Nyheder i Microsoft Windows SharePoint Services 3.0

Windows SharePoint Services 3.0 hjælper team med at holde kontakten og forblive produktive ved at give hurtig adgang til de personer, dokumenter og oplysninger, som de skal bruge for at træffe velfunderede beslutninger og få arbejdet gjort.

Bannergrafik

Grupper kan samarbejde mere effektivt og hurtigt oprette websteder og arbejdsområder. SharePoint-websteder kan skaleres til organisationer af enhver størrelse, lige fra et lille team til et globalt selskab.

Denne artikel indeholder

Effektivt samarbejde

Hurtig introduktion

Central styring og kontrol

Udvide og udvikle andre programmer og tjenester

Effektivt samarbejde

Vigtige forbedringer af Windows SharePoint Services kan fremme den måde, hvorpå du arbejder med dokumenter og opgaver og deler oplysninger med andre.

Sende e-mail til et SharePoint-websted    Du kan bruge e-mail til at føje indhold til dit websted, f.eks. diskussionselementer, kalenderbegivenheder og dokumenter. På samme måde, som du sender e-mail til dit team for at diskutere opgaver og projekter, kan du også sende e-mail til lister og biblioteker på et SharePoint-websted, som er aktiveret til at modtage e-mail. Hvis administratoren aktiverede indgående e-mail på dit websted, kan du som standard føje indhold til følgende lister og biblioteker: diskussionsforummer, meddelelser, kalendere, dokumentbiblioteker, billedbiblioteker, formularbiblioteker og blogmeddelelseslister. Du kan også arkivere e-mail, der er sendt til en SharePoint-gruppe, så teammedlemmerne nemt kan følge en diskussion på et SharePoint-websted i stedet for at skulle finde meddelelser i deres overfyldte Indbakker.

Tilføje indhold til websteder ved at sende e-mails

1. Dokumenter, diskussioner og andet indhold sendes med e-mails.

2. Indholdet tilføjes til lister og biblioteker.

Få mobil adgang til en SharePoint-liste    Du kan få vist en liste på en mobil enhed, så du kan holde dig ajour med gruppens projekter og opgaver, når du er på farten. Lister vises på mobiltelefoner (eller andre kommunikationsenheder, der understøtter internationale standarder) i et forenklet tekstformat med et hyperlink, som du kan bruge til at få vist den næste side med elementer i en visning. Du kan også modtage besked, når de forskellige lister opdateres.

Dele ideer med andre ved hjælp af blogge    Folk i organisationen kan dele ideer og oplysninger om produkter, teknologier og processer med hinanden ved at udgive oplysningerne som meddelelser på en blog. Blogge har typisk en forfatter, der opretter indhold med jævne mellemrum.

En blog (også kaldet en weblog) består af hyppige, korte meddelelser. Meddelelserne vises i rækkefølge startende med den seneste. Der skal kun et par klik til at oprette en blog, sende til en blog, abonnere på opdateringer og tilpasse en blog. Forfattere kan kommunikere med læsere via kommentarer.

Blog

En blog kan f.eks. bruges til følgende:

  • En leders dagbog, hvor vedkommende kan dele sine tanker og visioner med andre

  • En gruppe til udvikling af kunderelationer

  • Et uformelt websted, hvor arbejdsgrupper kan dele nyheder og praktiske oplysninger

Foretage brainstorming med wiki-websteder    Du kan bruge et wiki-websted til at foretage brainstorming på ideer, samarbejde om et teamdesign, administrere vidensbaser eller blot indsamle almindelige oplysninger i et format, der kan søges i, og som er nemt at oprette. Ved hjælp af en webbrowser kan teammedlemmerne oprette og kommentere sider, der er sammenkædet - de behøver ikke et tekstbehandlingsprogram eller særlig teknisk viden. Wiki-websteder sporer ændringer, efterhånden som folk tilføjer og ændrer indhold. Et wiki-websted kan også hjælpe teamet med at udarbejde et udkast, som du opretter senere i et tekstbehandlingsprogram.

