Oprette et diasbibliotek

Med diasbiblioteker kan du dele, gemme og håndtere dias i Microsoft Office PowerPoint 2007. Når du udgiver en præsentation til et diasbibliotek, overføres diassene som individuelle filer, så de kan ændres og spores uafhængigt af hinanden. Biblioteket bevarer et hyperlink til præsentationen, så du får besked, når dias ændres. I biblioteket kan du sortere dias, tjekke dem ud og holde styr på historikken for diassene.

Denne artikel indeholder

Oversigt

Oprette et diasbibliotek

Oversigt

Du kan dele og genbruge diasindhold i Office PowerPoint 2007 ved at gemme individuelle diasfiler i et diasbibliotek. Når du overfører en præsentation til et diasbibliotek, gemmes diassene som individuelle filer. Du eller andre brugere kan derfor få adgang til det enkelte dias og ændre det uafhængigt af den oprindelige præsentation.

Egenskaber for lister som f.eks. et miniaturebillede af diasset, navnet på den præsentation, der indeholder diasset, og en beskrivelse af diasset hjælper dig med at finde dias og få vist listen på en nem måde.

Du kan vælge at aktivere versionering af biblioteket, så der gemmes en kopi af hver af de tidligere versioner af diasset. Herved bliver det nemt at se historikken og gå tilbage til en tidligere version, hvis det er nødvendigt.

Hvis et dias i din præsentation er blevet ændret i biblioteket, når du åbner præsentationen i Office PowerPoint 2007, får du mulighed for at sammenligne den nye version af diasset med den aktuelle version eller opdatere præsentationen automatisk.

Toppen af siden

Oprette et diasbibliotek

Hvis du vil oprette et diasbibliotek, skal du mindst have adgangstilladelse på designerniveau.

  1. I menuen Knapflade skal du klikke på Opret.

  2. Klik på Diasbibliotek under Biblioteker.

    Bemærk:  Diasbiblioteker kan kun oprettes på bestemte typer websteder, f.eks. et websted for team og et dokumentarbejdsområde. Hvis du ikke kan se Diasbibliotek under Biblioteker, understøtter den type websted, du arbejder på, ikke diasbiblioteker.

  3. Skriv et navn til biblioteket under Navn på siden Ny. Navnet vises på de navigationshyperlinks, du angiver.

  4. Skriv en valgfri beskrivelse under Beskrivelse.

  5. Klik på Opret.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×