Kommandolinjeparametre til Excel

I denne artikel vises, hvordan du tilpasser den måde, Microsoft Office Excel 2007 starter på, ved at føje parametre og værdier til startkommandoen. Du kan f.eks. forhindre startskærmbilledet i at blive vist, når du starter Office Excel 2007, eller du kan få åbnet en bestemt fil i Excel, når programmet startes.

Kommandolinjeparametre kaldes også kommandolinjeindstillinger, og nogle gange kan du bruge en værdi uden en parameter.

Hvis du vil bruge en parameter og tilknyttede værdier en enkelt gang, kan du skrive kommandoen i dialogboksen Kør (menuen Start) i Microsoft Windows. Hvis du vil bruge samme parameter og tilknyttede værdier mange gange, kan du oprette en skrivebordsgenvej, der altid starter programmet ved hjælp af den samme parameter og de samme værdier. I denne artikel beskrives, hvordan du gør dette, og artiklen indeholder en tabel med en liste over alle de parametre og værdier, der er tilgængelige i Office Excel 2007.

Denne artikel indeholder

Introduktion til kommandoer, parametre og værdier

Bruge en parameter én gang ved at føje den til kommandoen Kør

Gøre det muligt at genbruge en parameter ved at oprette en genvej

Tilgængelige parametre og værdier

Introduktion til kommandoer, parametre og værdier

Hver gang du starter Excel 2007 ved at klikke på Excel-programikonet eller programnavnet i menuen Start, kører du faktisk kommandoen Excel.exe, selvom du ikke normalt skriver kommandoen eller ser den.

Du kan ændre visse aspekter af, hvordan programmet starter, ved at føje underkommandoer, der kaldes parametre, til kommandoen Excel.exe. En parameter vises som et mellemrum efter hovedkommandoen efterfulgt af en skråstreg (/) og navnet på parameteren. Parameteren efterfølges nogle gange af endnu et mellemrum og derefter én eller flere specifikke instruktioner, der kaldes værdier. Disse værdier giver programmet yderligere oplysninger om, hvordan kommandoen Excel.exe skal udføres. For eksempel giver følgende kommando Excel besked om at starte og derefter åbne den angivne fil som skrivebeskyttet:

excel.exe /r "c:\My Folder\book1.xlsx"

I dette eksempel er parameteren /r, og værdien er "c:\My Folder\book1.xlsx".

Toppen af siden

Bruge en parameter én gang ved at føje den til kommandoen Kør

  1. Klik på knappen Start i Microsoft Windows, og klik derefter på Kør.

    Bemærk: Hvis du klikker på knappen Start Knapflade i Windows Vista, og kommandoen Kør ikke vises, skal du pege på Alle programmer, klikke på Tilbehør og derefter klikke på Kør.

  2. Skriv excel.exe i dialogboksen Kør, eller klik på Gennemse for at finde filen.

  3. Skriv et mellemrum, og skriv derefter parameteren og eventuelle værdier. Hvis du f.eks. vil starte Excel uden at vise startskærmbilledet og uden at at åbne en tom projektmappe, skal du skrive:

    excel.exe /e

Næste gang du starter Excel, startes programmet med standardindstillingerne (uden at benytte den parameter, du netop angav). Læs følgende afsnit, hvis du vil gøre det muligt at bruge din brugerdefinerede start flere gange.

Bemærk: 

  • I parametre og værdier skelnes ikke mellem store og små bogstaver. For eksempel er /R det samme som /r.

  • Husk at medtage ét mellemrum før parameteren og ét før hver værdi.

Toppen af siden

Gøre det muligt at genbruge en parameter ved at oprette en genvej

Kontroller først placeringen af filen Excel.exe på computeren. Hvis du accepterede standardplaceringerne under installationen af Excel, er filen Excel.exe sandsynligvis placeret i:

C:\Programmer\Microsoft Office\Office 2007\Excel.exe

Hvis du ikke kan finde filen Excel.exe på denne placering, skal du søge efter den og notere den fulde sti til filen.