Wiki-websted

Udspørge folk mere effektivt ved hjælp af forbedrede undersøgelser    Undersøgelser er mere fleksible med bedre styring med layoutet. En funktion til delvis besvarelse gør det muligt for folk at gemme ufærdige svar, hvis de ikke vil færdiggøre alle svarene på én gang, eller hvis de bliver afbrudt.

Du kan sørge for, at spørgsmål vises betinget, baseret på et svar på et tidligere spørgsmål i undersøgelsen. Hvis du f.eks. ønsker feedback fra deltagerne på en professionel kongres, kan du først spørge, hvilke sessioner de har deltaget i, og derefter nøjes med at vise dem spørgsmålene om de pågældende sessioner. Du kan indsætte sideskift for at strukturere undersøgelsen bedre, og du kan indsætte flere spørgsmål i undersøgelsen. Der er ingen indbyggede begrænsninger på antallet af spørgsmål, men der kan være grænser, som sættes af database- og båndbredderessourcerne.

Spore opgaver visuelt med Gantt-visning    Du kan oprette listen Projektopgaver, der som standard indeholder en Gantt-visning, eller føje en Gantt-visning til andre typer lister. Gantt-visningen, som også kaldes et Gantt-diagram, indeholder en visuel oversigt over projektopgaver, som du kan bruge til at overvåge datoer og udvikling.

Del af liste i Gantt-visning

Modtage opdateringer vedrørende lister og biblioteker med RSS-kilde    Du kan holde styr på deres projekter og oplysninger med RSS-kilder. I stedet for at gennemse flere teamwebsteder kan du modtage jævnlige opdateringer vedrørende de lister og biblioteker, der interesserer dig. Du kan bruge RSS-kilder til at modtage opdateringer fra en lang række ressourcer, herunder nyhedsbaserede websteder og blogge, på en samlet placering, f.eks. en RSS-læser eller kildesamler.

Administrere dokumenter og lister offline    Nu kan du tage dit vigtige arbejde med dig, uanset hvor du skal hen, når du arbejder med programmer, der er kompatible medWindows SharePoint Services 3.0. Du kan tjekke filer ud fra visse programmer, som f.eks. Microsoft Office Word 2007, og arbejde med dem offline. Med visse databaseprogrammer, der er kompatible med Windows SharePoint Services 3.0, f.eks. Microsoft Office Access 2007, kan du opdatere, administrere og analysere listedata.

Med visse e-mail-programmer, der er kompatible med Windows SharePoint Services 3.0, f.eks. Microsoft Office Outlook 2007, kan du arbejde offline med filer i et bibliotek og elementer på følgende typer lister: kalendere, kontaktpersoner, opgaver og diskussioner. Når du igen arbejder online, kan du opdatere filerne på serveren. Listeelementer opdateres automatisk.

Toppen af siden

Hurtig introduktion

Websteder er mere anvendelige med en forbedret brugergrænseflade, der er nemmere at navigere i og tilpasse. Særlige funktioner, som f.eks. forbedret navigation og mere tilgængelige websteder, gør det muligt for dig at arbejde med indhold på dit websted på en nemmere måde.

Tilpasse dine websteder hurtigt    Temaer hjælper dig med hurtigt at give dine websteder et professionelt udseende. Du kan tilpasse og omarrangere Hurtig start og anden navigation meget nemmere direkte fra browseren.

Hurtig start

Få vist dine filer i en mappevisning eller træstruktur    Du kan arbejde med dine filer og lister i en mappestruktur svarende til den i Microsoft Windows Stifinder.

Lettere navigere på websteder    Forbedret navigation hjælper dig, så du kan se, hvor på et websted, du befinder dig i forhold til andre websteder eller på selve webstedet. Nu kan du lettere bevæge dig rundt på websteder, op til overordnede websteder og på tværs af websteder. Navigationstekst, kaldet brødtekstnavigation, gør det muligt for brugerne at navigere nemmere rundt på et websted og forstå, hvordan den aktuelle side eller det aktuelle, underordnede websted passer ind i resten af webstedet.

