Justere linjeafstanden mellem tekst eller afsnit

Linjeafstand bruges til at angive den lodrette afstand mellem tekstlinjerne i et afsnit. Afsnitsafstand bruges til at bestemme, hvor meget plads der skal være over eller under et afsnit.

Denne artikel indeholder

Linjeafstand i Word 2010

Ændre linjeafstanden

Bruge et typografisæt til at ændre linjeafstanden i et helt dokument

Ændre linjeafstanden i en del af dokumentet

Indstillinger for linjeafstand

Ændre afstanden før eller efter afsnit

Bruge et typografisæt til at ændre afstanden mellem afsnittene i et helt dokument

Brug af indstillinger for afstand mellem afsnit til at ændre afstanden

Indstillinger for afstand mellem afsnit

Ændre afstanden før og efter afsnit

Brug af Word 2003-afstand

Angive enkelt linjeafstand som standard i alle nye dokumenter

Linjeafstand i Word 2010

I Microsoft Word 2010 er standardafstanden i de fleste hurtige typografisæt en linjeafstand på 1,15 og 10 punkter efter hvert afsnit. Standardafstanden i Office Word 2003-dokumenter er 1,0 mellem linjerne og ingen tom linje mellem afsnittene.

Line spacing in different versions

1. Linjeafstand på 1.0 og ingen afstand mellem afsnit

2. Linjeafstand på 1,15 og 10 punkter efter et afsnit

Toppen af siden

Ændre linjeafstanden

Det er nemmest at ændre linjeafstanden i et helt dokument ved at anvende et hurtigt typografisæt, hvor den ønskede afstand bruges. Hvis du vil ændre linjeafstanden i en del af dokumentet, kan du markere afsnittene og ændre de tilhørende indstillinger for linjeafstand.

Bruge et typografisæt til at ændre linjeafstanden i et helt dokument

  1. Klik på Skift typografier i gruppen Typografier under fanen Startside.

  2. Peg på Typografisæt, og peg på de forskellige typografisæt. Ved hjælp af direkte eksempelvisning kan du se, hvordan linjeafstanden ændres fra det ene typografisæt til det næste.

    I typografisættene Traditionel og Word 2003 bruges f.eks. enkelt linjeafstand. I typografisættet Manuskript bruges dobbelt linjeafstand.

  3. Når du ser en linjeafstand, du synes om, skal du klikke på navnet på typografisættet.

Ændre linjeafstanden i en del af dokumentet

  1. Markér de afsnit, hvor du vil ændre linjeafstanden.

  2. Klik på Linjeafstand i gruppen Afsnit på fanen Startside.

    Line Spacing on the Home tab

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Klik på den ønskede linjeafstand.

      Klik f.eks. på 1,0 for at bruge enkelt linjeafstand som i tidligere versioner af Word. Klik på 2,0 for at bruge dobbelt linjeafstand i det markerede afsnit. Klik på 1,15 for at bruge enkelt linjeafstand som i Word 2010.

    • Klik på Indstillinger for linjeafstand, og vælg derefter de ønskede indstillinger under Afstand. Du kan finde flere oplysninger på følgende liste over tilgængelige indstillinger.

Indstillinger for linjeafstand

Enkelt    Denne indstilling tilpasses efter den største skrifttype på den pågældende linje plus en smule ekstra afstand. Mængden af ekstra afstand varierer alt efter den anvendte skrifttype.

Halvanden    Denne indstilling angiver en halv gang større linjeafstand end enkelt linjeafstand.

Dobbelt    Denne indstilling er dobbelt så stor som enkelt linjeafstand.

Mindst    Denne indstilling angiver den mindste linjeafstand, som er nødvendig til den største skrifttype eller det største grafikelement på linjen.

Nøjagtig    Denne indstilling angiver en fast linjeafstand udtrykt i punkter. Hvis teksten f.eks. er med en 10-punkts skrifttype, kan du angive en linjeafstand på 12 punkter.

Flere    Denne indstilling angiver en linjeafstand, der kan udtrykkes i tal større end 1. Hvis du f.eks. angiver en linjeafstand på 1,15, forøges afstanden med 15 procent, og hvis du angiver en linjeafstand på 3, forøges afstanden med 300 procent (tredobbelt linjeafstand).

