Om Office-databasen

Første gang du bruger Office, oprettes der en mappe, der hedder Microsoft User Data i mappen Dokumenter i Mac OS. Mappen Microsoft User Data indeholder mappen Office 2011 Identities, der lagrer Office-databasen for hver identitet i sin egen mappe.

Du kan flytte mappen for en identitet eller hele mappen Microsoft User Data til et andet sted, f.eks. en anden harddisk tilsluttet til computeren eller til et netværk. Hvis du gør det, skal du placere et alias til mappen på mappens oprindelige placering. Ellers kan Office ikke finde dine brugerdata. Du kan finde vejledning til at oprette et alias i Mac OS Hjælp.

En installation af Office omfatter hjælpeværktøjet Microsoft Database Utility, som findes i mappen /Programmer/Microsoft Office 2011/Office. Du kan bruge Microsoft Database Utility til at genopbygge Office-databasen, oprette en ny identitet eller angive standardidentiteten.

I alle versioner af Office – og i enkeltstående versioner af Word, Excel og PowerPoint – gemmer databasen kontakter og scrapbogsudklip. Hvis du har installeret en version af Office, der indeholder Outlook, gemmer databasen også alle Outlook-data, herunder meddelelser, begivenheder, opgaver, indstillinger og kontakter.

Hvis du har et af følgende problemer, kan databasen være beskadiget, og det kan være en god idé at genopbygge den ved hjælp af Microsoft Database Utility:

  • Outlook åbner ikke, reagerer ikke eller afsluttes uventet.

  • Outlook-elementer åbner ikke, eller også er det element, der åbnes, ikke det element, du har valgt.

  • Der vises tomme linjer på meddelelseslisten eller i kontakter i Outlook.

  • Kontakterne i Outlook vises ikke korrekt.

  • Du kan ikke finde oplysninger i Outlook, som du har tilføjet, f.eks. en kalenderbegivenhed eller en kontakt.

  • Når du foretager en søgning i Outlook, svarer søgeresultaterne ikke til de kriterier, du har angivet.

  • Der vises et tomt Office Påmindelser-vindue.

  • Udklippene i scrapbogen forsvinder.

Se også

Genopbygge Office-databasen

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×