Måske er du for tæt på mikrofonen, når du taler

Hvis andre i opkaldet har problemer med, at din lyd falder ud, eller de hører smæld, skal du foretage et testopkald og justere mikrofonindstillingerne på computeren. Afhængigt af computerens lydkort kan det være nødvendigt at justere mikrofonens forstærkningsniveau eller lydstyrkeniveau for Microphone Boost, hvis disse ikke allerede er indstillet højt.

  1. Klik på Start, og klik derefter på Kontrolpanel.

  2. I Kontrolpanel skal du klikke på Hardware og lyd og derefter på Lyd.

  3. Vælg din mikrofon under fanen Optagelse i dialogboksen Lyd, og klik på Egenskaber.

  4. Juster niveauerne for mikrofonen (og Microphone Boost, hvis det er muligt) under fanen Niveauer i dialogboksen Egenskaber for mikrofon.

Hvis det ikke løser problemet, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Microphone Boost, hvis det vises, og derefter prøve igen.

Hvis du bruger en mikrofon med støjreduktion, skal du sørge for at holde den tæt til munden, ca. to til tre centimeter fra munden. Dette fjerner uønskede baggrundslyde, så det er vigtigt, at du placerer den korrekt for at undgå lydproblemer.

Kontrollér også, at den enhed, du bruger, er optimeret til Microsoft Lync 2010-kommunikationssoftwaren. Du kan finde en liste over optimerede enheder under Telefoner og enheder, der kan bruges med Microsoft Lync.

Før du foretager eller modtager endnu et opkald, er det vigtigt, at du kontrollerer lydkvaliteten for den valgte enhed. Hvis du vil kontrollere lydkvaliteten, skal du gøre følgende:

  1. Klik på menuen for lydenheder nederst til venstre i hovedvinduet i Lync Vælg lydenhed .

  2. Klik på knappen Kontrollér opkaldskvaliteten for at foretage et testopkald og høre, hvordan du lyder på den valgte enhed.

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×