Office
Log på

Nyheder i OneDrive til Windows 10

OneDrive i Windows 10 omfatter et par ændringer, der er udviklet for at gøre det lettere at gemme, synkronisere og finde filer.

Filer gemmes som standard iOneDrive

Du kan konfigurere OneDrive i Windows 10, så nye filer, du opretter og gemmer, som standard gemmes i OneDrive. Det betyder, at OneDrive tilbydes som "førstevalg" til placering ved lagring af filer, medmindre du angiver en anden.

Bemærk!: OneDrive er standardindstillingen, hvis du har en "ren" installation af Windows 10 – f.eks. på en ny computer, hvor Windows 10 allerede er installeret. Hvis du har installeret Windows 10 som en opgradering fra tidligere versioner af Windows, gemmes filer som standard det samme sted, som de gjorde før opgraderingen.

Gem som med OneDrive som standard

Uanset hvilken standardindstilling du vælger, kan du stadig vælge at gemme din fil på netop den placering, du ønsker, hver gang du gemmer på ny. Hvis du vil, kan du desuden ændre standardindstillingen – se Filer gemmes på OneDrive i Windows 10.

Tip!: Uanset hvor du gemmer filer som standard, er de altid tilgængelige på computeren, også selvom du ikke har forbindelse til internettet.

OneDrive er indbygget i Stifinder

OneDrive er en del af Windows 10, så det vises automatisk i Stifinder.

OneDrive i Stifinder

Brug Stifinder til at finde og åbne filer, der er gemt på OneDrive, på samme måde som for filer, der er gemt på computeren. Træk filer for at kopiere eller flytte dem til eller fra OneDrive, eller flyt dem mellem mapper.

Tip!: Hvis du vil kopiere filer i stedet for at flytte dem, skal du trykke på og holde Ctrl nede, mens du trækker.

Vælg, hvad der skal synkroniseres til din computer

I Windows 10 tilbyder OneDrive selektiv synkronisering, hvilket betyder, at du vælger, hvilke OneDrive-mapper der synkroniseres til din computer. På den måde sparer du lagerplads på din computer og reducerer den mængde båndbredde, der bruges under synkroniseringsprocesser.

Hvis du vil angive, hvilke mapper der skal synkroniseres, skal du bruge OneDrive-indstillinger fra computerens meddelelsesområde nederst til højre på skærmen.

  1. Højreklik på OneDrive-ikonet i computerens meddelelsesområde (du skal muligvis klikke på pilen Vis skjulte ikoner for at finde det), og klik derefter på Indstillinger.

    OneDrive-app i proceslinjen

  2. På fanen Konto skal du under Vælg mapper, der skal synkroniseres på denne enhed klikke på Vælg mapper.

    Vælg mapper, der skal synkroniseres selektivt til OneDrive

  3. For at gøre alle dine OneDrive-filer tilgængelige på computeren skal du markere afkrydsningsfeltet i Synkroniser alle filer og mapper på mit OneDrive.

    Hvis du vil have færre filer på computeren, skal du under Synkroniser kun disse mapper markere afkrydsningsfeltet for de mapper, du vil synkronisere.

    Synkroniser filer fra OneDrive

Søg på OneDrive fra proceslinjen

Ved søgning i Windows 10 søges der nu i elementer, du har på OneDrive, herunder filers metadata, som f.eks. fotomærker og filindhold. Brug naturligt sprog til at søge, f.eks. "find fotos fra sidste uge", og få vist oversigter, der kan hjælpe dig med at finde det rigtige element. Du kan bruge Cortana til at hjælpe dig med at søge, hvis hun er tilgængelig i din version af Windows.

  1. Skriv det ord eller den sætning, du vil søge efter, i søgefeltet i Windows.

  2. Klik på Mine ting.

    Windows-pc-søgning

    Eventuelle filer, der opfylder søgekriterierne, vises i resultaterne, både fra OneDrive og fra din computer.

    Mine ting – søgeresultater

Har du brug for mere hjælp?

Få hjælp ved at sende en mail til OneDrive supportteam. I en OneDrive-mobilapp skal du ryste enheden for at få hjælp eller give feedback på OneDrive.

Besøg Hjælpcenteret til OneDrive

Udvid dine Office-færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×