Måder at dele en Access-skrivebordsdatabase på

Måder at dele en Access-skrivebordsdatabase på

Du kan dele an Access-database på flere forskellige måder, afhængigt af dine behov og de tilgængelige ressourcer. I denne artikel ser vi på de muligheder, du har, og hvilke fordele der er med hver mulighed, og giver dig ressourcer til flere oplysninger om en metode, der kunne fungere for dig.

Hvis du vil ændre designet af din database, skal Access være installeret på computeren.

Denne artikel indeholder

Del data ved hjælp af netværksmapper

Dele en opdelt database

Dele en database på et SharePoint-websted

Dele en database ved at sammenkæde med SharePoint-lister

Dele en database ved hjælp af en server

Du bør overveje følgende, når du bestemmer dig for en metode

Dele data ved hjælp af netværksmapper

Dette en den mest enkle metode, som har de færreste krav, men den giver også den mest begrænsede funktionalitet. Med denne metode bliver databasefilen gemt på et delt netværksdrev, og alle brugere deler databasefilen på samme tid. Nogle begrænsninger omfatter pålidelighed og tilgængelighed, hvis der er flere brugere, som ændrer data på samme tid, da alle databaseobjekterne deles. Denne fremgangsmåde kan også reducere ydelsen, da alle databaseobjekterne sendes over netværket.

Denne mulighed kan være den rigtige for dig, hvis der kun er få brugere, der bruger databasen på samme tid, og hvis brugerne ikke har brug for at kunne ændre databasens design.

Bemærk: Denne metode er mindre sikker end andre metoder til deling af en database, da hver enkelt bruger har en fuldstændig kopi af databasefilen, hvilket øger risikoen for uautoriseret adgang.

Sådan deles en database ved hjælp af en netværksmappe:

  1. Hvis der ikke allerede er en delt netværksmappe tilgængelig, skal du konfigurere en.

    Se hjælpen til operativsystemet på den computer, du vil bruge til at dele databasen, for at få hjælp til disse trin. Hvis den delte mappe er på en netværksserver, skal du muligvis have hjælp af netværksadministratoren.

  2. Kontrollér, at Access er konfigureret til at åbne i delt tilstand på alle brugernes computere. Dette er standardindstillingen, men du skal kontrollere, at det er tilfældet – hvis en bruger åbner databasen i eksklusiv tilstand, påvirker det datatilgængeligheden. Gør følgende på hver enkelt computer:

    1. Start Access, og under Filer skal du klikke på Indstillinger. Bemærk, at hvis du bruger Access 2007, skal du klikke på Microsoft Office-knappen og derefter klikke på Access-indstillinger.

    2. I feltet Adgangsindstillinger skal du klikke på Klientindstillinger. Bemærk, at hvis du bruger Access 2007, skal du klikke på Avanceret.

    3. Vælg Delt under Standardåbningstilstand i sektionen Avanceret, klik på OK, og afslut Access.

  3. Kopiér databasefilen til den delte mappe. Når du har kopieret filen, skal du kontrollere, at filattributterne er angivet til at tillade læse-/skriveadgang til databasefilen. Brugere skal have læse-/skriveadgang for at bruge databasen.

  4. Opret en genvej til databasefilen på hver enkelt brugers computer. I dialogboksen Egenskaber for genvej skal du angive stien til databasefilen i egenskaben Destination ved at angive en UNC-adresse i stedet for et tilknyttet drevbogstav. I stedet for F:\eksempel.accdb skal du bruge \\computernavn\delt.accdb.

    Bemærk: Dette trin kan også foretages af brugerne selv.

Toppen af siden

Dele en opdelt database

Dette er en god metode, hvis du ikke har et SharePoint-websted eller en databaseserver. Du kan dele opdelte databaser via et netværk eller et SharePoint-websted. Når du opdeler en database, kan du omorganisere den i to filer – en back end-database, der indeholder datatabellerne, og en front end-database, der indeholder alle de andre databaseobjekter, f.eks. forespørgsler, formularer og rapporter. Hver bruger arbejder med dataene ved hjælp af en lokal kopi af front end-databasen.

Fordele ved at opdele en database

  • Forbedret ydeevne   Det er kun dataene, der deles via netværket – ikke tabeller, forespørgsler, formularer, rapporter, makroer og moduler.

  • Større tilgængelighed    Databasetransaktioner som redigering af poster fuldføres hurtigere.

