Microsoft Office Live Meeting 2007 Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger

Senest opdateret: September 2007

Microsoft er forpligtet til at beskytte dine personlige oplysninger og samtidig levere tjenester og software, der giver dig den fornødne ydelse og kapacitet til, at du kan arbejde nemt og effektivt med din computer. I denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger beskrives mange af de fremgangsmåder, der benyttes i forbindelse med indsamling og anvendelse af data i tjenesten Microsoft® Office Live Meeting 2007 ("Tjenesten").

Microsofts forretningstjenester drives af Microsoft på vegne af dets forretningskunder eller -partnere. Alle personlige oplysninger, som du angiver gennem Tjenesten, kan blive delt med den kunde eller partner, der har engageret Microsoft til at yde denne tjeneste, medmindre andet er udtrykkeligt angivet. Vi henviser til Microsofts forretningskunder eller -partnere for oplysninger om, hvordan de håndterer dine personlige oplysninger.

Denne beskrivelse vedrører først og fremmest funktioner til kommunikation med internettet, og det er på ingen måde hensigten, at beskrivelsen skal tage højde for enhver situation, der måtte opstå. Beskrivelsen omfatter ikke andre af Microsofts websteder, produkter eller tjenester, uanset om de er online eller offline.

Denne tjeneste er ikke beregnet til brug af børn og indsamler ikke bevidst personlige oplysninger fra børn.

Indsamling, brug og deling af dine personlige oplysninger

Microsoft anser personlige oplysninger, der indsamles af Tjenesten, for at være fortrolige for dig selv og forretnings- eller virksomhedskunden eller partneren på den Tjeneste, hvor oplysningerne blev indsamlet. Vi indsamler og bruger dine personlige oplysninger for at levere, administrere og forbedre Tjenesten.

Brugen kan omfatte planlægning af tjenestens kapacitet – forudsige, diagnosticere, yde support til eller løse problemer, der kan begrænse eller afbryde Tjenesterne – og forbedring af Tjenestens kvalitet. Brugen kan også omfatte at give dig en mere effektiv kundeservice samt at gøre det lettere at bruge Tjenesten ved at gøre det unødvendigt for dig at indtaste de samme oplysninger flere gange eller ved at tilpasse Tjenesten til netop dine præferencer eller interesser.

Vi bruger muligvis også dine personlige oplysninger til at levere vigtige oplysninger om det produkt eller den tjeneste, du bruger, for eksempel opdateringer og meddelelser.

Medmindre andet er angivet i denne erklæring, vil vi ikke afsløre dine personlige oplysninger uden for Microsoft og Microsofts datterselskaber og associerede selskaber uden din tilladelse. Vi indgår undertiden aftaler med andre virksomheder om levering af afgrænsede tjenesteydelser på vores vegne, f.eks. teknisk support, behandling af transaktioner eller statistisk analyse. I så fald giver vi kun disse virksomheder de oplysninger, som er absolut nødvendige for, at de kan levere den pågældende tjenesteydelse, og de har ikke tilladelse til at benytte de pågældende oplysninger til andre formål.

Oplysninger, der indsamles af eller sendes til Microsoft, kan opbevares og behandles i USA eller et hvilket som helst andet land, hvor Microsoft og Microsofts associerede selskaber, datterselskaber eller repræsentanter har kontorer. Når du bruger et Microsoft-websted eller en Microsoft-tjeneste, erklærer du dig samtidig indforstået med, at oplysninger kan sendes ud af dit land på denne måde. Microsoft overholder Safe Harbor-principperne for beskyttelse af privatlivets fred. De er udarbejdet af det amerikanske handelsministerium (U.S. Department of Commerce) og fastsætter regler for indsamling, anvendelse og opbevaring af personoplysninger, der overføres fra Den Europæiske Union.

Microsoft kan videregive personlige oplysninger om dig, hvis det er et lovkrav, eller hvis det sker i god tro, fordi det antages, at det er nødvendigt af følgende årsager: a) For at efterkomme lovmæssige forordninger eller som følge af, at der anlægges sag mod Microsoft, b) for at beskytte og sikre Microsofts rettigheder (herunder at håndhæve vores kontrakter), eller (c) hvor det er påkrævet for at beskytte den personlige sikkerhed for Microsofts medarbejdere, brugere af Microsofts websteder, produkter eller tjenester eller for offentligheden som sådan.

Adgang til personlige oplysninger

Når du er logget på Tjenesten, kan du klikke på hyperlinkene Administrer brugerindstillinger for at redigere dine personlige oplysninger. Du kan også kontakte os ved at bruge vores webformular, så kontakter vi dig inden for 30 dage i forbindelse med din henvendelse. Medtag venligst ordene "databeskyttelse" i emnet.

