Oprette et dokument, der skal bruges sammen med tidligere versioner af Word

Når du åbner et dokument i Word til Mac 2011, der blev oprettet i en tidligere version af Word, enten Word til Mac eller Word til Windows, er kompatibilitetstilstand slået til. [Kompatibilitetstilstand] vises på titellinjen i dokumentvinduet. Kompatibilitetstilstand angiver, at dokumentet blev oprettet i en tidligere version af Word eller blev gemt i et tidligere filformat. I kompatibilitetstilstand er ingen af de nye eller forbedrede funktioner i Word 2011 tilgængelige. Brugerne kan dog stadig redigere dokumentet ved hjælp af funktioner, der er kompatible med det tidligere filformat.

Du kan arbejde i kompatibilitetstilstand, eller du kan konvertere dokumentet til Word 2011-filformatet. Når du gemmer i Word 2011-format, vises dokumentlayoutet, som om det var oprettet i Word 2011, og filformatet skifter fra .doc til .docx. I dette format kan du få adgang til de nye og forbedrede funktioner i Word 2011. Det er dog muligt, at brugere med tidligere versioner af Word ikke kan eller har problemer med at redigere visse dele af dokumentet, der er oprettet ved hjælp af de nye eller forbedrede funktioner.

Dokumentelementer, der har en anderledes funktionsmåde i kompatibilitetstilstand

Elementerne i den følgende tabel kan ændres permanent, når du arbejder i kompatibilitetstilstand. Du kan ikke konvertere dem tilbage til Word 2011-elementer, selvom du konverterer dokumentet til Word 2011 senere.

Word 2011-element

Funktionsmåde i kompabilitetstilstand

Bibliografi

Konverteret til statisk tekst.

Blokerede forfattere

Oplysninger om, hvor andre forfattere har redigeret dokumentet, går tabt permanent.

Citater

Konverteret til statisk tekst.

Avancerede typografifunktioner

Alle skrifttypeunderstøttede avancerede typografifunktioner, f.eks. ligaturer, fjernes, når dokumentet gemmes i .doc-filformat.

Integrerede Open XML-objekter

Konverteres permanent til statisk indhold.

Pladsholdertekst i indholdskontrolelementer

Konverteret til statisk tekst.

Relative placeringer af tekstbokse

Konverteret til absolutte positioner.

Tekstjustering i tekstbokse

Al tekst, der ikke allerede er justeret øverst, konverteres til topjusteret tekst.

Teksteffekter

Teksteffekter som Refleksion, Skær, 3D-format og 3D-rotation går tabt.

Alternativ tekst i tabeller

Alternativ tekst i tabeller fjernes permanent.

Temaer, temafarver, temaskrifttyper og temaeffekter

Konverteres permanent til typografier. Hvis filen derefter åbnes i Word 2011, kan du ikke automatisk ændre typografien ved hjælp af temaer.

Sporede flytninger

Konverteret til sletninger og indsættelser.

WordArt

Konverteret til statisk tekst.

Dokumentelementerne i den følgende tabel ændres, når du arbejder i kompatibilitetstilstand. Du kan dog konvertere dem til Word 2011-elementer, hvis du konverterer dokumentet til Word 2011 senere.

Word 2011-element

Funktionsmåde i kompabilitetstilstand

SmartArt-grafik

Konverteret til billeder og kan ikke redigeres.

Diagrammer

Konverteret til billeder og kan ikke redigeres.

Figurer og tekstbokse

Konverteret til de effekter, der er tilgængelige i .doc-filformat.

Ligninger

Til dokumenter i kompatibilitetstilstand præsenteres de som billeder, der ikke kan redigeres. Ligninger kan ændres, når dokumentet gemmes i et Word 2011-filformat.

Sådan aktiveres kompatibilitetstilstand

Du kan oprette nye dokumenter, der er kompatible med tidligere versioner af Word, ved hjælp af kompatibilitetstilstand.

  1. Åbn et nyt dokument.

  2. Klik på Gem som i menuen Filer.

  3. Indtast et navn til dokumentet i feltet Gem som.

  4. Brug genvejsmenuen Format til at vælge Word 97-2004-dokument (.doc), og klik derefter på Gem.

    [Kompatibilitetstilstand] vises på titellinjen efter dokumentnavnet.

Sådan konverteres et dokument fra kompatibilitetstilstand

Kommandoen Konverter dokument rydder kompatibilitetsindstillingerne, så dokumentlayoutet vises på samme måde, som hvis det var blevet oprettet i Word 2011. Hvis filen er i .doc-format, vil kommandoen Konverter dokument også opgradere filen til .docx-format. Når du har konverteret dokumentet, kan du få adgang til de nye og forbedrede funktioner i Word 2011. Det er dog muligt, at brugere med tidligere versioner af Word ikke kan eller har problemer med at redigere visse dele af dokumentet, der er oprettet med de nye eller forbedrede funktioner i Word 2011.

  • Klik på Konverter dokument i menuen Filer.

Se også

Min dokumenttitel indeholder [Kompatibilitetstilstand]

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×