  • Øget sikkerhed    Brugerne får adgang til back end-databasen via sammenkædede tabeller. Det er mindre sandsynligt, at en indtrænger kan få uautoriseret adgang til dataene via front-end-databasen.

  • Øget pålidelighed    Hvis en bruger støder på et problem, og databasen lukker uventet, vil en eventuel beskadigelse af databasefilen normalt være begrænset til den kopi af front-end-databasen, som brugeren havde åbnet.

  • Fleksibelt udviklingsmiljø    Hver bruger kan oprette sine egne forespørgsler, formularer, rapporter og andre databaseobjekter uden at påvirke andre brugere. På samme måde kan du udvikle og distribuere en ny version af front-end-databasen uden at forstyrre adgangen til de data, der er gemt i back-end-databasen.

Hvis denne metode er den rigtige for dig, skal du gå til instruktionerne om at Opdele en Access-database.

Toppen af siden

Dele en database på et SharePoint-websted

Vigtigt    Microsoft anbefaler ikke længere, at man opretter og bruger Access-webapps i SharePoint. Du kan som alternativ overveje at bruge Microsoft PowerApps til at opbygge virksomhedsløsninger uden brug af kode til web og mobilenheder.

Hvis du har en server med SharePoint, kan du vælge mellem flere gode metoder – især hvis serveren kører Access Services. Flere integrationspunkter med SharePoint er med til at gøre databaseadgang mere praktisk. Når du publicerer en webdatabase, opretter Access Services et SharePoint-websted, som indeholder databasen. Alle databaseobjekterne og dataene flyttes til SharePoint-lister for det websted.

Når du publicerer en database, flytter du den til internettet. Du kan oprette webformularer og rapporter, der kører i et browservindue, og du kan også oprette standard-Access-objekter (nogle gange kaldet "klientobjekter" for at adskille dem fra webobjekter). Du skal have Access installeret på computeren for at kunne bruge Access-klientobjekter, men alle databaseobjekterne på SharePoint er delt.

Bemærk: Hvis du har Access installeret på computeren, kan du bruge klientobjekterne fra en webdatabase. Ellers kan du kun bruge webdatabaseobjekterne.

Access Services giver dig en platform, som du kan oprette databaser på, og som du kan bruge på internettet. Du kan designe og udgive en webdatabase ved hjælp af Access 2010 og SharePoint, og andre personer bruger webdatabasen i en webbrowser.

Bemærk: Du skal have Designer-tilladelse på det SharePoint-websted, hvor du vil publicere databasen.

Formularer, rapporter og brugergrænseflademakroer kører inden i browseren.

Data gemmes på SharePoint-lister, hvis du bruger en webdatabase: Alle tabeller bliver til SharePoint-lister, poster bliver til listeelementer, og du kan bruge SharePoint-tilladelser til at styre adgangen til din webdatabase.

Forespørgsler og datamakroer kører på serveren: Alle SQL-behandling foregår på serveren. Dette er med til at forbedre netværkshastigheden ved at begrænse trafik til resultatsæt.

Gemme en database i et dokumentbibliotek 

Du kan gemme en database i et hvilket som helst SharePoint-dokumentbibliotek. Denne metode svarer til at gemme en database i en netværksmappe, og det gør det nemt at administrere adgangen til en database. Hvis du opretter kæder til SharePoint-lister, deles dataene, men databaseobjekterne deles ikke. Hver bruger anvender sin egen kopi af databasen.

Hvis dit SharePoint-websted f.eks. indeholder lister til registrering af kundeserviceproblemer og gemmer medarbejderoplysninger, kan du oprette en database i Access som front-end for listerne. Du kan opbygge Access-forespørgsler for at analysere problemerne og Access-rapporter for at formatere og udgive skriftlige rapporter til et teamstatusmøde. Hvis brugerne har Access på deres computere, bliver Access-forespørgslerne og -rapporterne tilgængelige i menuen Vis for SharePoint-listen. Når brugerne får vist listen på SharePoint-webstedet, kan de finde og åbne forespørgslerne, rapporterne og andre Access-objekter ved at klikke på menuen Vis. Hvis brugerne ikke har Access, kan de stadig bruge dataene på listerne ved hjælp af SharePoint-visninger.

  1. Åbn den database, du vil dele.

  2. Klik på Gem som under fanen Filer.

  3. Klik på Gem database som, vælg SharePoint i sektionen Avanceret, og klik derefter på Gem som.

    Bemærkninger: 

    • Hvis du bruger Access 2007, skal du klikke på Microsoft Office-knappen > Udgiv > Server til dokumenthåndtering.

