Om databasevinduer

Vinduet Programkode

Viser kode for en specifik databaseplatform, der er knyttet til modellen, herunder kode der er uddraget fra en database ved hjælp af reverse engineering. Vinduet Programkode giver også adgang til Kodeeditor, hvor du kan redigere eksisterende kode eller skrive ny kode.

Vinduet Tabeller og visninger

Vises automatisk, når du bruger guiden Reverse Engineering og opstiller navnene på tabeller og visninger, der er uddraget fra databasen. Du kan trække elementer fra vinduet Tabeller og visninger til diagrammet, hvor du kan få dem vist sammen med eventuelle tilknyttede relationer.

Bemærk: Du kan få vist tabeller, der er relateret til en bestemt tabel uden at få vist hele modeldiagrammet.

Vinduet Typer

Viser de definerede sammensatte typer, de indbyggede logiske datatyper for måldatabasen og de portable datatyper, du har oprettet ved hjælp af dialogboksen Brugerdefinerede typer. Når du kender de logiske datatypekrav for databasestyringssystemet, kan du knytte datatyper til bestemte kolonner i modellen.

Vinduet Output

Viser status og feedback, når du kører guiden Reverse Engineering. Vinduet Output viser f.eks. oplysninger om, hvilke tabeller der er uddraget fra en database.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×