Spore dit arbejde med forbedrede kalendere    Du kan nu tilføje og revidere begivenheder fra din SharePoint-kalender, mens du arbejder i et program, der er kompatibelt med Windows SharePoint Services 3.0, f.eks. Office Outlook 2007. Du kan endda overlappe kalenderne for at opsummere og sammenligne begivenheder på bestemte dage i kalenderprogrammet.

I SharePoint-kalenderen kan du indføje heldagsbegivenheder og angive flere typer gentagne eller tilbagevendende begivenheder. Du kan spore teamprojekter mere effektivt med visuelle forbedringer til dags-, uge- og månedsvisninger. Du kan anvende en kalendervisning på lister med start- og slutdatoer.

Ugevisning valgt i kalender

1. Kalendere har forskellige visninger.

2. Begivenheder, som varer hele dagen, vises øverst i en kalender i henhold til dato. Andre begivenheder vises efter dato og klokkeslæt.

Oprette mere tilgængelige websteder    Navigationen på selve webstedet er forbedret, og der er fuld adgang til lister, biblioteker og andre funktioner ved hjælp af tastetryk alene. En mere handicapvenlig tilstand giver brugere af handicapudstyr mulighed for nemmere at anvende menuer og forskellige kontrolelementer. Gå til hovedindhold-hyperlinks gør det muligt for tastaturbrugere at springe over flere gentagne navigationshyperlinks og komme direkte til det mere meningsfulde indhold på en side. Kodningen i overskrifter er udviklet til bedre at definere strukturen og forbedre navigationen for personer, der bruger skærmlæsere. Billeder, som overføres til webstedet, muliggør brugerdefinering af alternativ tekst. Du kan f.eks. tildele brugerdefineret, alternativ tekst til det billede, der vises på startsiden, i Webdel Billede på websted, eller til et billede, som du føjer til et billedbibliotek. Til visning af SharePoint-websteder fungerer de høje kontrastindstillinger i Microsoft Windows fint for brugere med nedsat syn.

Kopiere dokumenter til en anden placering    Du kan nemt sende et dokument til et andet dokumentbibliotek på det samme websted eller et andet websted. Når du tjekker et dokument ind fra browseren, kan du angive, om der skal spørges, om dokumentet skal opdateres på andre placeringer.

Bruge indholdstyper effektivt    Indholdstyper hjælper dig med at organisere og administrere indhold på en mere meningsfuld og fleksibel måde. Opretter brugerne i organisationen f.eks. ofte budgetregneark, der indeholder den samme gruppe indstillinger? Eller opretter de kontrakter, der har den samme ansvarsfraskrivelsestekst? I såfald kan du oprette indholdstyper, der gør gentagelser lettere og forbedrer ensartetheden. En indholdstype er en samling genbrugelige indstillinger, der anvendes på en bestemt indholdskategori. Du kan også angive mere end én type skabelon, der skal bruges inden for det samme dokumentbibliotek med de indstillinger, som du angiver, f.eks. præsentationer, budgetregneark og kontrakter. Indholdstyper kan administreres på tværs af et websted, og en indholdstype kan nedarve indstillinger fra en anden indholdstype.

Oprette mere robuste lister    Nu kan lister være større, og de er mere alsidige med brugen af mapper og indeksering. Du kan konfigurere mapper på lister, tildele metadata til mapper og spore versioner af listeelementer. Der er flere indstillinger tilgængelige til opslagsfelter, som kan få adgang til data fra andre lister. Du kan f.eks. gøre det muligt for brugerne at vælge flere elementer på samme liste.

Toppen af siden

Central styring og kontrol

SharePoint-websteder muliggør bedre måder at administrere indhold og brugere på. Uanset, om du er bidrager til et teamwebsted, webstedsejer eller serveradministrator, er der adskillige måder, du kan arbejde mere effektivt på.

Indhold

Bedre dokumentgenoprettelse    Når du sletter et dokument, sendes det i første omgang til din papirkurv. Derefter kan du fjerne det fra papirkurven eller genoprette det til webstedet. Hvis du fjerner det fra papirkurven, sendes det til webstedets papirkurv, hvorfra en webstedsadministrator kan slette eller genoprette det.

