Løse problemer med levering af mail, fejlkode 4.4.7 i Office 365

Dette emne kan hjælpe dig med at løse mailproblemer, der er relateret til fejlkoden 550 4.4.7, hvis du ser denne fejlkode i en rapport om manglende levering. Mailflowproblemer kan være frustrerende, men vi har løsninger, som du kan prøve for at få sendt din meddelelse.

Der kan være flere årsager til DSN-fejlkoden 4.4.7 (besked om leveringsstatus), så brug oplysningerne i rapporten om manglende levering (NDR) til at afgøre, hvordan du kan løse problemet. Du kan finde flere detaljer om årsagerne ved at se Årsager til 4.4.7, senere i dette emne.

symbol for mailbruger

Jeg har sendt en meddelelse. Hvad kan jeg gøre for at løse dette?

Symbol for administrator

Jeg er administrator. Hvad kan jeg gøre for at løse dette?

Symbol for Hjælp

Hvorfor fik jeg en rapport om manglende levering?


symbol for mailbruger

Jeg har sendt en meddelelse og får fejlkoden 4.4.7 i en rapport om manglende levering. Hvad kan jeg gøre for at løse dette?   

Her er nogle procedurer, som du kan prøve, der kan gøre det muligt at fuldføre afsendelsen af meddelelsen. Leveringen af meddelelser fra server til server kan være kompliceret eller kræve særlig adgang til indstillinger, så de fleste af disse trin er beregnet til en Office 365-mailadministrator og ikke en almindelig mailafsender. Hvis disse trin ikke hjælper, skal du kontakte din mailadministrator og henvise vedkommende til denne information, så administratoren kan prøve at løse problemet for dig.

Problemer i destinationsdomænet

Hvis du får DSN-fejlkode 4.4.7 (besked om leveringsstatus) og kun har problemer med at sende mails til modtagerne på ét domæne, er det formentlig dette destinationsdomæne, der er problemet. Et domæne kan sammenlignes med et organisationsnavn eller navnet på en mailudbyder, og i en mailadresse vises det på højre side af snabelaet (@). F.eks. er domænenavnet contoso.com i Harumi@contoso.com. Få mere at vide om domæner på Hvad er domænenavne? Mulige årsager til domæneproblemer inkluderer:

  • Midlertidige problemer med netværks- eller internetforbindelsen i destinationsdomænet.

  • Aggressive spambeskyttelsesindstillinger i destinationsdomænet, der blokerer legitime afsendere, f.eks. alle afsendere fra et vilkårligt domæne i Exchange Online.

Hvis du har mistanke om, at problemet skyldes destinationsdomænet, skal du give administratorerne for dette domæne besked. Du skal angive følgende oplysninger, som er alle indeholdt i rapporten om manglende levering (NDR):

  • Navnet på mailserveren i destinationsdomænet, og den fejlmeddelelse, som mailserveren returnerede.

  • Antallet af leveringsforsøg fra din mailserver, en Exchange Online-kildeserver, og hvor lang tid den forsøgte at få forbindelse til fjernserveren.

Administratorerne for destinationsdomænet skal undersøge, hvad der sker. Mulige løsninger kan omfatte:

  • Stoppe blokering af meddelelser fra Exchange Online eller give specifik tilladelse til meddelelser fra afsendere på dit domæne.

  • Kontakte supportkanalerne for deres mailserversoftware eller deres hostede mailtjeneste. Office 365-supporten kan muligvis også hjælpe.


Symbol for administrator

Jeg er mailadministrator. Hvad kan jeg gøre for at løse 4.4.7-problemer i rapporter om manglende levering?   

Hvis trinnene i afsnittet Hjælp til mailbruger ikke løser problemet for afsenderen, er løsningen muligvis relateret til den måde, brugerens Office 365-domæne er konfigureret på. Hvis du har en hybrid topologi, kan løsningen også være relateret til den lokale konfiguration. Her er fem løsninger, du kan prøve. Du behøver muligvise ikke at prøve dem alle for at få meddelelsen sendt.

