Makrohandlingen FlytEllerTilpasStørrelse

Hvis du har indstillet dokumentvinduerne til at bruge overlappende vinduer i stedet for dokumenter med faner, kan du bruge handlingen FlytEllerTilpasStørrelse til at flytte eller tilpasse størrelsen på det aktive vindue. Du kan finde oplysninger om, hvordan du angiver indstillinger for dokumentvinduer, i afsnittet Bemærkninger.

Indstilling

Handlingen FlytEllerTilpasStørrelse har følgende argumenter.

Handlingsargument

Beskrivelse

Højre

Den nye vandrette placering af vinduets øverste venstre hjørne, målt fra venstre kant af det vindue, der indeholder vinduet. Skriv placeringen i boksen Højre i sektionen Handlingsargumenter i ruden Makrogenerator.

Fremad

Den nye lodrette placering af vinduets øverste venstre hjørne, målt fra øverste kant af det vindue, der indeholder vinduet.

Bredde

Vinduets nye bredde.

Højde

Vinduets nye højde.


Hvis du lader et argument være tomt, bruger Microsoft Office Access 2007 vinduets aktuelle indstilling.

Du skal angive en værdi for mindst ét argument.

Bemærk: Alle mål er i centimeter eller tommer, afhængigt af de internationale indstillinger i Windows Kontrolpanel.

Bemærkninger

Hvis du vil angive, at et program skal bruge overlappende vinduer i stedet for dokumenter med faner, skal du benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Klik på Microsoft Office-knappen Office-knapflade , og klik derefter på Access-indstillinger.

  2. Klik på Aktuel database.

  3. Klik på Overlappende vinduer i sektionen Programindstillinger under Indstillinger for dokumentvindue.

  4. Klik på OK, og luk databasen, og åbn den igen.

Handlingen svarer til at klikke på Flyt eller Størrelse i vinduets kontrolmenu. Med menukommandoerne bruger du tastaturets piletaster til at flytte vinduet eller tilpasse dets størrelse. Med handlingen FlytEllerTilpasStørrelse indtaster du målene for placering og størrelse direkte. Du kan også bruge musen til at flytte vinduer og tilpasse deres størrelse.

Du kan bruge denne handling i alle vinduer og alle visninger.

Tip!

  • Hvis du vil flytte et vindue uden at tilpasse dets størrelse, skal du indtaste værdier i argumenterne Højre og Fremad, men lade argumenterne Bredde og Højde være tomme.

  • Hvis du vil tilpasse størrelsen på et vindue uden at flytte det, skal du indtaste værdier for argumenterne Bredde og Højde, men lade argumenterne Højre og Fremad være tomme.

Hvis du vil køre handlingen FlytEllerTilpasStørrelse i et VBA-modul (Visual Basic for Applications), skal du bruge metoden MoveSize for objektet DoCmd.

Eksempel

Synkronisere formularer ved hjælp af en makro

Følgende makro åbner formularen Produktliste i nederste højre hjørne af formularen Leverandører og viser den aktuelle leverandørs produkter. Den viser brugen af handlingerne OpdaterSkærm, Meddelelsesboks, GåTilKontrolelement, StopMakro, ÅbnFormular og FlytEllerTilpasStørrelse. Den viser også brugen af betingede udtryk sammen med handlingerne Meddelelsesboks, GåTilKontrolelement og StopMakro. Denne makro skal knyttes til knappen Produktoversigt på formularen Leverandører.

Betingelse

Handling

Argumenter: Indstilling

Kommentar

OpdaterSkærm

Skærmopdatering slået til Nej

Stop skærmopdatering, mens makroen afspilles.

IsNull([Leverandørnr])

Meddelelsesboks

Meddelelse: Flyt til den leverandørpost, hvis produkter du vil se, og klik derefter på knappen Produktoversigt igen.

Bip: Ja

Type: Ingen

Titel: Vælg en leverandør

Vis en meddelelse, hvis der ikke er nogen aktuel leverandør på formularen Leverandører.

GåTilKontrolelement

Kontrolelementnavn: Firmanavn

Flyt fokus til kontrolelementet Firmanavn.

...

StopMakro

Stop makroen.

ÅbnFormular

Formularnavn: Produktliste

Visning: Dataark

Filternavn

WHERE-betingelse: [Leverandørnr] = [Forms]![Leverandører]![Leverandørnr]

Datatilstand: Skrivebeskyttet

Vinduestilstand: Normal

Åbn formularen Produktliste, og vis den aktuelle leverandørs produkter.

FlytEllerTilpasStørrelse

Højre: 1,981cm

Fremad: 4,571cm

Placer formularen Produktliste nederst til højre på formularen Leverandører.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×