Papirkurven kan indeholde lister, biblioteker, mapper, listeelementer, dokumenter og webdelssider. En administrator af en gruppe af websteder kan få vist alt det slettede indhold på alle webstederne. En serveradministrator kan bestemme, hvordan papirkurvene skal bruges. En serveradministrator kan f.eks. fjerne elementer, der er ældre end et bestemt antal dage, eller helt deaktivere papirkurven.

Papirkurve

1. En slutbruger sletter et dagsordendokument fra et dokumentbibliotek.

2. Dokumentet flyttes til webstedets Papirkurv, hvor brugere kan gendanne eller slette det.

3. Hvis filen slettes fra webstedets Papirkurv, sendes den til papirkurven for webstedsgruppen, hvor en administrator kan gendanne eller slette den permanent.

Indstilling for krav om dokumentudtjekning    Det er muligt at kræve, at brugerne tjekker en fil ud fra et bibliotek, før den redigeres. Krav om udtjekning betyder, at kun én bruger kan redigere en fil ad gangen, hvilket reducerer risikoen for, at ændringer kan blive overskrevet af en anden bruger ved et uheld.

Bedre styring med mastersider    Webstedsdesignere kan nemmere styre et websteds fælles elementer, f.eks. en firmaheader eller navigationsformatet, ved hjælp af en masterside. Denne masterside genbruges på tværs af webstedet, så du kun skal tilpasse brugergrænsefladen og funktionaliteten på et websted én gang i stedet for at foretage de samme ændringer til hver side.

Mastersider

Central styring af lister med webstedskolonner    Du kan oprette webstedskolonner for at sikre, at hver liste, der er baseret på webstedskolonnen, har samme definition. Med denne funktion fjernes det trivielle arbejde med at oprette kolonnen på hver eneste liste, og du kan vedligeholde indstillingerne ét sted. Du kan f.eks. oprette en kolonne, der indeholder navnene på områdekontorer, så brugerne nemt kan vælge kontorets navn på en liste. Hvis navnene ændres, eller hvis der skal tilføjes nye navne, kan du nøjes med at opdatere oplysningerne ét sted. Fordi en webstedskolonne er konsistent på tværs af lister, kan du bruge en webstedskolonne til at administrere og analysere data på tværs af flere lister.

Bedre styring af versioner    Du kan hurtigt få vist, hvem der foretager hvilke ændringer til en fil eller et listeelement, og gendanne ældre versioner af dokumenter og listeelementer. Der gemmes også oplysninger, der beskriver dokumentet, men som ikke er en del af selve dokumentet (metadata), sammen med hver version af dokumentet. Brugerne kan let oprette visninger, som sætter dem i stand til at spore, hvordan disse metadata er blevet ændret.

Du kan gemme et dokument som en overordnet version for betydelige ændringer eller som en underordnede versioner for mindre ændringer, som f.eks. rettelse af stavefejl. Ejere af dokumentbiblioteker kan angive, hvor mange ældre versioner, der skal beholdes.

Versionsnummerering i et bibliotek

1. Den aktuelle, udgivne, overordnede version er fremhævet, og versionsnummeret er et helt tal.

2. Der oprettes en version, når egenskaber eller metadata ændres.

3. Den første version af en fil er altid underordnet version nr. 0.1.

Versioner af listeelementer    Versionsstyring kan aktiveres for lister, så der er en versionshistorik for hvert listeelement. Du kan se, når og hvordan elementer er blevet ændret, og gendanne ældre versioner af elementer. På samme måde som med dokumentversioner kan du også angive, hvor mange versioner, der skal beholdes.

En listes versionshistorik

Synlighed og godkendelse af dokumentkladder     Filer kan skjules for bestemte grupper af brugere på et websted, mens de er under udarbejdelse. Du kan også angive et passende godkendelsesniveau for et dokument ved at styre det med en arbejdsproces.

Processtyring gennem arbejdsprocesser    Du kan strømline den omkostning og tid, der skal til for at koordinere almindelige forretningsgange, som f.eks. projektgodkendelse eller dokumentgennemsyn, ved at administrere og spore de brugeropgaver, der indgår i disse processer. En organisation kan f.eks. oprette og installere en grundlæggende, brugerdefineret arbejdsproces til at administrere godkendelsesprocessen for kladder af dokumenter i et dokumentbibliotek.

