Opgrader netværket til et separat Yammer Enterprise-abonnement

Læs mere om planen om at tilbagetrække den separate Yammer Enterprise-plan i januar 2017..

Bemærk! Yammer Enterprise vil fortsat være tilgængelig som en del af Office 365 Enterprise-planerne. De fleste kunder vil ikke blive påvirket af denne ændring.

Yammer Basic er en social netværkstjeneste for virksomheder, der hjælper medarbejderne med at holde forbindelsen, dele og samarbejde. Det er en gratis tjeneste, som giver virksomheder og deres medarbejdere et privat netværk til at skrive meddelelser, uploade filer, "synes godt om" indlæg, "følge" bestemte personer, mærke indlæg, udføre søgning osv. Når et firma tilmelder sig tjenesten Yammer Basic, kan enhver medarbejder i den pågældende virksomhed, som har en gyldig firmamailadresse, deltage i Yammer-netværket. Yammer Basic er inkluderet i Office 365.

Kvalificerende Office 365-kunder, der ønsker mere detaljeret kontrol over udseende og funktionsmåde, indhold og administration af medlemskaber eller sikkerheden for deres Yammer-netværk, kan opgradere tjenesten til Yammer Enterprise. Yammer Enterprise indeholder alle funktionerne fra Yammer Basic, men også branding, sikkerhed og administrative funktioner, som giver tilpasning og beskyttelse af private netværk. Funktionerne omfatter:

  • Muligheden for at oprette et brugerdefineret design så du kan brande netværket med firmaets udseende og stil

  • Avancerede konfigurationsindstillinger, der giver overordnet brugerstyring og indholdsstyring

  • Robuste sikkerhedskontrolelementer, der gør det lettere at administrere adgang og sikkerhed for netværket

  • Mulighed for at eksportere netværksdata til rapportering, opbevaring og analyse

  • Avancerede integrationer, herunder katalogsynkronisering og enkeltlogon

    Vigtigt: 

    • Brug af Yammer SSO og Yammer DSync frarådes, og de understøttes ikke mere efter 1. december 2016. Efter 1. april 2016 vil du ikke kunne oprette nye konfigurationer med Yammer SSO og DSync.

    • Der er flere oplysninger om den frarådede brug, og hvordan overgangen væk fra Yammer SSO og Yammer DSync vil foregå, i Plan for udfasning af Yammer SSO og DSync.

Sådan opgraderer du

Du kan aktivere Yammer Enterprise via Office 365-administrationsportalen ved at følge disse trin.

  1. Gå til Office 365 Administration.

  2. Klik på Ja, aktivér Yammer Enterprise for mit netværk under inkluderede tjenester.

  3. Følg vejledningen i guiden.

Efter aktiveringen bliver de globale Office 365-administratorer til administratorer i de tilsvarende Yammer-netværk og kan tilpasse og administrere Yammer. Bemærk, at Yammer-administratorer skal have et domæne, der svarer til Yammer-netværket. Eksempelvis er det kun globale Office 365-administratorer med en @contoso.com-mailadresse, der kan blive Yammer-administratorer på netværket contoso.com. Desuden må mailadresser til Yammer-administratorkonti ikke indeholde "admin", "support" eller "user".

Hvis du vil have mere at vide om opgraderingen til Yammer Enterprise, skal du se Yammer-aftaler og priser. Hvis du vil have detaljeret vejledning i aktiveringsprocessen, skal du se Aktiveringsvejledning til Yammer.

Fastlægge din strategi for opgradering til Yammer Enterprise

Din Yammer-tjeneste omfatter et privat netværk eller en samling af private netværk, der er organiseret efter maildomæne. Yammer opretter et netværk for hvert entydige maildomæne i organisationen, så brugerne ved logon dirigeres til det Yammer-netværk, der svarer til deres mailadresse. Eksempelvis ville john@contoso.com være i netværket contoso.com.

Nogle organisationer har kun ét maildomæne til alle brugere. Store organisationer har ofte flere domæner baseret på forretningsenhed eller landestandard (f.eks. contosoeurope.com, contosoasia.com osv.). Hvis organisationen har flere domæner, bliver I nødt til at fastlægge en strategi for opgradering af jeres Yammer-netværk.

Når I definerer jeres opgraderingsstrategi, skal I bestemme, hvilket eksisterende Yammer-netværk, der skal opgraderes, om der skal oprettes et nyt, og hvordan sekundære netværk skal integreres i jeres vision for sociale netværk. Måden hvorpå der opgraderes og kombineres netværk, afgør mængden af samarbejde, der vil være mulig blandt brugerne, særligt hvis medarbejderne er fordelt på forskellige afdelinger, datterselskaber eller geografiske områder. Fidusen er at beslutte sig for, om man ønsker, at det endelige produkt skal være ét centralt Yammer-netværk, der er tilgængeligt for størstedelen af brugerne i organisationen, eller om man ønsker flere netværk, der er segmenteret ud fra maildomæne.

Opgradere ét eksisterende netværk eller oprette et nyt

Opgradering eller oprettelse af ét centralt Yammer netværk er den anbefalede fremgangsmåde, fordi det letter samarbejdet mellem alle medarbejdere og gør det muligt at invitere brugere fra andre domæner til det primære domæne som gæster. Ét enkelt netværk giver også centraliseret administration, hvilket sikrer ensartethed i implementering og administration af politik, vellykket implementering af funktioner, planlagt vedligeholdelse osv. Et enkelt netværk giver mening, når alle medarbejdere er på ét sted, eller når de er spredt på forskellige steder, men deler en fælles mailadresse.

