Konfigurer en ny klasse i Microsoft Classroom

Oprettelse af en ny klasse i Classroom er automatisk for skoler og områder, der bruger School Data Sync, som er inkluderet i Office 365. Klasser, lærere og elever oprettes og tilmeldes automatisk ud fra oplysninger på klasselister i skolens system med oplysninger om elever (School Information System – SIS).

For skoler, der ikke bruger School Data Sync, kan lærere oprette og administrere klasser manuelt. Der er 4 trin:

  1. Opret den nye klasse

  2. Tilføj elever og andre lærere

  3. Tilpas klassen (valgfrit)

  4. Aktivér klassen

Opret en ny klasse

  1. Log på Microsoft Classroom som lærer.

  2. Vælg + Ny klasse, og angiv derefter et navn til klassen, som er entydigt på jeres skole.

  3. Vælg Udført. Klassen oprettes på listen over inaktive klasser.

Føj elever og lærere til en klasse

  1. Log på Microsoft Classroom som lærer.

  2. Markér den klasse, du vil føje personer til.

  3. Vælg Administrer. Under Elever skal du klikke på linket ud for Indskrevne.

  4. Vælg + Tilføj elev eller + Tilføj lærer, og udfyld derefter personens navn eller skolemailadresse.

  5. Vælg Udført.

Tilpas klassen

Hvis du vil tilpasse klassen, skal du udvide Inaktive klasser, vælge den klasse, du har oprettet, og derefter vælge Administrer. Fra skærmbilledet Administrer kan du gøre følgende:

  • Skrive en beskrivelse af klassen

  • Angive eller ændre oplysninger om klassen

  • Vælge en farve, et ikon og et forsidebillede for klassen

Aktivere klassen

Elever kan ikke se en klasse eller opgaver, der er tilføjet i den, før klassen aktiveres. Når klassen aktiveres, bliver opgaver synlige for alle elever.

  1. Log på Microsoft Classroom som lærer på http://classroom.microsoft.com.

  2. I sektionen, der er markeret "Inaktive klasser", skal du vælge den klasse, du vil aktivere.

  3. Vælg Administrer, og vælg derefter Aktiver klasse.

Hvis du vil deaktivere en klasse, skal du åbne den pågældende klasse og derefter vælge Administrer. Vælg Deaktiver klasse for at flytte klassen til listen over inaktive klasser, hvilket skjuler eventuelle opgaver for eleverne. Opgaver bevares og bliver synlige for eleverne igen, når klassen aktiveres på ny.

Udvid dine færdigheder
Gå på opdagelse i kurser
Få nye funktioner først
Bliv Office Insider

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback!

Tak for din feedback! Det lyder, som om det vil kunne hjælpe, hvis du bliver sat i forbindelse med en af vores Office-supportteknikere.

×