Makrohandlingen AfspilMakroTrinvist

Du kan bruge handlingen AfspilMakroTrinvist til at holde pause i en makrokørsel og åbne dialogboksen Afspil makro trinvist.

Indstilling

Handlingen AfspilMakroTrinvist har ingen argumenter.

Bemærkninger

  • Brug handlingen AfspilMakroTrinvist til at udføre fejlfinding af en makro, der ikke fungerer korrekt. Du kan føje handlingen AfspilMakroTrinvist til en makro lige foran en handling, du regner med, er årsagen til problemet. Handlingen standser midlertidigt makroen og åbner dialogboksen Afspil makro trinvist. Denne dialogboks indeholder oplysninger om den aktuelle makrohandling som f.eks. makroens navn, eventuelle angivne betingelser, handlingens navn, argumenterne og et evt. fejlnummer. I dialogboksen kan du klikke på Trin for at gå til næste makrohandling, Stop alle makroer for at stoppe den aktuelle makro og andre makroer, der måtte køre, eller Fortsæt for at standse den trinvise afspilning og genoptage den normale kørsel af makroen.

  • Handlingen AfspilMakroTrinvist svarer næsten til at klikke på Afspil trinvist i gruppen Funktioner under fanen Design i Makrogenerator. Forskellen mellem at gøre dette og køre handlingen AfspilMakroTrinvist er den, at du kan placere handlingen det sted i makroen, hvor den trinvise afspilning skal begynde. På denne måde behøver du ikke at gennemgå de tidligere handlinger trinvist for at nå frem til den, du vil undersøge nærmere. Når du klikker på Afspil trinvist i Makrogenerator, skal du derimod gøre det, før du kører makroen, så den trinvise afspilning starter ved den første handling i makroen.

Bemærk: Hvis du afspiller makroen trinvist helt frem til slutningen af den uden at klikke på Fortsæt, vil den trinvise afspilning stadig være aktiveret, når makroen afsluttes. Alle efterfølgende makroer, du kører, starter i trinvis afspilningstilstand. Du kan deaktivere trinvis afspilning ved enten at klikke på Fortsæt i dialogboksen Afspil makro trinvist eller, når en makro er åben i designvisning, klikke på Afspil trinvist i gruppen Funktioner under fanen Design, så indstillingen ikke længere er valgt.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×