MIDT og MIDTB, Funktionerne

I denne artikel beskrives formelsyntaksen for og brugen af funktionerne MIDT og MIDTB i Microsoft Excel.

Beskrivelse

MIDT returnerer et bestemt antal tegn fra en tekststreng fra og med den startposition, du angiver, og på basis af det antal tegn, du angiver.

MIDTB returnerer et bestemt antal tegn fra en tekststreng fra og med den startposition, du angiver, og på basis af det antal byte, du angiver.

Vigtigt: MIDT er beregnet til brug sammen med sprog, der benytter enkelt-byte tegnsæt (SBCS), mens MIDTB er beregnet til brug sammen med sprog, der anvender dobbelt-byte tegnsæt (DBCS). Indstillingen af standardsprog på computeren har indflydelse på returværdien på følgende måde:

  • MIDT tæller altid hvert enkelt tegn - både enkelt-byte og dobbelt-byte - som 1, uanset hvad der er angivet som standardsprog.

  • MIDTB tæller hvert dobbelt-byte-tegn som 2, når du har aktiveret redigering af et sprog, der understøtter DBCS, og derefter indstiller det som standardsproget. Ellers tæller MIDTB hvert tegn som 1.

De sprog, der understøtter DBCS, er f.eks. japansk, kinesisk (forenklet), kinesisk (traditionelt) og koreansk.

Syntaks

MIDT(tekst;startnr;antal_tegn)

MIDTB(tekst;startnr;antal_byte)

Syntaksen for funktionerne MIDT og MIDTB har følgende argumenter:

  • Tekst    Påkrævet. Den tekststreng, der indeholder de tegn, som skal trækkes ud.

  • Startnr    Påkrævet. Positionen for det første tegn i tekst, der skal trækkes ud. Det første tegn i tekst har startnr 1 og så fremdeles.

  • Antal_tegn    Påkrævet. Angiver det antal tegn, MIDT skal returnere fra tekst.

  • Antal_byte    Påkrævet. Angiver i byte det antal tegn, MIDTB skal returnere fra tekst.

Bemærkninger

  • Hvis startnr er større end længden på tekst, returnerer MIDT "" (tom tekst).

  • Hvis startnr er mindre end længden på tekst, men startnr og antal_tegn overskrider længden på tekst, returnerer MIDT tegnene indtil slutningen af tekst.

  • Hvis startnr er mindre end 1, returnerer MIDT fejlværdien #VÆRDI!.

  • Hvis antal_tegn er negativt, returnerer MIDT fejlværdien #VÆRDI!.

  • Hvis antal_bytes er negativt, returnerer MIDTB fejlværdien #VÆRDI!.

Eksempel

Kopiér eksempeldataene i følgende tabel, og sæt dem ind i celle A1 i et nyt Excel-regneark. For at få formlerne til at vise resultater skal du markere dem, trykke på F2 og derefter trykke på Enter. Hvis der er brug for det, kan du justere bredden på kolonnerne, så du kan se alle dataene.

Data

Væskestrømning

Formel

Beskrivelse

Resultat

=MIDT(A2;1;5)

Returnerer fem tegn fra strengen i A2 fra og med det 1. tegn.

Væske

=MIDT(A2;7;20)

Returnerer 20 tegn fra strengen i A2 fra og med det 7. tegn. Fordi antallet af tegn, der skal returneres (20) er større end længden af strengen (10), returneres alle tegn fra og med det syvende. Der føjes ingen tomme tegn (mellemrum) til sidst i strengen.

Strømning

=MIDT(A2;20;5)

Da startpunktet er større end længden (10) af strengen, returneres tom tekst.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×