I Word kaldes dispositioner også opstillinger i flere niveauer. Følgende trin viser, hvordan du kan skrive en ny disposition fra bunden. Hvis du i stedet vil se et eksisterende dokument i dispositionsform, skal du læse Brug af dispositionsvisning til at administrere overskrifter og omarrangere tekst.
-
Klik på Hjem og klik på pilen ud for Opstilling i flere niveauer i gruppen Afsnit.
-
Vælg en opstillingstypografi i Listebibliotek. Peg på hver opstillingstypografi i biblioteket for at se alle niveauer i typografien.
-
Begynd at skrive for at starte opstillingen. Tryk på Enter, når du er færdig med en linje og vil starte på en ny.
-
Hvis du vil starte på et nyt niveau i en opstilling, skal du trykke på tabulatortasten og begynde at skrive.
-
Tryk på Enter for at vende tilbage til det forrige niveau i opstillingen.
Tip!:
-
Når du starter et afsnit med en stjerne og et mellemrum (*) eller med tallet 1 og et punktum (1.), viser Word knappen Indstillinger for Autokorrektur og begynder at opbygge en opstilling med punkttegn eller tal/bogstaver. Hvis du ikke vil have en opstilling med punkttegn eller tal/bogstaver, skal du klikke på knappen Indstillinger for Autokorrektur, og derefter klikke på Stop automatisk oprettelse af opstillinger med punkttegn eller Stop automatisk oprettelse af opstillinger med tal og bogstaver.
-