Makrohandlingen AfslutAccess

Du kan bruge handlingen AfslutAccess til at afslutte Microsoft Office Access 2007. Handlingen AfslutAccess kan også angive en række indstillinger for lagring af databaseobjekter, inden Access afsluttes.

Bemærk: Denne handling tillades ikke, hvis der ikke er tillid til databasen. Klik på linkene i sektionen Se også i denne artikel for at få yderligere oplysninger om aktivering af makroer.

Indstilling

Handlingen AfslutAccess har følgende argument.

Handlingsargument

Beskrivelse

Indstillinger

Angiver, hvad der sker med objekter, som ikke er gemt, når du afslutter Access. Klik på Spørg brugeren (for at vise dialogbokse, der spørger, om de enkelte objekter skal gemmes), Gem alt (for at gemme alle objekter uden at spørge i dialogbokse) eller Afslut (for at afslutte uden at gemme nogen objekter) i boksen Indstillinger i sektionen Handlingsargumenter i ruden Makrogenerator. Standardværdien er Gem alt.

Bemærkninger

Access kører ikke handlinger, der følger efter handlingen AfslutAccess i en a makro.

Du kan bruge denne handling til at afslutte Access uden at få vist Gem-dialogbokse, der spørger, om du vil gemme ændringerne. Knyt handlingen til en brugerdefineret menukommando eller en knap på en formular. Du kan f.eks. have en hovedformular, du bruger til at vise objekterne i et brugerdefineret arbejdsområde. Denne formular kunne have en Afslut-knap, der kører en makro, som indeholder handlingen AfslutAccess med argumentet Indstillinger angivet til Gem alt.

Handlingen har samme virkning, som når du klikker på Microsoft Office-knappen Office-knapflade og derefter klikker på Afslut Access. Hvis du har objekter, der ikke er gemt, når du klikker på denne kommando, vises der dialogbokse, som er de samme som dem, der vises, når du bruger Spørg brugeren i argumentet Indstillinger for handlingen AfslutAccess.

Du kan bruge handlingen Gem i en makro til at gemme et bestemt objekt uden at skulle afslutte Access eller lukke objektet.

Hvis du vil køre handlingen AfslutAccess i et VBA-modul (Visual Basic for Applications), skal du bruge metoden Quit for objektet DoCmd.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×