Mine kontrolelementer til PivotTable og Chart fungerer ikke i Access 2007

Symptomer

Når du åbner en database i Microsoft Office Access 2003-filformatet eller et tidligere Microsoft Access-filformat i Access 2007, vises en af følgende meddelelser:

  • Din Microsoft Office Access-database eller dit Microsoft Office Access-projekt har en manglende eller brudt reference til filen '0WC10.DLL' version 1.0.

  • Din Microsoft Office Access-database eller dit Microsoft Office Access-projekt har en manglende eller brudt reference til filen '0WC11.DLL' version 1.0.

Access 2007 åbner databasefilen, men evt. Microsoft Office PivotTable-kontrolelementer eller Microsoft Office Chart-kontrolelementer, der findes i formularer, rapporter eller dataadgangssider fungerer ikke. Desuden kan følgende meddelelse "Der er intet objekt i dette kontrolelement" blive vist i Access, når du åbner et objekt, som indeholder et PivotTable-kontrolelement eller et Chart-kontrolelement.

Årsag

Databasen indeholder en eller flere kontrolelementer, som er oprettet ved hjælp af Microsoft Office 2003 Web Components eller tidligere. Som standard installerer Access 2007 ikke disse versioner af Microsoft Office Web Components. Referencen til filerne er derfor brudt, og kontrolelementerne fungerer ikke længere.

Bemærk: Det problem, der er beskrevet i denne artikel, vedrører de kontrolelementer til PivotTable eller Chart, som du kan føje til en formular, rapport eller dataadgangsside. Derimod fungerer PivotTable- og PivotChart-visninger af objekter, der er oprettet i Access 2003 og i tidligere versioner af Access stadig i Access 2007. Disse visninger kan ses, når du klikker på Vis under fanen Startside og derefter klikker på Pivottabelvisning eller Pivotdiagramvisning.

Når du føjer kontrolelementer som Microsoft Office PivotTable-kontrolelementet til en formular, rapport eller dataadgangsside, oprettes der i Access referencer til Dynamic Link Library, der understøtter disse kontrolelementer. Nyere versioner af Access har muligvis ikke alle de .dll-filer, som du skal bruge til kontrolelementer, som du har tilføjet, mens du arbejdede med din database i tidligere versioner af Access. I dette tilfælde skal du hente eller installere disse .dll-filer separat for fortsat at kunne bruge de kontrolelementer, der er afhængige af dem. Access 2007 installerer som standard hverken version 10.0 eller version 11.0 af Microsoft Office Web Components.

På listen nedenfor er der vist et eksempel på nogle af de kontrolelementer, der påvirkes af dette problem:

  • Microsoft Office Chart 10.0

  • Microsoft Office Chart 11.0

  • Microsoft Office PivotTable 10.0

  • Microsoft Office PivotTable 11.0

Løsning

Hvis Access 2007 skal vise din tidligere version af PivotTable-kontrolelementer og PivotChart-kontrolelementer korrekt, skal du hente og installere den rigtige .dll-fil eller -filer. Brug følgende fremgangsmåde, når du skal fastlægge, hvilke filer der er brug for, og hent og installer derefter disse filer.

Fastlægge, hvilken reference der mangler

  1. Åbn databasen i Access 2007.

  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder for at åbne Visual Basic Editor:

    • Åbn et eksisterende modul ved at dobbeltklikke på det i navigationsruden.

    • Klik på Modul i gruppen Andet på fanen Opret. Hvis denne kommando ikke er tilgængelig, kan du klikke på pilen under knappen Makro eller Klassemodul og derefter klikke på Modul.

  3. Klik på Referencer i Visual Basic Editor i menuen Funktioner.

  4. I dialogboksen Referencer under Tilgængelige referencer skal du lede efter referencer, der er mærket MANGLER.

    • Hvis enten version 10.0 elle version 11.0 af Microsoft Office Web Components mangler, skal du bruge følgende fremgangsmåde, når du vil hente og installere den krævede .dll-fil.

Hente og installere den krævede fil

  1. Søg i Microsoft Download Center efter owc10.exe eller owc11.exe afhængigt af, hvilken version du har konstateret, der manglede i den forrige procedure.

  2. Følg instruktionerne i Download Center, når du skal hente og installere filen. Bemærk, at du enten kan gemme .exe-filen på computeren og derefter køre den for at installere .dll-filen, eller du kan klikke på Kør for at installere .dll-filen direkte fra Download Center.

  3. Når installationen er færdig, skal du lukke og derefter igen åbne Access-databaseprogrammet for at bekræfte, at kontrolelementerne fungerer som forventet.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×