Omstille og viderestille opkald

Med Microsoft Lync 2010-kommunikationssoftware er det nemt at omstille og viderestille opkald til andre.

Hvad vil du foretage dig?

Overføre et opkald

Parkere et opkald

Viderestille et opkald

Konfigurere viderestilling af opkald

Konfigurere samtidig ringning

Angive, hvor opkald, du ikke kan besvare, skal sendes til

Omstille opkald

Besvare og derefter overføre et opkald som stedfortræder

Overføre et opkald

Hvis du vil overføre et opkald, skal du benytte en af følgende fremgangsmåder i samtalevinduet:

  • Klik på knappen Overfør.

  • Klik på et af de andre numre (f.eks. mobiltelefonen).

  • Klik på En anden person eller et andet nummer, og søg efter eller vælg derefter den kontakt, du vil overføre opkaldet til, i den dialogboks, der vises.

  • Peg på Igangværende samtaler, og klik derefter på det, du vil flette sammen med dette opkald.

Toppen af siden

Parkere et opkald

Hvis systemet er konfigureret til det, kan du parkere et opkald. Derved sættes opkaldet i venteposition, så den anden part kan hente det.

  1. Klik på knappen Overfør i samtalevinduet, og klik derefter på Parkering.

  2. Der vises en meddelelse i samtalevinduet med det nummer, der skal ringes til for at hente opkaldet.

  3. Kontakt det team, der skal besvare opkaldet, og giv dem nummeret fra meddelelsen.

Det er kun lyddelen af et opkald, der kan parkeres. F.eks. standses video, chat og deling i en samtale. Du kan ikke parkere opkald, hvor der er mere end to deltagere.

Hvis du ved præcist, hvem der skal besvare opkaldet, er det en god ide at overføre det i stedet, da parkerede opkald kan besvares af alle, der ringer hentningsnummeret op.

Toppen af siden

Viderestille et opkald

Du kan viderestille indgående opkald ved at angive regler for viderestilling. Indstillinger for viderestilling af opkald er kun tilgængelige, hvis organisationen er konfigureret til at understøtte dem. Hvis du ikke er sikker på, hvilke funktioner i Microsoft Lync 2010 der er aktiveret, kan du kontakte organisationens supportteam.

Hvis indstillinger for viderestilling af opkald er aktiveret, kan du bruge funktionerne for viderestilling af opkald i Lync 2010 til at viderestille opkald til et andet nummer eller en anden kontakt. Funktioner for viderestilling af opkald er især nyttige, hvis du er på rejse eller arbejder hjemme, da opkald kan viderestilles til den aktuelle placering. Hvis du ikke er på kontoret, kan opkald automatisk viderestilles til en kollega, så vigtige opkald ikke går tabt.

Konfigurere viderestilling af opkald

Når du angiver indstillinger for viderestilling af opkald i dialogboksen Lync – Indstillinger for at viderestille opkald, viderestilles alle indgående opkald automatisk til den destination, du vælger. Indgående opkald ringer ikke eller viser ikke en vigtig besked på din computer. Du kan også viderestille telefonopkald til telefonsvareren. Du kan finde flere oplysninger under Bruge telefonsvarer.

  1. Åbn Lync, klik på knappen Indstillinger, og klik derefter på Viderestilling af opkald.

  2. Klik på Viderestil mine opkald til, og benyt derefter en af følgende fremgangsmåder:

    • Klik på et andet af dine numre, f.eks. mobiltelefonen.

    • Klik på Nyt nummer eller ny kontakt, og søg derefter efter eller klik på en kontakt i den dialogboks, der vises.

    • Klik på Mine stedfortrædere, og tilføj derefter kontakter, der skal besvare dine opkald, i dialogboksen Stedfortrædere. Du kan også angive, at der først skal ringes til dem efter en bestemt periode.

Konfigurere samtidig ringning

Du kan angive, at indgående opkald samtidigt skal ringe til et andet nummer eller en anden kontakt, hvis du er optaget eller midlertidigt ikke kan kontaktes. Denne indstilling er med til at sikre, at personer, der ringer, ikke hører optaget-signalet, og deres opkald ikke går tabt. Samtidig ved de ikke, at deres opkald blev viderestillet.

  1. Klik på Ring samtidigt til, og benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Klik på et andet af dine numre, f.eks. mobiltelefonen.

    • Klik på Nyt nummer, og angiv derefter et nyt nummer i den dialogboks, der vises.

    • Klik på Mine stedfortrædere, og tilføj derefter kontakter, der skal besvare opkald for dig, i dialogboksen Stedfortrædere. Du kan også angive, at der først skal ringes til dem efter en bestemt periode. Stedfortrædere kan også foretage opkald på dine vegne.

  2. Klik på Min teamopkaldsgruppe, og tilføj derefter de kontakter, der skal modtage dine opkald samtidig med dig, i dialogboksen Teamopkaldsgruppe. Du kan også angive, at de først skal ringes op efter en bestemt periode.

Toppen af siden

Angive, hvor opkald, du ikke kan besvare, skal sendes til

  1. Klik på knappen Indstillinger i hovedvinduet i Lync, og klik derefter på Viderestilling af opkald.

  2. Klik på Ubesvarede opkald går til.

  3. Vælg et nummer og en forsinkelse i dialogboksen Ubesvarede opkald.

Toppen af siden

Omstille opkald

Du kan omstille indgående opkald efter dit behov, før du besvarer dem. Du kan finde flere oplysninger under Besvare eller afvise et opkald.

Toppen af siden

Besvare og derefter overføre et opkald som stedfortræder

Hvis du er stedfortræder for en eller flere personer, f.eks. din chef, kan du foretage og modtage opkald på deres vegne. I den vigtige besked om indgående opkald angives det, at opkaldet er til den anden person. Du kan besvare og derefter overføre opkaldet til din chef eller omstille opkaldet uden at besvare det. Alle opkald, der overføres fra en stedfortræder til en chef, returneres automatisk til stedfortræderen, hvis chefen ikke besvarer opkaldet.

  1. Klik på knappen Overfør i samtalevinduet.

  2. Klik på navnet på den person, du vil overføre opkaldet til.

Du kan finde flere oplysninger under Foretage et telefonopkald og Besvare eller afvise et opkald

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×