Kommunikationspræferencer

De kontaktoplysninger, du opgiver til Tjenesten, bliver muligvis benyttet til at sende leveringsoplysninger samt oplysninger og uddannelsesmateriale om Tjenesten. Microsoft kan benytte webbeacons, tilpassede hyperlinks eller lignende teknologier til at registrere, om e-mailen bliver åbnet, og hvilke hyperlinks du klikker på, for at kunne sende dig mere relevante oplysninger. Du kan fravælge fremtidige e-mails med oplysninger og uddannelsesmateriale fra Tjenesten ved at følge de specifikke instruktioner i den e-mail, du modtager.

Fravalg af e-mails med oplysninger og uddannelsesmateriale gælder ikke oplysninger, der er af afgørende betydning for din brug af Tjenesten og administrationen af din konto. Du vil fortsat modtage disse e-mails regelmæssigt, medmindre du afbestiller Tjenesten.

Beskyttelse af dine personlige oplysninger

Microsoft er forpligtet til at beskytte dine oplysninger. Vi bruger mange forskellige sikkerhedsteknologier og procedurer i vores bestræbelser på at beskytte dine oplysninger mod uautoriseret adgang, anvendelse eller offentliggørelse. Vi gemmer f.eks. de oplysninger, du angiver, på computersystemer, der er under nøje opsyn, og hvor adgangen til systemerne er begrænset. Når vi overfører meget fortrolige oplysninger (f.eks. kreditkortnumre eller adgangskoder) over internettet, beskytter vi oplysningerne med kryptering som f.eks. SSL-protokollen (Secure Sockets Layer).

Hvis der benyttes en adgangskode til at beskytte dine konti og personlige oplysninger, er det dit ansvar at holde adgangskoden hemmelig. Du må ikke dele disse oplysninger med andre. Hvis du deler en computer med andre, skal du altid logge ud, før du forlader et websted eller en tjeneste, for at beskytte adgangen til dine oplysninger mod andre brugere.

TRUSTe-certificering

Microsoft er medlem af TRUSTe-programmet til beskyttelse af personlige oplysninger. TRUSTe er en uafhængig nonprofitorganisation, hvis mål er at skabe tillid og tryghed på internettet ved at fremme brugen af retfærdige fremgangsmåder angående oplysninger. Eftersom Tjenesten ønsker at vise sit engagement vedrørende beskyttelse af dine personlige oplysninger, har vi accepteret at offentliggøre vores fremgangsmåder angående oplysninger og at lade TRUSTe gennemgå vores fremgangsmåder for beskyttelse af personlige oplysninger. TRUSTe-programmet omfatter kun oplysninger, der indsamles på Tjenestens websteder, det omfatter ikke oplysninger, som evt. indsamles gennem Tjenestens softwarekomponenter.

Håndhævelse af denne erklæring vedrørende personlige oplysninger

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med denne erklæring, skal du først kontakte Microsoft på http://go.microsoft.com/fwlink/?LinkId=100982. Medtag venligst ordene "databeskyttelse" i emnet. Hvis du ikke modtager en bekræftelse, eller hvis din forespørgsel ikke besvares tilfredsstillende, skal du kontakte TRUSTe via deres websted http://www.truste.org/users/users_watchdog.html. TRUSTe vil fungere som samarbejdspartner sammen med Tjenesten for at løse dine spørgsmål.

Ændringer i erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger

Vi opdaterer jævnligt denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger som følge af ændringer i vores produkter og tjenester eller som følge af kundernes tilbagemeldinger. Når vi reviderer erklæringen, ændrer vi datoen i "senest opdateret" øverst i erklæringen. Vi opfordrer dig til at kontrollere denne erklæring regelmæssigt, så du altid er informeret om, hvordan Microsoft beskytter dine oplysninger.

Yderligere oplysninger

Hvis du har nogen kommentarer til denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, hører Microsoft meget gerne fra dig. Hvis du mener, at Microsoft ikke har overholdt betingelserne i denne erklæring, bedes du kontakte os ved at bruge vores webformular.

Microsoft Privacy - UCG
Microsoft Corporation
One Microsoft Way
Redmond, Washington, 98052-6399, USA

Særlige funktioner i tjenesten Microsoft® Office Live Meeting 2007

Tjenesten gør det muligt for brugerne at afholde virtuelle møder, herunder at få vist og kontrollere andre deltageres computere, dele præsentationer og udveksle filer med hinanden. Programmet er udviklet til at give andre adgang til og/eller kontrol med hele din computer eller bestemte dokumenter og programmer på computeren over internettet. Det muliggør internettelefoni og indspilning af tale.

Erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger for Microsoft Office Live Meeting-klienten beskriver bestemte funktioner, der gælder for brugen af Microsoft Office Live Meeting-klienten i forbindelse med Tjenesten. Relevante afsnit omfatter “Indspilning til min computer”, “Logføring på klientsiden”, “Microsoft Office Live Meeting Hjælp” og “Visitkort”.

