forskellige værdityper, f.eks. {1;3;4,SAND;FALSK;SAND}. Tal i matrixkonstanter kan være i heltals-, decimal- eller videnskabeligt format. Tekst skal stå i dobbelte anførselstegn, f.eks. "tirsdag".

Matrixkonstanter kan ikke indeholde cellereferencer, kolonner eller rækker med forskellig længde, formler eller specialtegnet $ (dollartegn), parenteser eller % (procenttegn).

Når du formaterer matrixkonstanter, skal du huske at:

  • Omslutte dem med klammeparentes ( { } ).

  • Adskille værdierne i de forskellige kolonner med semikolon (;) Hvis du vil, repræsentere værdierne 10, 20, 30 og 40, skal du for eksempel indtaste {10;20;30;40}. Denne matrixkonstant er en såkaldt 1 x 4-matrix og er lig med en 1 række x 4 kolonner-reference.

  • Adskille værdierne i de forskellige rækker med komma (,). For at repræsentere værdierne 10, 20, 30 og 40 i en række og 50, 60, 70 og 80 i rækken umiddelbart nedenunder skal du for eksempel indtaste en 2 x 4-matrixkonstant: {10;20;30;40,50;60;70;80}.

Toppen af siden



Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre det?

Hvordan kan vi forbedre det?

Inkluder ikke kontaktoplysninger i din feedback for at beskytte dine personlige oplysninger. Gennemse vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

Tak for din feedback!