Når du vælger at opgradere et enkelt netværk, skal du enten vælge det maildomæne, som størstedelen af brugerne kan få adgang til, hvilket normalt er det primære alias for organisationen, ELLER netværket med de fleste data til opbevaring af værdifuldt indhold. Du bevarer tilsvarende indhold og de aktive brugere, når du opgraderer et eksisterende Yammer-netværk.

De fleste organisationer har ét primært domæne til medarbejdernes mailadresser, så opgradering eller oprettelse af ét enkelt netværk er den mest almindelige tilgang.

Opgradere flere netværk

Hvis du har flere Yammer-netværk, anbefaler vi, at du konsoliderer de mindre netværk i din organisations primære netværk ved at udføre en netværksoverførsel (se Netværksoverførsel: Konsolider flere Yammer-netværk). Ved konsolidering af netværk kan du gøre følgende:

  • Reducer omkostningerne til Yammer-administration:    Efter konsolideringen kan du administrere én enkelt Yammer-tjeneste i stedet for at administrere individuelle Yammer-netværk.

  • Reducer informationssiloer i organisationen:    Med en konsolideret Yammer-tjeneste, der deles af alle dine brugere, kan de oprette forbindelse og arbejde med alle i organisationen.

  • Gør det muligt for Office 365-brugere nemt at logge på Yammer:    Brugerne kan logge på Yammer med deres Office 365-legitimationsoplysninger og nemt få adgang til Yammer fra Office 365-appstarteren. Se Office 365-logon til Yammer.

  • Administrer problemfrit Yammer-tjenesten fra Office 365:    Efter konsolideringen er det mere enkelt at administrere Yammer-tjenesten. Du har f.eks. en enkeltlogonløsning, når du gennemtvinger Office 365-identitet for Yammer-brugere, og du kan administrere brugere og administratorer centralt fra Office 365, når du administrerer Yammer-brugere på tværs af deres livscyklus fra Office 365.

Opgradere ét netværk og flette tilknyttede domæner eller allerede eksisterende netværk

Når du integrerer et maildomæne, der har et eksisterende Yammer-netværk, i et større overordnet netværk, kaldes det for netværksfletning. En netværksfletning er en gyldig mulighed, når en organisation har flere forretningsenheder eller datterselskaber, hvor man ønsker at drage fordel af samarbejde og administrationsfunktioner vha. Yammer Enterprise, men ikke deler et fælles maildomæne. I dette scenarie kan alle brugere deltage i et enkelt netværk uden udtrykkelig tilladelse fra en netværksadministrator og påbegynde samarbejdet straks fra første login.

Lad os f.eks. sige, at Contoso.com er en international virksomhed med datterselskaber i større byer i hele verden. Hvert af disse datterselskaber har forskellige produktlinjer, som skal opfylde forskellige behov hos kunder i området. Medarbejdernes mailadresser afspejler navnet på deres datterselskab ( @contosoeurope, @contosoasia osv.). I en netværksfletning flettes alle underafdelingsdomæner ind i det overordnede Yammer-netværk, f.eks. @contoso.com, og brugere med mailadresser for underafdelinger dirigeres til det overordnede Yammer-netværk, når de logger på.

Når du opgraderer og fletter domæner, anbefaler vi, at du vælger det mest relevante eksisterende netværk, dvs. netværket med mest indhold eller flest brugere, som dit overordnede netværk. Det er en god ide at overveje denne mulighed nøje, da fletning af maildomæner forårsager, at brugerne mister adgang til alt indhold, der er blevet oprettet i deres oprindelige Yammer-netværk.

Kontakt Yammer Enterprise Support, hvis du vil have planen for en netværksfletning gennemgået.

Bemærk: Integrering af et maildomæne, der ikke er knyttet til et Yammer-netværk, i et større overordnet netværk kaldes for "tilføjelse af et domæne". Fordi der ikke er noget eksisterende Yammer-netværk, er der intet indhold, der går tabt under processen med at tilføje et domæne.

Forberede dine brugere til netværksfletningen

Hver gang du implementerer ny teknologi eller nye tjenester, er det af afgørende betydning at informere og forberede dine brugere, især hvis en netværksfletning er en del af implementeringsprocessen. Dette giver dig ikke blot mulighed for at vække begejstring i dit brugercommunity, men det giver også communitymedlemmerne muligheden for at finde på og formulere spørgsmål, før den nye teknologi ankommer. Klar, engagerende og rettidig kommunikation er afgørende for en vellykket implementering. Her er nogle forslag, som kan være med til at sikre en vellykket fletning.

  1. Før fletningen skal du kommunikere dato, klokkeslæt for og effekten af fletningen til de brugere, hvis netværk skal flettes med det overordnede netværk. I denne kommunikation skal du dele årsagerne til fletningen, fremhæve fordelene, give vejledning til arkivering af private meddelelsesdata, noter, filer osv. Fortæl dem, at disse data ikke vil være tilgængelige efter fletningen. Se Kommunikationsplan, hvis du vil have en skabelon.

  2. Informer brugerne i det overordnede netværk om, at der kommer nye brugere til, og fortæl de eksisterende brugere, at de skal tage godt imod de nye.

  3. Overvej en eksport af data før fletningen, specielt hvis organisationen følger bestemte politikker for opbevaring af data. Dataeksport skal håndteres af den godkendte administrator.

Ressourcer

Yammer indeholder en række værktøjer, skabeloner og supportressourcer til at planlægge og implementere opgraderingen til Yammer Enterprise:

Se også

Vælge virksomhedens sociale netværk: Yammer eller Newsfeed?

Sig hej til Yammer

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×