    • Hvis du bruger Access 2010, skal du klikke på Filer > Gem og Publicer > Gem database som > SharePoint.

  4. Find det dokumentbibliotek, du vil bruge, i dialogboksen Gem på SharePoint.

  5. Gennemse databasefilnavnet og databasefiltypen, foretag eventuelle nødvendige ændringer, og klik derefter på Gem.

Se Publicere til Access Services og for at få flere oplysninger om, hvordan du importere fra eller sammenkæder data med en SharePoint-liste.

Toppen af siden

Dele en database ved at sammenkæde med SharePoint-lister

Denne metode har de samme fordele som at bruge en opdelt database, og brugerne kan ændre deres egen kopi af databasen, fordi dataene deles via SharePoint-webstedet. Selvom du ikke får de samme fordele, som når du publicerer databasen på et SharePoint-websted, er det praktisk med centralt placerede data. Da dataene findes på SharePoint-lister, kan du bruge SharePoint-funktioner til at gøre dem tilgængelige via netværket..

Denne metode har tre hovedtrin:

  1. Flyt dataene til SharePoint-lister.

  2. Opret kæder til disse lister.

  3. Distribuér databasefilen.

Du kan bruge guiden Flyt til SharePoint-websted til at udføre de første to trin og bruge midler til din rådighed til at fuldføre det sidste trin.

Brug af guiden Eksportér tabeller til SharePoint

  1. Klik på SharePoint i gruppen Flyt data under fanen Databaseværktøjer.

    Bemærkninger: 

    • Denne indstilling er kun tilgængelig, hvis din database er gemt i filformatet .accdb.

    • Hvis du bruger Access 2007, skal du på fanen Eksterne data under gruppen SharePoint-lister klikke på Flyt til SharePoint.

  2. Følg trinnene i guiden Eksportér tabeller til SharePoint, herunder angivelse af placeringen af SharePoint-webstedet. Klik på Annuller, hvis du vil annullere processen.

  3. På den sidste side i guiden skal du markere afkrydsningsfeltet Vis detaljer, hvis du vil se flere oplysninger om overflytningen.

    Denne side i guiden indeholder en beskrivelse af, hvilke tabeller der er kædet til lister, og den indeholder oplysninger om placering af en sikkerhedskopi og URL-adressen på din database. Den giver også en advarsel, hvis der opstod problemer med overflytningen, og angiver placeringen af en logtabel, hvor du kan se flere oplysninger om problemerne.

  4. Klik på Udfør, når guidens handlinger er færdige.

    Hvis der vises en advarsel i guiden, skal du gennemse logtabellen og foretage de nødvendige handlinger. Visse felter flyttes måske ikke eller kan være konverteret til en anden datatype, som er kompatibel med en SharePoint-liste.

Bemærk: Hvis du vil se dine lister på SharePoint-webstedet, skal du klikke på Lister på Hurtig start eller klikke på Vis alt indhold på webstedet. Du skal eventuelt opdatere siden i webbrowseren. Hvis dine lister skal vises på Hurtig start på SharePoint-webstedet, eller hvis du vil ændre andre indstillinger, som f.eks. at gøre det muligt at holde styr på versioner, kan du ændre listeindstillingerne på SharePoint-webstedet. Du kan finde flere oplysninger i Hjælp på SharePoint-webstedet.

Toppen af siden

Dele en database ved hjælp af en server

Du kan bruge Access med et databaseserverprodukt, som f.eks. SQL Server, til at dele din database. Denne metode giver dig mange fordele, men kræver ekstra software – et databaseserverprodukt.

Denne metode fungerer på samme måde som at opdele en database, fordi tabellerne er gemt på netværket, og hver enkelt bruger har en lokal kopi af en Access-databasefil, der indeholder kæder til tabellerne sammen med forespørgsler, formularer, rapporter og andre databaseobjekter. Brug denne mulighed, hvis du har en databaseserver, og alle dine brugere har Access installeret. Fordelene ved denne delingsmetode afhænger af den databaseserversoftware, du anvender, men omfatter generelt brugerkonti og selektiv adgang til data, fremragende datatilgængelighed og gode integrerede dataadministrationsværktøjer. De fleste databaseserverprogrammer fungerer desuden udmærket med tidligere versioner af Access, så dine brugere behøver ikke alle at anvende den samme version. Kun tabeller deles.