Den resterende del af dette dokument omhandler følgende specifikke funktioner:

Sikkerhedsoplysninger for Live Meeting

De oplysninger, du udgiver til Tjenesten, er tilgængelige for de personer, som du giver tilladelse til at få vist oplysningerne. Hvis du vælger ikke at benytte Tjenestens sikkerhedsadgangskontroller, vil det indhold, du udgiver, muligvis være tilgængeligt for alle, der indtaster adressen på dit møde i en webbrowser.

Specifikke kategorier af oplysninger, som Tjenesten gemmer eller logfører

I forbindelse med driften af Tjenesten indsamler Microsoft muligvis mange former for oplysninger, der muligvis logføres. De personlige oplysninger, der indsamles eller logføres, kan omfatte navn, postadresse, e-mail-adresse, telefonnummer, faxnummer, firmanavn, stilling og oplysninger om din virksomhed samt oplysninger om din brug af vores Tjeneste, herunder antallet af mødedeltagere, varighed og hyppighed af møder og det samlede antal møder. Vi vil muligvis også indsamle og logføre visse oplysninger om dit besøg, f.eks. navnet på din internetudbyder og den IP-adresse (Internet Protocol), du har adgang til internettet fra, den dato og det klokkeslæt, du opretter forbindelse til websteder, de sider, du åbner på webstederne, og internetadressen på de websteder, hvorfra du oprettede direkte forbindelse til vores websteder.

Dette kan omfatte oplysninger, der indsamles for at hjælpe mødeplanlæggere eller administratorer med at bruge Tjenesten, f.eks. mødeplaner, deltagerlister, emner og indhold for alle webpræsentationer, direkte eller optagede, visuelle eller lyd, og alt indhold, der overføres til vores servere.

Som en del af Tjenesten indsamler og logfører vi desuden oplysninger, der genereres af mødedeltagernes klientsoftware, for eksempel hvilke mødedeltagere der fik vist dias under præsentationen, spørgsmål og svar der sendes til oplægsholdere og deltagere, diasovergange, noter eller anmærkninger fra dig selv eller andre mødedeltagere, programdeling, angivelse af kommentarer eller anmodninger om udskrifter eller overførsler af præsentationer. Nogle af disse oplysninger kan også være synlige for andre mødedeltagere. Vi indsamler muligvis også detaljerede undersøgelsesresultater, der identificeres på brugerniveau, og hvordan de enkelte brugere stemte.

Det er ikke hensigten, at denne liste over typer af oplysninger, der indsamles, skal være en fuldstændig eller udtømmende liste over de typer af oplysninger, som Microsoft kan opbevare eller logføre i forbindelse med driften af Tjenesten.

Indsamling og brug af oplysninger om din computer

Tjenesten benytter software, der indeholder internetaktiverede funktioner, som indsamler visse standardoplysninger fra din computer ("standardcomputeroplysninger") og sender dem til Microsoft. Standardcomputeroplysninger omfatter typisk oplysninger som computerens navn, IP-adresse, operativsystemversion, browserversion, hardware-id (som angiver producenten af enheden), enhedsnavn og -version samt dine lokale indstillinger og sprogindstillinger. Disse oplysninger bruges til at støtte og forbedre Tjenesten, f.eks. ved at overvåge pålideligheden af enheder, der kan have betydning for ydeevnen.

Indspilninger

Tjenesten har funktionalitet til at indspille møder. Tjenesten kan gemme indspilninger på brugerens lokale computer. Indspilningerne indeholder oplysninger, der kan genafspille mødet, f.eks. handlinger, der foretages på skærmen, og “chat” fra mødet. Administratorer og arrangører kan begrænse eller blokere denne funktionalitet for mødedeltagerne.

Tjenesten indeholder funktionalitet til at gøre det muligt for deltagerne at deltage i lydkommunikationer, herunder telefonmøder over offentlige telefonnet eller VoIP-lydsamtaler (Voice over IP) fra computeren eller telefonsamtaler gennem en telefonmødepartner eller begge dele på samme tid. Tjenesten har også funktionalitet til at gøre det muligt for en deltager at indspille lydkonversationerne. Microsoft Office Live Meeting-klienten viser, når en indspilning er i gang. Se erklæringen vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger for Microsoft Office Live Meeting-klienten for at få yderligere oplysninger.

Ved at bruge Tjenesten accepterer alle deltagere, at deres kommunikation kan overvåges eller indspilles på ethvert tidspunkt under mødet.