  1. Højreklik på skrivebordet i Windows, peg på Ny, og klik derefter på Genvej i genvejsmenuen.

  2. Skriv et anførselstegn (") i boksen Angiv, hvor elementet er placeret i guiden Opret genvej, skriv hele stien til filen Excel.exe (herunder filnavnet), og skriv et anførselstegn. Du kan også klikke på Gennemse for at finde og vælge filen. I så fald tilføjes anførselstegnene automatisk.

  3. Skriv et mellemrum efter det sidste anførselstegn, og skriv derefter parameteren og eventuelle værdier. Hvis værdien er en sti til en placering på computeren, og stien indeholder et mellemrum, skal stien også sættes i anførselstegn. Eksempel:

"c:\program files\microsoft office\office12\excel.exe" /r "c:\My Folder\book1.xlsx"

  1. Klik på Næste.

  2. Skriv et nyt navn til genvejen i boksen Skriv et navn til denne genvej, og klik derefter på Udfør.

    Guiden opretter genvejen og placerer den på skrivebordet.

  3. Hver gang du vil starte Excel på denne specielle, brugerdefinerede måde, skal du dobbeltklikke på genvejen

    Tip: Hvis du vil føje skrivebordsgenvejen til menuen Start i Windows, skal du højreklikke på genvejen og derefter klikke på Fastgør til menuen Start i genvejsmenuen.

Du kan oprette en lang række genveje, der hver især benytter forskellige parametre og værdier på programmet under start.

Bemærk: 

  • I parametre og værdier skelnes ikke mellem store og små bogstaver. For eksempel fungerer /R på samme måde som /r.

  • Husk at medtage ét mellemrum før parameteren og ét før hver værdi.

Toppen af siden

Tilgængelige parametre og værdier

Følgende tabel indeholder en liste over alle parametre og værdier, der er tilgængelige i Office Excel 2007.

Parameter og værdi

Beskrivelse

sti til projektmappe | filnavn

Denne værdi kræver ingen parameter.

Starter Excel og åbner den angivne fil.

Eksempel

excel.exe "c:\My Folder\book1.xlsx"

eller

excel.exe http://MySite/Book1.xlsx

/r sti til projektmappe | filnavn

Åbner en bestemt projektmappe som skrivebeskyttet.

Eksempel

excel.exe /r "c:\My Folder\book1.xlsx"

eller

excel.exe /r http://MySite/Book1.xlsx

/t sti til projektmappe | filnavn

Starter Excel og åbner den angivne fil som en skabelon.

Eksempel

excel.exe /t "c:\My Folder\book_name.xlsx".

eller

excel.exe /t http://MySite/book_name.xlsx

/n sti til projektmappe | filnavn

Starter ligesom /t Excel og åbner den angivne fil som en skabelon.

Eksempel

excel.exe /n "c:\My Folder\book_name.xlsx".

eller

excel.exe /n http://MySite/book_name.xlsx

/e eller /embed

Forhindrer visning af Excel-startskærmbilledet og åbning af en ny tom projektmappe.

Eksempel

excel.exe /e

/p sti til projektmappe

Angiver en mappe som den aktive arbejdsmappe (f.eks. den mappe, der peges på i dialogboksen Gem som).

Eksempel

excel.exe /p "c:\My Folder"

/s eller /safemode

Tvinger Excel til at ignorere alle filer, der er gemt i startmapper, f.eks. standardmappen XLStart, der er placeret i mappen, hvor Excel eller 2007 Microsoft Office-system er installeret.

Eksempel

excel.exe /s

/m

Opretter en ny projektmappe, der indeholder et enkelt XLM-makroark.

Eksempel

excel.exe /m

/a progID

Starter Excel og indlæser det tilføjelsesprogram til automatisering, der er angivet af tilføjelsesprogrammets ProgId.

Eksempel

excel.exe /a MyProgId.MyProgID2.1

Toppen af siden


Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×