Ofte stillede spørgsmål om Lync-kontakter

I denne artikel besvares nogle almindelige spørgsmål om kontakter i Lync.

Send os feedback, hvis du ikke får svar på dit spørgsmål.

I denne artikel

Hvordan føjer jeg en intern kontakt til min liste over kontakter?

Hvordan føjer jeg en kontakt fra et sted uden for firmaet til listen over kontakter?

Hvordan finder jeg kontakter inden for min organisation?

Hvordan blokerer jeg kontakter fra at kontakte mig via Lync?

Hvordan sletter jeg kontakter fra listen over kontakter?

Hvordan organiserer jeg mine kontakter efter placering, afdeling eller andre kriterier?

Hvordan opretter jeg en gruppe?

Hvor mange kontakter kan jeg have?

Hvordan kan jeg se eller ændre, hvor mange oplysninger en kontakt kan se om mig?

Hvorfor indeholder visningen Relationer for min liste over kontakter nogle personer, som jeg aldrig har føjet til listen, og hvordan fjerner jeg dem?

Hvad betyder den røde stjerne ud for en kontakts status?

Hvordan føjer jeg en intern kontakt til min liste over kontakter?

  1. Klik på knappen Tilføj en kontakt i hovedvinduet i Lync.

  2. Klik på Tilføj en kontakt fra min organisation i rullemenuen.

  3. Skriv personens navn, mailalias eller telefonnummer i søgefeltet. Mens du skriver, vises personer, der passer på dine søgeord.

  4. Rul gennem listen med søgeresultater, indtil du finder den person, du vil tilføje på listen over kontakter.

  5. Højreklik på vedkommende i søgeresultaterne, og klik derefter på Føj til listen Kontakter.

  6. Vælg en gruppe på listen, du vil føje din nye kontakt til.

Toppen af siden

Hvordan føjer jeg en kontakt fra et sted uden for firmaet til listen over kontakter?

  1. Klik på knappen Tilføj en kontakt i hovedvinduet i Lync.

  2. Klik på Tilføj en kontakt, som ikke er i min organisation i rullemenuen.

  3. Hvis du kender den chattjeneste (Lync, MSN, Yahoo!®, AIM), din nye kontakt bruger, skal du klikke på den i den anden rullemenu. Ellers skal du klikke på Andet.

  4. Skriv kontaktens mailadresse i søgefeltet for Tilføj [chattjeneste]-kontakt.

  5. Vælg en gruppe og et fortrolighedsforhold til din nye kontakt, og klik derefter på OK.

Bemærk: Eksterne kontakter skal være aktiveret for din virksomhed. Hvis du ikke kan tilføje en ekstern kontakt, skal du kontakte virksomhedens teknisk support for at få hjælp.

Bemærk: Hvis du er Office 365-bruger, kan du i denne udgave kun kommunikere med Lync-kontakter. Du kan tilføje kontakter, der bruger en anden chattjeneste end Lync, men i øjeblikket kan du ikke kommunikere med dem.

Toppen af siden

Hvordan finder jeg kontakter inden for min organisation?

  • Skriv navn, mailadresse eller telefonnummer på den person, du leder efter, i søgefeltet i hovedvinduet i Lync.

Toppen af siden

Hvordan blokerer jeg kontakter fra at kontakte mig via Lync?

Selvom blokerede kontakter kan se dit navn og din mailadresse, kan de ikke kontakte dig via Lync. Sådan blokerer du en kontakt i Lync:

  • Højreklik på den kontakt, du vil blokere, klik på Skift fortrolighedsforhold, og klik derefter på Blokerede kontakter.

Toppen af siden

Hvordan sletter jeg kontakter fra listen over kontakter?

  • Højreklik på den kontakt, du vil slette, og klik derefter på Fjern fra liste over kontakter.

Toppen af siden

Hvordan organiserer jeg mine kontakter efter placering, afdeling eller andre kriterier?

Opret en ny gruppe ud fra den kategori, du har brug for. Du kunne f.eks. oprette gruppen "Nye kunder" og føje kontakter til denne gruppe. Hvis du vil vide mere, skal du se svaret til det næste spørgsmål.

Toppen af siden

Hvordan opretter jeg en gruppe?

  1. Højreklik på et vilkårligt gruppenavn (f.eks. Andre kontakter) på listen over kontakter i hovedvinduet i Lync, og klik derefter på Opret ny gruppe. Du kan også klikke på knappen Tilføj en kontakt og derefter klikke på Opret en ny gruppe.

  2. Overskriv teksten Ny gruppe i det område, der nu åbnes i bunden af vinduet, for at give gruppen et beskrivende navn.

Toppen af siden

Hvor mange kontakter kan jeg have?

Som standard kan der maksimalt tilføjes 1000 kontakter. Det faktiske antal er angivet af teknisk support på din arbejdsplads, så kontakt dem, hvis antallet ikke er gjort tilgængeligt for dig.

Toppen af siden

Hvordan kan jeg se eller ændre, hvor mange oplysninger en kontakt kan se om mig?

Hver kontakt har et fortrolighedsforhold til dig, som bestemmer personens adgang til dine oplysninger om tilstedeværelse, dine telefonnumre og mødesteder, og om personen kan kontakte dig, når din status er indstillet til Vil ikke forstyrres. Hvis du vil vide mere om fortrolighedsforhold, bl.a. oplysninger om, hvordan du kan se og ændre fortrolighedsforholdet til en kontakt, skal du se Kontrollere adgang til dine oplysninger om tilstedeværelse i Lync.

  • Hvis du vil se, hvilken relation du har til en kontakt, skal du klikke på fanen Relationer på listen over kontakter. Under fanen Relationer er kontakterne grupperet efter relationsniveau.

Toppen af siden

Hvorfor indeholder visningen Relationer for min liste over kontakter nogle personer, som jeg aldrig har føjet til listen, og hvordan fjerner jeg dem?

Hver af de kontakter, du kommunikerer med via Office – uanset om kontakter er en Lync-kontakt – bliver tildelt en standardrelation i forhold til dig. Disse personer, som ikke vises på din liste over kontakter, vises ikke under fanerne Grupper eller Status på listen over kontakter. Men under fanen Relationer kan du se alle dine Lync-kontakter plus de øvrige kontakter, som ikke findes på listen over kontakter. Hvis du vil fjerne en af de kontakter, der ikke findes på din liste over kontakter, fra visningen Relationer, skal du højreklikke på kontakten, klikke på Skift fortrolighedsforhold og vælge Tildel relation automatisk.

Toppen af siden

Hvad betyder den røde stjerne ud for en kontakts status?

Den røde stjerne ud for en kontakts status angiver, at vedkommende har aktiveret svar med Fraværsmeddelelse i Outlook.

Toppen af siden

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×