Bemærk   Hvis en linje indeholder et meget stort teksttegn, grafikelementer eller en formel, forøges linjeafstanden for denne linje. Hvis der skal være lige stor afstand mellem alle linjer i et afsnit, skal du angive en præcis linjeafstand, der er stor nok til det største tegn eller grafikelement på linjen. Hvis nogle elementer ser ud til at blive afkortet, skal du forøge afstanden.

Toppen af siden

Ændre afstanden før eller efter afsnit

Det er nemmest at ændre linjeafstanden mellem afsnit i et helt dokument ved at anvende et hurtigt typografisæt, hvor den ønskede afstand bruges. Hvis du vil ændre afstanden mellem afsnittene i en del af dokumentet, kan du markere afsnittene og ændre de tilhørende indstillinger for afstanden før og afstanden efter.

Bruge et typografisæt til at ændre afstanden mellem afsnittene i et helt dokument

  1. Klik på Skift typografier i gruppen Typografier under fanen Startside.

  2. Peg på Typografisæt, og peg på de forskellige typografisæt. Ved hjælp af direkte eksempelvisning kan du se, hvordan linjeafstanden ændres fra det ene typografisæt til det næste.

    I Word 2003-typografisættet indsættes der f.eks. ingen ekstra afstand mellem afsnittene, men en lille smule afstand oven over overskrifter. I Word 2010-typografisættet tilføjes 10 punkter efter et afsnit af typen Normal og 24 punkter før et overskriftsafsnit.

  3. Når du ser en linjeafstand, du synes om, skal du klikke på navnet på typografisættet.

Brug af indstillinger for afstand mellem afsnit til at ændre afstanden

Når du har anvendt et typografisæt, kan du tilpasse afstanden ved hjælp af de nye indstillinger for afstand mellem afsnit. Når du klikker på en af disse indstillinger, tilsidesættes indstillingerne for linjer og afstand i typografisættet.

  1. Klik på Skift typografier i gruppen Typografier under fanen Startside.

  2. Peg på Afstand mellem afsnit, og klik derefter på den ønskede indstilling.

Indstillinger for afstand mellem afsnit

Afstanden i tabellen er baseret på Calibri, 11-punkts-tekst.

Indstilling

Afstand efter afsnittet

Linjeafstand i afsnittet

Ingen afsnitsafstand

0

1

Kompakt

4

1

Tæt

6

1,15

Åben

10

1,15

Løs

6

1,5

Dobbelt

8

2

Ændre afstanden før og efter afsnit

Som standard efterfølges afsnit af en tom linje, og der er ekstra afstand oven over overskrifter.

  1. Markér det afsnit, hvor afstanden før og efter skal ændres.

    Alt Text

  1. Klik på pilen ud for Før eller Efter under Afstand i gruppen Afsnit under fanen Sidelayout, og angiv den mængde afstand, du vil have.

Toppen af siden

Brug af Word 2003-afstand

Det er hurtigst at anvende Word 2003-afstand i dokumentet ved at anvende Word 2003-typografisættet.

Vigtigt    Hvis du anvender Word 2003-typografisættet, vil du ikke kunne bruge visse andre funktioner, f.eks. temaer. Hvis du vil fortsætte med at bruge temaer og andre funktioner, skal du ændre indstillingerne for linjeafstand og afsnitsafstand enkeltvis.

  1. Klik på Skift typografier i gruppen Typografier under fanen Startside.

  2. Peg på Typografisæt, og klik på Word 2003.

Toppen af siden

Angive enkelt linjeafstand som standard i alle nye dokumenter

  1. Klik på Skift typografier i gruppen Typografier under fanen Startside.

  2. Peg på Typografisæt, og klik på Word 2003.

  3. Klik på Skift typografier i gruppen Typografier, og klik derefter på Benyt som standard.

    Bemærk   Hvis du prøver at bruge et andet typografisæt i dit dokument, og du vil vende tilbage til din brugerdefinerede standardindstilling, skal du klikke på Skift typografier i gruppen Typografier, pege på Typografisæt og derefter klikke på Nulstil til hurtige typografier fra skabelon.

Toppen af siden

Gælder: Word 2010



Var disse oplysninger nyttige?

Ja Nej

Hvordan kan vi forbedre det?

255 tegn tilbage

Inkluder ikke kontaktoplysninger i din feedback for at beskytte dine personlige oplysninger. Gennemse vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

Tak for din feedback!

Supportressourcer

Skift sprog