Om Program til forbedring af kundeoplevelsen

Program til forbedring af kundeoplevelsen er et tiltag fra Microsofts side for at øge kundetilfredsheden. Ved at indsamle oplysninger fra personer, som bruger vores software og tjenester, håber vi at kunne forbedre kvaliteten og ydeevnen af vores produkter. Dette er et frivilligt program. Du behøver ikke at deltage for at kunne bruge software eller tjenester fra Microsoft.

Program til forbedring af kundeoplevelsen fungerer på følgende måde: Når du installerer software, som er del af programmet (f.eks. Microsoft Office Outlook Connector), bliver du spurgt, om du vil deltage i programmet. Hvis du vælger at deltage, kører Program til forbedring af kundeoplevelsen på din computer uden at gribe forstyrrende ind i dine opgaver eller computerens funktioner. Under din brug af computeren sendes små mængder oplysninger om den måde, du bruger computeren på, til Microsoft til analyse for at finde overordnede tendenser og brugsmønstre. Disse oplysninger bruges så til at forbedre kvaliteten af Microsofts software og til at reagere på vores kunders behov. Bortset fra at vælge at deltage i programmet behøver du ikke at gøre noget andet.

De oplysninger, der indsamles af Program til forbedring af kundeoplevelsen, er fuldstændigt anonyme. De kan ikke spores tilbage til dig, og de indeholder ingen personlige oplysninger (f.eks. dit navn eller placering). Microsoft deler ikke de indsamlede data med andre firmaer, og Program til forbedring af kundeoplevelsen er ikke en annonceringskampagne.

Du kan når som helst vælge at indtræde i Program til forbedring af kundeoplevelsen eller træde ud af det. Når du deltager i programmet, er du med til at gøre vores software og tjenester endnu mere relevante for dine behov, og Microsoft Corporation siger tak for din hjælp.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×