Om konti og identiteter

En SharePoint Workspace-konto er en fil, som gemmes på computeren, og som indeholder følgende komponenter og oplysninger:

  • Din SharePoint Workspace-identitet og de kryptografiske "private nøgler", der definerer din identitet.

  • Andre kryptografiske oplysninger som f.eks. en "hovednøgle" til beskyttelse af dine arbejdsområder.

  • De enheder, din konto er tilføjet på.

  • Referencer til de arbejdsområder, du er medlem af.

  • Oplysninger om de kontakter, du kommunikerer med.

Rent funktionsmæssigt fungerer en konto næsten som et arbejdsområde, fordi du kan "dele" den samme konto (og få adgang til de arbejdsområder, der er gemt med kontoen) på tværs af flere computere.

Om identiteter

En SharePoint Workspace-identitet er den "elektroniske tilstedeværelse", som andre brugere anvender til at genkende dig og interagere med dig. En identitet kan kun tilknyttes én konto. Den kan ikke føjes til andre konti. Som nævnt i forrige afsnit kan du dog synkronisere en konto og den identitet, der er tilknyttet kontoen, på tværs af flere computere.

En kontaktfil, der er knyttet til din identitet, definerer et sæt karakteristika om din identitet. Disse oplysninger skal minimum omfatte et navn og en gyldig e-mail-adresse. Hvis din konto og identitet blev angivet i en organisation, er din identitet formentlig blevet forudindstillet af en administrator så den indeholder specifikke oplysninger. Afhængigt af politikkerne i din virksomhed kan du muligvis redigere disse oplysninger.

Bemærk: Tidligere versioner af SharePoint Workspace (Microsoft Office Groove) understøttede oprettelse af flere forskellige identiteter på en konto (afhængigt af enhedspolitik). Hvis du har oprettet yderligere identiteter på din konto, kan du stadig få adgang til disse identiteter.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×