Invitere deltagere til en samtale

Når du deltager i samtaler via onlinemeddelelser, kan du invitere en eller flere personer til at deltage i samtalen. Hvis der er tre eller flere deltagere, kaldes det en konference. Du kan invitere op til 32 personer til den samme konference via onlinemeddelelser.

I en konference skelnes der mellem en konferenceleder og to eller flere konferencedeltagere. Lederen har adgang til ekstra funktioner i forhold til deltagerne. Enhver deltager i en konference, herunder lederen, kan invitere en af de andre deltagere eller lederen til en separat samtale.

Den person, der tilføjer person nr. tre, er lederen. Hvis en deltager forlader en konference med tre deltagere, gendannes samtalefunktionen. Hvis lederen forlader en konference mellem fire personer, skal vedkommende forfremme en af deltagerne til leder, da der ellers ikke vil være nogen leder blandt de resterende deltagere.

En leder, som der kan være flere af i en konference, kan desuden gøre følgende:

  • Låse en konference, så der ikke kan deltage flere

  • Fjerne en deltager

  • Forfremme en deltager til konferenceleder

Sådan føjes deltagere til en samtale via onlinemeddelelser

  1. Klik på Inviter i vinduet Samtale.

  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder i vinduet Føj en person til samtalen:

    • Klik på navnet på den kontaktperson, du vil føje til samtalen, og klik derefter på OK.

    • Skriv søgeoplysninger i boksen Søg, og tryk derefter på Enter. Klik på personens navn på resultatlisten, og klik derefter på OK.

      Bemærk: Når der er mange deltagere, kan det tage et stykke tid, før alle er føjet til samtalen, da hver enkelt skal acceptere, afvise eller ignorere invitationen, før den næste invitation kan afleveres. Invitationen accepteres automatisk efter kort tid, hvis en person ikke har svaret.

Sådan låses en konference

  1. Klik på pilen ud for Inviter øverst i vinduet Samtale.

  2. Klik på Lås denne samtale.

Sådan fjernes en deltager

  1. Højreklik på den deltager, som du vil fjerne.

  2. Klik på Fjern fra samtale.

Deltageren kan deltage i mødet igen, medmindre konferencen er låst.

Sådan forfremmes en deltager

  1. Højreklik på den deltager, som du vil forfremme.

  2. Klik på Gør til leder.

Se også

Bruge vinduet Samtale til at sende en onlinemeddelelse

Del Facebook Facebook Twitter Twitter Mail Mail

Var disse oplysninger nyttige?

Fantastisk! Har du mere feedback?

Hvordan kan vi forbedre det?

Tak for din feedback!

×