Hvis en deltager starter lyd- eller videoindspilning, er det den pågældende deltagers ansvar at informere alle de øvrige mødedeltagere om, at de bliver indspillet, samt at opnå deres accept, hvis dette er relevant. Alle deltagere skal overholde alle gældende love ved brug af indspilningsfunktionen.

Funktion til skjult deltager

Administratorer og arrangører kan fjerne dit alias og andre oplysninger om dig fra det displayvindue, som de øvrige deltagere får vist. Selvom dine oplysninger ikke vises i displayvinduet, er de stadig tilgængelige fra klientlogfiler, netværkstrafik, for nogle deltagere og på andre måder. Tjenesten tillader ikke anonymitet i møder. Oplysningerne om din tilstedeværelse er tilgængelig for de øvrige mødedeltagere.

Eksempel- og prøveoplysninger

Kunder, der benytter en eksempelversion eller tidsbegrænset prøveversion, skal acceptere at blive kontaktet til marketingformål til gengæld for deres brug af en eksempel- eller prøveversion af Tjenesten. Hvis du har afgivet accept og ikke længere ønsker at blive kontaktet, skal du klikke på linket nederst i en eksempel- eller prøve-marketing-e-mail for ikke længere at modtage marketing-e-mails fra eksemplet eller prøven. Du kan også til enhver tid fortælle os, at du ikke længere ønsker at blive kontaktet vedrørende Tjenesten, ved at kontakte os som beskrevet under "Adgang til personlige oplysninger". Indspilninger, der gemmes af Tjenesten, vil muligvis heller ikke længere være tilgængelige, når prøveperioden er udløbet, og Tjenesten kan til enhver tid slette dem efter prøveperiodens udløb.

Antivirus

Tjenesten kontrollerer overførte filer for virus eller andre kendetegn på filer, der kan være skadelige for Tjenesten (malware). Microsoft vil muligvis benytte filer, der mistænkes for at indeholde malware, inklusive filer, der indeholder personlige oplysninger, til at forbedre Microsofts teknologi til bekæmpelse af malware.

Funktionerne Delte noter og Tekstside

Funktionerne Delte noter og Tekstside deler tekst med alle andre deltagere i mødet. Disse funktioner er ikke beregnet til personlig kommunikation.

Live Meeting-tilføjelsesprogram til Outlook

Tilføjelsesprogrammet Conferencing til Microsoft® Office Outlook® kan bruges til at planlægge møder på Tjenesten med Microsoft® Office Outlook-softwaren. Oplysninger om beskyttelse af personlige oplysninger for tilføjelsesprogrammet beskrives i erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger for tilføjelsesprogrammet Conferencing til Microsoft Office Outlook, især i afsnittene “Logføring på klientsiden” og “Microsoft Office Communicator-integration”. Når tilføjelsesprogrammet benyttes sammen med Tjenesten, kommunikerer tilføjelsesprogrammet med Microsoft og leverer bruger- og deltageradresser samt lydlederkode. Hvis du vil forhindre tilføjelsesprogrammet i at kommunikere automatisk med Microsoft, skal du lukke Outlook eller angive Outlooks indstilling for hentning til Arbejd offline.

Live Meeting-administratorfunktioner

Undersøgelse og registrering: Disse funktioner kan bruges som en del af Tjenesten til at oprette og sende registreringer eller undersøgelser til mødedeltagerne eller andre. Alle undersøgelsesoplysninger, der indsamles som en del af Live Meeting Manager, knyttes til de registreringsoplysninger, du har opgivet, som kan omfatte personlige oplysninger. Disse oplysninger vil være tilgængelige for den arrangør, der opretter møderegistreringen, samt for den administrator, der udpeges af Microsofts forretningskunder, som har købt den konto, der er knyttet til registrerings- eller undersøgelsesoplysningerne.

Cookies: Tjenesten bruger cookies som en hjælp til at beskytte registreringsprocessens integritet og til at give Live Meeting-webstedet et personligt præg. En cookie er en lille tekstfil, som en webserver gemmer på din harddisk. Cookies kan ikke bruges til at køre programmer eller overføre virus til computeren. Cookies tildeles til dig, og de kan læses af tjenesten eller webstedet i det domæne, der sendte cookien til dig. Du kan acceptere eller afvise cookies. Nogle af Tjenestens funktioner vil imidlertid ikke fungere korrekt, hvis du afviser cookies.

Webbeacons: Microsofts websider kan indeholde elektroniske billeder kaldet webbeacons eller enkeltpixel-gif-billeder, der kan bruges til at hjælpe med at levere cookies fra vores websteder og gøre det muligt for os at tælle, hvor mange brugere der har besøgt siderne, og hvor vi skal levere co-brandede tjenester. Vi inkluderer muligvis webbeacons i reklame-e-mails eller i vores nyhedsbreve for at finde ud af, om meddelelserne bliver åbnet, og om der reageres på dem.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×