Personer, grupper og meddelelser

Bedre administration af brugere og grupper    Siden Brugere og grupper gør det nemt at administrere brugere på webstedet. Du kan føje personer til grupper, så du kan administrere adgangen mere effektivt for en gruppe brugere ad gangen. Du kan også få vist oplysninger om andre brugere på basis af katalogtjenesten og administrere oplysninger om dig selv. Afhængigt af, hvordan dit websted er konfigureret, kan du f.eks. få vist en anden brugers kontornummer eller føje et billede af dig selv til din profil. Uanset, hvor du i øjeblikket arbejder på et SharePoint-websted, kan du bruge denne funktion til hurtigt at finde oplysninger om andre brugere.

Mere relevante meddelelser    Meddelelser giver brugerne mulighed for at modtage de rette oplysninger på rette tid, f.eks. når et vigtigt dokument ændres, eller når der tilføjes nye elementer på en liste. Afhængigt af din rolle, kan du kan angive meddelelser automatisk for andre personer eller grupper. Du kan f.eks. sende en besked til personer i en anden gruppe, når der foretages ændringer til en tidsplan, der påvirker dem.

Websteder og tilladelser

Mere specifikke tilladelser    Du kan administrere tilladelser ved at bruge tilladelsesniveauer, og du kan administrere brugere ved at bruge SharePoint-grupper. Et tilladelsesniveau er en samling tilladelser, der kan anvendes på en bruger eller en gruppe. En SharePoint-gruppe er en samling brugere, der deler de samme tilladelser.

Du kan angive tilladelser på element-, fil-, mappe-, liste-, biblioteks- og webstedsniveau. Du kan f.eks. give bestemte personer tilladelse til at arbejde med de fleste elementer i et dokumentbibliotek men begrænse adgangen til et bestemt, følsomt dokument.

Forbedret sikkerhedskopiering og gendannelse af websteder    Administratorer har større fleksibilitet i forbindelse med sikkerhedskopiering og gendannelse af websteder i tilfælde af alvorlige fejl. Værktøjer i Central administration kan udføre sikkerhedskopiering af SQL-data (Structured Query Language) for de fleste webstedselementer.

Forbedret søgning og logføring     Indekseret søgning understøttes i en gruppe af websteder og på tværs af lister. Indeksering muliggør mere effektive forespørgsler på tværs af mapper og på store lister. Du kan også få oprettet en ændringslog, der muliggør mere effektiv søgning og gennemsøgning på et websted. Ændringsloggen baseres på nøjagtig indeksering af elementer, der er blevet ændret, hvilket giver hurtigere søgeresultater og med færre anstrengelser.

Kontekstafhængig visning, baseret på brugertilladelser    Hvis brugere ikke har tilladelse til at ændre indstillinger eller indhold, vises de tilsvarende hyperlinks, kommandoer, knapper og instruktioner ikke på webstedet. Det forhindrer, at slutbrugerne får vist funktioner og indhold, som de ikke har tilladelse til at bruge eller ændre, og at de forsøger at bruge funktioner, der ikke er aktiveret eller konfigureret med de korrekte indstillinger.

Mere fleksibel og skalerbar installation og opgradering    Installationen er mere visuel og forenklet for en konfiguration med én server og mere robust og med flere konfigurationsmuligheder for store virksomheder og organisationer. Der er flere muligheder for organisationer, der opgraderer fra en tidligere version, blandt andet mere automatisering, og fleksibilitet til at opgradere bestemte grupper af websteder med tiden, samtidigt med, at de har styr på de aktuelle websteder, for at minimere afbrydelser og opretholde dataintegriteten. Ved hjælp af programmering kan du bruge API'er (Application Programming Interfaces) til indholdsoverflytning til at eksportere og importere mindre elementer og samtidigt bevare sikkerheden.

Administrere RSS-data    Du kan bestemme, om og hvordan din organisation skal bruge RSS-kilder (Really Simple Syndication) til at modtage opdateringer til lister og andre oplysninger ved hjælp af abonnementer.

