Microsoft Office Communicator 2007 R2 – produktoversigt

Office Communicator 2007 R2 er et samlet kommunikationsprogram, som er med til at øge produktiviteten, da brugerne nemt kan kommunikere og samarbejde med andre, som befinder sig på helt andre steder eller i helt andre tidszoner. De mange forskellige kommunikationsfunktioner omfatter bl.a. chat, tale, skrivebordsdeling og video. Integration med programmet på tværs af Microsoft Office-systemet – herunder Word, Excel, PowerPoint, OneNote, Groove og SharePoint – giver slutbrugerne mulighed for at kommunikere på mange forskellige måder direkte fra konteksten af deres opgave.

Denne artikel indeholder

Nyheder

Finde og komme i kontakt med andre på en bedre måde

Chat, telefon og skrivebordsdeling fra ét program

Arbejde fra alle steder

Nyheder

Office Communicator 2007 R2 indeholder alle funktioner fra den tidligere version, herunder oplysninger om tilstedeværelse, chat, VoIP (voice over Internet Protocol), video og skrivebordsdeling. Der er også blevet tilføjet en masse nye funktioner, bl.a. muligheden for at føje flere personer til et igangværende lyd-video-møde og deling af dit skrivebord, så du kan samarbejde om, diskutere eller redigere dokumenter sammen med en enkelt kollega eller en hel gruppe.

Toppen af siden

Finde og komme i kontakt med andre på en bedre måde

Der er flere og flere, der arbejder på forskellige steder og i forskellige tidszoner, og som kommunikerer på forskellige måder. Det kan være en udfordring at finde ud af, hvornår og hvordan du skal kontakte en anden.

  • I Office Communicator 2007 R2 findes der en tilstedeværelsesindikator. Denne indikator hjælper dig med at foretage effektive kommunikationsvalg, da du får detaljerede oplysninger om en persons tilgængelighed og status. Statussen for tilstedeværelse indstilles automatisk på basis af din Outlook 2007-kalender, logonstatus og andre oplysningskilder. Du kan dog også vælge at angive den manuelt fra dit Office Communicator-vindue.

  • Du kan også angive individuelle adgangsniveauer for forskellige kontakter, så du selv kan vælge, hvem du vil dele dine tilstedeværelsesoplysninger med. Tilstedeværelsesoplysningerne er tilgængelige i alle Microsoft Office-programmer.

  • Hvis du foretager et telefonopkald fra Microsoft Office Outlook eller deler en kommentar med en forfatter af et forretningsdokument i Microsoft Office Word, afspejles din nye status i tilstedeværelsesindikatoren.

Toppen af siden

Chat, telefon og skrivebordsdeling fra ét program

I Office Communicator 2007 R2 integreres de forskellige måder, du kan kommunikere på, og du får ét samlet program, så du får en funktionsrig og fleksibel oplevelse hver gang.

  • Uanset om du foretrækker chat, lyd eller video, får du det hele i ét program. Start en chatsamtale med en kollega, inviter flere til at deltage i samtalen, skift til tale, og tilføj video med blot et enkelt klik hver gang.

  • Du kan endda viderestille opkald til din gruppe, angive stedfortrædere og nemt nå din telefonsvarer ved hjælp af funktionsrige VoIP-muligheder.

  • Den nye mulighed for skrivebordsdeling gør det også nemt for dig at samarbejde med dine kolleger og gruppemedlemmer uden de mange udgifter til afholdelse af fysiske møder.

Toppen af siden

Arbejde fra alle steder

I Office Communicator 2007 R2 leveres alle funktionerne fra et hvilket som helst sted via en simpel internetforbindelse. Der er ikke behov for en sikker tunnel (VPN-forbindelse) til virksomhedsnetværket. Med sikkerhedsforbedret VoIP, chat og skrivebordsdeling, er du til at få fat i, uanset om du er på dit kontor eller på farten, og det gør det muligt for dig at kommunikere effektivt og hele tiden være på forkant i nutidens hektiske arbejdsmiljø.

Bemærk: Disse integrationssituationer er kun eksempler, og de er ikke ment som en repræsentation af alle integrationsmuligheder med Microsoft Office-systemprogrammer.

Toppen af siden

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×