Fordele ved at dele en database ved hjælp af en databaseserver

  • Høj ydeevne og skalerbarhed    En databaseserver giver i mange situationer bedre ydeevne end en Access-databasefil alene. Mange databaseserverprodukter understøtter også meget store databaser i terabytestørrelse, hvilket er ca. 500 gange den nuværende grænse for en Access-databasefil (to gigabyte). Databaseserverprodukter fungerer generelt meget effektivt ved at behandle forespørgsler parallelt (ved hjælp af flere oprindelige tråde i en enkelt proces for at håndtere brugerforespørgsler) og minimerer krav til yderligere hukommelse, når der tilføjes flere brugere.

  • Øget tilgængelighed    De fleste databaseserverprodukter gør det muligt at sikkerhedskopiere databasen, mens den er i brug. Du behøver derfor ikke tvinge brugere til at afslutte databasen for at sikkerhedskopiere data. Databaseserverprodukter håndterer desuden samtidig redigering og postlåsning meget effektivt.

  • Øget sikkerhed    Ingen database kan gøres fuldstændig sikker. Databaseserverprodukter giver dog en robust sikkerhed, som hjælper med at beskytte dine data mod uautoriseret brug. De fleste databaseserverprodukter tilbyder kontobaseret sikkerhed, hvilket gør det muligt at angive, hvem der kan se tabeller. Selv hvis en front-end til Access ikke er korrekt hentet, forhindres uautoriseret brug af data gennem kontobaseret sikkerhed.

  • Mulighed for automatisk gendannelse    I tilfælde af systemfejl (som f.eks. nedbrud af operativsystemet eller strømsvigt) har nogle databaseserverprodukter en mekanisme til automatisk gendannelse, der gendanner en database til den seneste konsistenstilstand i løbet af minutter uden handling fra databaseadministratorens side.

  • Serverbaseret behandling    Når Access bruges i en klient/serverkonfiguration, reduceres netværkstrafik ved at behandle databaseforespørgsler på serveren, før resultater sendes til klienten. Det er normalt mere effektivt at få serveren til at foretage behandlingen, særligt når der arbejdes med store datasæt.

Grundlæggende trin til at bruge Access med en databaseserver

  1. De nøjagtige trin, der er påkrævet for at bruge Access med en databaseserver, afhænger af det databaseserverprodukt, som du bruger, men de grundlæggende trin er de samme:

  2. Flyt data fra tabellerne i en Access-database til tabeller på databaseserveren.

  3. Opret en kæde til databaseservertabellerne fra Access-databasefilen.

  4. Opret relevante brugerkonti på databaseserveren.

  5. Distribuér Access-databasefilen.

  6. Installér eventuelle nødvendige databasedrivere på brugeres computere.

  7. Se Flyt Access-data til en SQL Server-database ved hjælp af guiden Databasekonvertering for at få specifikke oplysninger om brugen af Access med SQL Server.

Se også Sammenkæd med eller importér data fra en Azure SQL Server-database.

Toppen af siden

Ting, du bør overveje, når du bestemmer dig for en metode

Krav til metoden

Opdelt database

Netværksmappe

SharePoint-websted

Databaseserver

Kræver metoden databaseserversoftware?

N

N

N

Y

Kræver metoden SharePoint

N

N

Y

N

Er det påkrævet , at Access Services kører på en SharePoint-server?

N

N

Afhænger af scenariet:

At oprette kæder til lister og gemme et dokumentbibliotek kræver ikke Access Services

Publicering som en webdatabase eller som en webapp kræver Access Services

N

Datatilgængelighed

God

Tilstrækkelig for små grupper med let dataredigering

Bedst. Muliggør offlinescenarier.

Bedst

Sikkerhed

Afhænger af yderligere foranstaltninger

Mindst sikre metode

Bedst

Bedst

Fleksibilitet

Fleksibel. Det er let at udvikle nye databaseegenskaber uden at afbryde arbejdet. Brugerne kan ændre designet i deres egen kopi.

Mindre fleksibel. Udvikling kan foretages med offlinekopi af databasen, som derefter erstattes. Gør det ikke muligt for brugere at ændre databasedesignet individuelt.

Fleksibel. Anvender SharePoint-tilladelser til adgangskontrol og designændringer. Gør det muligt at bruge nogle databaseobjekter i en browser, som f.eks. formularer.

Fleksibel. Det er let at udvikle nye databaseegenskaber uden at afbryde arbejdet. Brugerne kan ændre designet af objekter i deres egen kopi.

Toppen af siden

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×