Menuen Velkommen    På et SharePoint-websted vises menuen Velkommen, som brugere kan bruge til at administrere deres indstillinger. Menuen Velkommen kan kræve, at brugere logger på og logger helt af, når de er færdige. Fra menuen kan andre logge på webstedet med andre legitimationsoplysninger.

Menuen Velkommen

Toppen af siden

Udvide og udvikle andre programmer og tjenester

En platform, der kan tilpasses og udvides, gør det muligt at opbygge kerneprocesløsninger og arbejde i andre programmer. De følgende oplysninger indeholder en oversigt over nogle vigtige funktioner. Du kan finde detaljerede oplysninger i Windows SharePoint Services Developer Center på MSDN.

Forbedringer til hændelser    Hændelser er nøglen til at udvikle omfattende løsninger. Hændelser giver løsningsudbydere mulighed for at drage fordel af funktionaliteter og tilsidesætte standardfunktionaliteter. Både synkrone og asynkrone hændelser understøttes med mange hændelsestyper på tværs af lister og biblioteker. En løsning, der sikrer, at et dokument altid har en oplysning om copyright i sidefoden, kan f.eks. knyttes sammen med en central indholdstype, der anvender den på alle dokumentbiblioteker, der er knyttet til den pågældende type.

Forbedringer af webstedsskabeloner til udviklere     Funktionen Funktioner bygger på websteds- og listedefinitioner fra den forrige version af Windows SharePoint Services og udvider funktionaliteten til en enkelt struktur.

Den indeholder bestemte delfunktioner, der kan anvendes på et websted og derefter aktiveres eller deaktiveres enkeltvis.

Funktioner     Du kan bruge Funktioner til at reducere kompleksiteten i forbindelse med udførelse af enkle webstedstilpasninger. Funktioner gør det unødvendigt at kopiere store dele med kode for at ændre enkel funktionalitet og reducerer versions- og inkonsistensproblemer, som kan forekomme med frontendwebservere. Funktioner gør det nemmere at aktivere eller deaktivere funktionalitet i et installationsforløb, og administratorer kan nemt omdanne en webstedsskabelon eller -definition ved blot at aktivere eller deaktivere en bestemt funktion i brugergrænsefladen. Funktionen Funktioner indeholder integreret funktionsgodkendelse og -lokalisering.

Udvidede felttyper    Udviklere kan bruge udvidede felttyper til at oprette brugerdefinerede kontrolelementer. Disse typer kan vises som enkle felter i en liste eller et dokumentbibliotek. Man kunne f.eks. benytte et brugerdefineret felt til at oprette et bedømmelsessystem, der tildeler indhold stjerner baseret på indholdets popularitet.

Understøttelse af forespørgsler på tværs af lister    Du kan oprette mere omfattende og relevante forespørgsler, der strækker sig over objekter, websteder og grupper af websteder. Det giver udviklere mulighed for at oprette mere effektive forespørgsler, der minder mere om SQL-forespørgsler.

Understøttelse af Microsoft .NET Framework    På basis af .NET Framework kan udviklere af tredjepartsløsninger bygge omfattende løsninger og tilpasse komponenter.

Administrere webstedsoverflytning ved hjælp af programmering    Du kan bruge API'er (Application Programming Interfaces) til indholdsflytning til at eksportere og importere mindre elementer og samtidigt bevare sikkerheden.

Forbedrede webtjenester    Der findes nye metoder til forskellige webtjenester, herunder integrering af indholdstyper, manipulering af dokumentbiblioteker, søgning, synkronisering af onlinemeddelelsesprogrammer, udgivelse af indhold samt arbejdsprocesser. Du kan finde flere oplysninger i Windows SharePoint Services Developer Center på MSDN.

Udvidede webstedsskabeloner     Designere kan bruge skabelonerne som udgangspunkt og redigere dem i webdesign- eller programdesignprogrammer, der er kompatible med Windows SharePoint Services 3.0, som f.eks. Microsoft Visual Studio eller Microsoft Office SharePoint Designer 2007.

Toppen af siden

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×