Oprette eller redigere visninger i databasemodeldiagrammer

Du kan betragte en visning som en gemt forespørgsel. Visninger er særligt nyttige, hvis du har brug for adgang til de samme oplysninger fra flere tabeller, eller hvis dataene skal vises for brugere, uden at de har tilladelse til at foretage ændringer i tabellerne.

Hvad vil du foretage dig?

Føje en visning til et databasemodeldiagram

Tildele kolonner fra tabeller til en visning

Redigere egenskaberne for en kolonne i en visning

Redigere egenskaberne for en visning

Fjerne en visning

Omarrangere visninger i vinduet Programkode

Definere en navneområdeværdi for en enhed eller visning

Oprette programkode til visninger

Kan du ikke finde funktionerne til databasemodellering?

Det skyldes sandsynligvis, at din version af Microsoft Office Visio ikke indeholder de funktioner, du vil bruge. Du kan se, hvilken version af Visio du har, ved at klikke på Om Microsoft Office Visio i menuen Hjælp. Versionsnavnet vises på øverste tekstlinje i dialogboksen.

Microsoft Office Visio Standard indeholder ikke skabelonen Databasemodeldiagram.

Microsoft Office Visio Professional understøtter reverse engineering-funktionerne til skabelonen Databasemodeldiagram (dvs. brug af en eksisterende database til oprettelse af en model i Visio), men understøtter ikke forward engineering (dvs. brug af en Visio-databasemodel til oprettelse af SQL-kode).

Bemærk: Du finder hele gruppen af funktioner til databasemodellering, herunder både reverse engineering og forward engineering, i Visio til Enterprise Architects. Visio til Enterprise Architects følger med MSDN Premium Subscription, der er tilgængelig i rollebaserede Visual Studio Professional- og Visual Studio Team System-versioner.

Føje en visning til et databasemodeldiagram

  • Træk figuren Visning fra stencilen Enhedsrelation eller Objektrelationer over på tegningssiden.

Toppen af siden

Tildele kolonner fra tabeller til en visning

  1. Åbn det databasemodeldiagram, der indeholder den visning, du vil føje kolonner til.

  2. Dobbeltklik på visningen, og klik derefter på Kolonner på listen Kategorier i vinduet Databaseegenskaber.

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Klik på feltet Fysisk navn for en tom linje, og skriv navnet på kolonnen. Gentag dette for hver kolonne, du vil føje til visningen.

    • Klik på Tilføj. Standardnavnet på den nye kolonne følger de navngivningskonventioner, du har angivet i dialogboksen Indstillinger for databasemodellering. Hvis du vil ændre navnet på kolonnen, skal du klikke på standardkolonnenavnet og skrive et nyt navn. Gentag dette for hver kolonne, du vil føje til visningen.

  4. Klik på navnet på den kolonne, du vil definere egenskaber for, og klik derefter på Rediger.

  5. Klik på Kendt kolonne i en anden tabel eller visning under fanen Kilde i dialogboksen Vis kolonneegenskaber, og klik derefter på Rediger.

  6. Vælg en kolonne på listen over tabeller og visninger i databasemodeldiagrammet i dialogboksen Vælg en kolonne, og klik derefter på OK.

  7. Klik på OK, når du har angivet de ønskede indstillinger.

  8. Gentag trin 4 til 7 for hver kolonne, du har tilføjet i trin 3.

Toppen af siden

Redigere egenskaberne for en kolonne i en visning

  1. Åbn databasemodeldiagrammet.

  2. Dobbeltklik på den visning, der indeholder de kolonner, du vil ændre, og klik derefter på Kolonner på listen Kategorier i vinduet Databaseegenskaber.

  3. Klik på navnet på den kolonne, du vil ændre, og klik derefter på Rediger.

  4. Klik på den fane, der indeholder de oplysninger, du vil redigere, i dialogboksen Vis kolonneegenskaber, og foretag derefter de ønskede ændringer.

  5. Klik på OK, når du har angivet de ønskede indstillinger.

Toppen af siden

Redigere egenskaberne for en visning

  1. Åbn databasemodeldiagrammet.

  2. Dobbeltklik på den visning, hvis egenskaber du vil redigere, for at åbne vinduet Databaseegenskaber.

  3. Klik på den kategori, der indeholder de oplysninger, du vil redigere, i vinduet Databaseegenskaber, og foretag derefter ændringerne.

Databasemodeldiagrammet opdateres automatisk.

Toppen af siden

Fjerne en visning

  1. Åbn databasemodeldiagrammet.

  2. Klik på den visning, du vil fjerne, på tegningssiden, og tryk derefter på DELETE.

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder i dialogboksen Slet objekt:

    • Klik på Ja for at fjerne visningen fra tegningssiden og fra modellen og vinduet Tabeller og visninger.

    • Klik på Nej for at fjerne visningen fra tegningssiden, men ikke fra modellen eller vinduet Tabeller og visninger.

Bemærk: Hvis du ikke kan se dialogboksen Slet objekt, når du sletter et objekt fra diagrammet, skal du pege på Indstillinger i menuen Database, klikke på Modellering og derefter klikke på Spørg brugeren under Når der fjernes et objekt fra diagrammet under fanen Logisk diagram i dialogboksen Indstillinger for databasemodellering. Du kan også klikke på visningen i vinduet Tabeller og visninger og derefter trykke på tasten DELETE, hvis du vil fjerne visningen fra modellen.

Toppen af siden

Omarrangere visninger i vinduet Programkode

  1. Hvis vinduet Programkode ikke allerede er åbent, skal du pege på Vis i menuen Database og derefter klikke på Programkode for at åbne vinduet.

    Bemærk: Denne kommando er kun tilgængelig i skabelonen Databasemodeldiagram.

  2. Træk den visning, du vil arrangere anderledes, til en ny placering i vinduet.

Toppen af siden

Definere en navneområdeværdi for en enhed eller visning

  1. Åbn databasemodeldiagrammet.

  2. Dobbeltklik på den enhed eller visning, der skal have angivet et navneområde, for at åbne vinduet Databaseegenskaber.

  3. Klik på Definition på listen Kategorier, og skriv derefter den entydige tekst i boksen Navneområde.

Databasemodellen opdateres automatisk.

Toppen af siden

Oprette programkode til visninger

  1. Træk figuren Vis fra stencilen Enhedsrelation eller Objektrelation.

  2. Dobbeltklik på figuren for at åbne vinduet Databaseegenskaber.

  3. Klik på SQL under Kategorier.

  4. Skriv programkoden i SQL-vinduet.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×