  • Løsning 1: MX-posten (Mail Exchange) for dit domæne kan mangle eller være forkert.    Få flere oplysninger om, hvordan MX-poster fungerer inden for DNS (Domain Name System) i Grundlæggende om DNS..

    Løsning 2: Du kan teste din MX-post og din mulighed for at sende mails    fra din organisation ved hjælp af Bekræft MX-post og test af udgående forbindelseOffice 365 > Konfiguration af mailflow i Microsoft Remote Connectivity Analyzer.

  • Løsning 3: SPF-posten (Sender Policy Framework) for dit domæne kan være ufuldstændig    og indeholder muligvis ikke alle kilder til mail for dit domæne. Du kan finde flere oplysninger om at kontrollere din SPF-post i Tilpasse en SPF-post til at validere udgående mails, der sendes fra dit domæne.

  • Løsning 4: Dit domæne kan være udløbet    pga. manglende betaling. Kontrollér hos din domæneregistrator, at domænet er aktivt og ikke udløbet.

Løsning 5: Konfigurationsproblemer ved hybridinstallation.    Hvis dit domæne er en del af en hybridinstallation mellem Exchange og Exchange Online, og modtageren er inden for den lokale organisation, kan der være et problem med hybridkonfigurationen. Giv oplysningerne i rapporten om manglende levering til dine lokale Exchange-administratorer. De skal muligvis køre guiden Hybridkonfiguration igen på grund af ændringer i de lokale IP-adresser eller firewall-regler.

Du kan finde flere oplysninger om transport-routing i hybridinstallationer under Transportdistribution i Exchange 2013-hybridinstallationer.

Symbol for Hjælp

Derfor har du fået en rapport om manglende levering med fejlkode 4.4.7   

Når Exchange Online forsøge at levere en meddelelse, kan eller vil den mailserver, der genererede fejlen, muligvis ikke acceptere meddelelsen. Dette kan medføre, at der returneres en kode 4.x.x. En kode 4.x.x indikerer en midlertidig fejl. Serveren afviser ikke meddelelsen med en kode 5. x.x om en permanent fejl, så modtageren modtager ikke en rapport om manglende levering (NDR) med det samme. I stedet prøver Exchange Online gentagne gange at levere meddelelsen over to dage. Først efter to dage uden held med at levere meddelelsen modtager modtageren denne rapport om manglende levering (NDR).

De mulige årsager til denne fejl er:

  • Serveren er offline eller er utilgængelig.

  • Serveren accepterer ikke levering af meddelelsen.

  • Et netværksproblem forårsager et timeout for leveringen af meddelelsen.

Exchange Online-beskeden med rapport om manglende levering (NDR) for denne specifikke fejl kan indeholde nogle af eller alle følgende oplysninger:

  • Afsnit med brugeroplysninger   

    • Serveren har uden held forsøgt at levere denne meddelelse og er holdt op med at forsøge. Prøv at sende denne meddelelse igen. Hvis problemet fortsætter, skal du kontakte din helpdesk.

  • Afsnit med diagnostiske oplysninger til administratorer   

    • #550 4.4.7 QUEUE.Expired; message expired ##

    • Meddelelsen blev betragtet som forældet af det afvisende system, enten fordi den forblev på den pågældende host for længe, eller fordi den TTL-værdi (time-to-live), som blev angivet af meddelelsens afsender, blev overskredet.

    • 450 4.7.0 Proxy session setup failed on Frontend with '451 4.4.0 Primary target IP address responded with ...Sørg for at registrere den fejl, der følger denne streng, og det sidst forsøgte slutpunkt.

Har du stadig brug for hjælp med fejlkode 4.4.7?

Få hjælp fra Office 365 Community-foraene Administratorer: Log på, og opret en serviceanmodning Administratorer: Ring til support

Se også

Hvad er Exchange NDR'er i Exchange Online og Office 365

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×