Mapper til synkroniseringsfejl

Denne funktion kræver, at du bruger en Microsoft Exchange Server 2000-, Exchange Server 2003- eller Exchange Server 2007-konto. De fleste private og personlige konti bruger ikke Microsoft Exchange. Klik på linkene under Se også for at få yderligere oplysninger om Microsoft Exchange-konti, og hvordan du finder ud af, hvilken version af Exchange din konto er knyttet til.

Mapperne med synkroniseringsfejl indeholder logfiler og emner, som Microsoft Outlook ikke har kunnet synkronisere med din postkasse på Exchange-serveren. Der er fire mapper til synkroniseringsfejl, som vises i Navigationsrude, når du får vist Mappeliste.

  • Klik på Mappeliste i menuen Skift til.

    Synkroniseringsfejl-mapper

I det følgende beskrives de fire mapper og de elementer, du kan finde i hver mappe:

  • Synkroniseringsfejl      Indeholder alle logfiler fra synkroniseringen. I Microsoft Outlook 2002 og tidligere versioner blev disse logfiler gemt i mappen Slettet post. Denne mappe er praktisk, hvis Outlook har problemer med at synkronisere – f.eks. hvis du kan se et element i Outlook Web Access, men ikke i Outlook – eller hvis du ikke modtager nye e-mails i nogle mapper, når du bruger Cachelagret Exchange-tilstand.

    Oplysningerne i mappen kan være en hjælp for virksomhedens supportteam eller Exchange-serveradministrator, når eventuelle fejl skal findes. Indholdet af mappen Synkroniseringsfejl kopieres ikke til serveren, og du kan ikke se emnerne i mappen Synkroniseringsfejl fra en anden computer.

  • Konflikter      Indeholder alle kopier af konfliktskabende elementer i din postkasse. I Oplysningspanel over det oprindelige element kan du se, at dette element er involveret i en konflikt. Konfliktelementet er gemt i mappen Konflikter. Hvis du klikker på oplysningspanelet, vises en liste over konfliktelementer, som du kan bruge til at løse konflikten ved at vælge det element, der skal bevares.

    Hvis du har ændret et element, men du ikke kan se det opdaterede element i navigationsrudens mapper, skal du undersøge, om der findes en meddelelse i oplysningspanelet over elementet. Hvis du ikke kan finde det oprindelige element, skal du kontrollere mappen Konflikter. Det er muligt, at ændringerne har skabt en konflikt med det oprindelige element, og ændringerne findes i mappen Konflikter.

  • Lokale fejl      Indeholder alle de emner, der ikke kan sendes til serveren. Hvis du har ændret i emnerne, mens du arbejdede offline, og du derefter opdager, at ændringerne ikke vises i en anden Outlook-klient eller i Outlook Web Access, skal du kontrollere denne mappe.

    De lokale ændringer kan sidde permanent fast i mappen Lokale fejl. Der vises et oplysningspanel over de elementer, hvor der findes en kopi af elementet i mappen Lokale fejl. Når du klikker på oplysningspanelet, åbnes mappen Lokale fejl i et separat vindue. Du kan kun se disse elementer, når du er offline eller bruger Cachelagret Exchange-tilstand, og du kan ikke se dem på andre computere.

  • Serverfejl     Indeholder de emner, som Outlook ikke kunne synkronisere fra din postkasse på Exchange-serveren. Når Outlook ikke kan synkronisere emnerne fra serveren, flyttes de fra den oprindelige mappe til mappen Serverfejl. Indholdet af denne mappe er kun tilgængeligt, når du har forbindelse til serveren.

    Hvis du ikke har modtaget en meddelelse, der er blevet sendt til dig, og afsenderen har bekræftet, at den er blevet sendt, skal du kontrollere denne mappe. Elementerne kopieres som regel kun til denne mappe, når der sker fejl i synkroniseringen mellem serverens elementer og en Offlinemappefil, som bruges, når du arbejder offline eller bruger Cachelagret Exchange-tilstand. Der vises et oplysningspanel øverst i de elementer, der har en kopi af elementet i mappen Serverfejl. Klik på oplysningspanelet for at åbne mappen Serverfejl i et separat vindue.

Bemærk: Hvis du bruger programmet OST-integritetskontrol (Scanost.exe) til at rette synkroniseringsfejl i forbindelse med offlinemappefiler (.ost), kan de oprettede scanningslogfiler findes i mappen Slettet post.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×